Nyhed
Læsetid: 3 min.

Chávez svækker ngo'er i Venezuela

En ny lov forbyder international finansiering af ngo-aktiviteter i Venezuela. Lovgivningen møder hård kritik fra internationale organisationer, der mener, at Chávez bruger udemokratiske metoder
En demonstrant protesterer imod Hugo Chávez' initiativer for at tøjle kritikken mod ham.

En demonstrant protesterer imod Hugo Chávez' initiativer for at tøjle kritikken mod ham.

Juan Barreto

Udland
24. januar 2011

Den venezuelanske regering og landets præsident, Hugo Chávez, har længe haft et anstrengt forhold til særligt de dele af det organiserede civilsamfund, der beskæftiger sig med antikorruption, ytringsfrihed og menneskerettigheder.

I 2008 anholdte og deporterede de venezuelanske myndigheder to ledende medarbejdere fra Transparency International, da de befandt sig i landet for at præsentere deres rapport om Venezuela. Og organisationer som netop Transparency International og Human Rights Watch omtales konsekvent af præsident Chávez som »imperialismens håndlangere« og en del af den amerikanske efterretningstjeneste, CIA.

Særligt er den venezuelanske præsident utilfreds med, at lokale civilsamfundsorganisatoner, de såkaldte ngo'er, modtager økonomisk støtte fra blandt andet amerikanske og europæiske organisationer.

Det er »undergravende virksomhed« i forhold til den venezuelanske stat, hævder præsident Chávez, der kort inden det venezuelanske parlaments sidstebehandling af et nyt lovforslag rettet imod landets ngo'er sagde:

»Det kan ikke være rigtigt, at vi tillader politiske partier, ngo'er og kontrarevolutionære at modtage millioner af millioner af dollar fra yankee-imperiet«.

Rammer alle

Efter at oppositionen valgte at boykotte parlamentet i 2005, har Chávez' politiske blok haft fem år til at regere landet uden politisk modstand og med langt mere end de to tredjedele af stemmerne, som ny lovgivning kræver.

Det var derfor kun en formsag, da det tidligere parlament, inden det nye parlament tiltrådte i starten af i år skulle stemme om loven om »forsvar for den politiske suverænitet og nationale selvbestemmelse.«

Loven, der af oppositionen kaldes »endnu et anslag imod kritisk tænkende,« sammenstiller ngo'er med politiske partier under kategorien »organisationer med et politisk formål«, hvis de eksempelvis støtter »borgeres deltagelse i det offentlige rum« eller »udøver kontrol med de offentlige magter«.

Organisationer, »der forsvarer politiske rettigheder,« må heller ikke modtage finansiel støtte udefra, og det rammer en lang række specialorganisationer i Venezuela. En af dem er CEDOCAP, hvor de ansatte arbejder med at promovere børn og unges rettigheder igennem organisering og uddannelse. Aktiviteter, der nu regnes som politiske og derfor er forbudt, da organisationen samtidig modtager udenlandske donationer.

Til lokale medier forklarer organisationens direktør, Oscar Misle, at for ham er loven ikke kun et anslag mod organisationernes økonomi, men mod selve ideen om det internationale solidaritetsarbejde.

»Vi må finde en plan B med hensyn til finansiering. Men med den her lov sættes et effektivt stop for den internationale solidaritet, som vores organisationers arbejde bygger på,« siger han.

Feliciano Reina, der er præsident i organisationen Acción Solidaria, peger på, at der rent fagligt ikke eksisterer metoder for at arbejde med hverken sundhed, boligforhold, uddannelse eller menneskerettigheder, »hvis

ikke man må organisere folk for at kunne deltage i det offentlige liv,« og han kalder loven for endnu et eksempel på censur:

»Blot ved at modtage international bistand antages det, at man foretager sig noget ulovligt,« siger Faliciano Reina, der mener, at loven ikke giver mening, da der allerede eksisterer klare love rettet imod de organisationer, der misbruger finansiering udefra til at lave politisk arbejde.

International kritik

Allerede inden vedtagelsen af den kontroversielle lov, havde en lang række internationale organisationer reageret med kritik.

Den Inter-amerikanske kommission for menneskerettigheder (CIDH), der er en del af Organisationen af Amerikanske Stater, udsendte i midten af december måned en omfattende erklæring, der opfordrede det venezuelanske parlament og landets præsident til at besinde sig. Både hvad angik stramningerne for ngo'er, men også en række nye love, der stiller internetudbydere og elektroniske medier til ansvar for politiske ytringer på deres sendeflader.

Samtidig rettede CIDH en særlig hård kritik mod, at det nu tidligere parlamentet få dage inden landets nyvalgte medlemmer skulle indsættes, gav præsident Chávez frie tøjler til at regere pr. dekret og lovgive på en række områder i en periode på 18 måneder. Anledningen var, at kraftige regnskyl, der i måneder satte landet i undtagelsestilstand, havde gjort mindst 130.000 hjemløse.

Men at det skulle være tilstrækkeligt til at give præsidenten så store beføjelser, er hverken menneskerettighedskommissionen eller generalsekretær i Organisationen af Amerikanske Stater, José Miguel Insulza, enig i.

I et interview med CNN sagde Insulza i denne uge, at »det er bekymrende, at det er de parlamentsmedlemmer, der er på vej ud, der begrænser det kommende parlaments magt i 18 måneder. Jeg mener ikke, at det er en gyldig mekanisme i et demokrati.«

I et svar på kritikken har Hugo Chávez sagt, at »han ikke engang orker at ignorere Insulza,« og Venezuelas udenrigsminister har affejet kritikken som »endnu et eksempel på opportunisme« fra generalsekretærens side.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her