Nyhed
Læsetid: 3 min.

Egypten bliver EU's udenrigspolitiske lakmusprøve

Opstanden i Egypten stiller EU's politiske ledere i et dilemma. Skal unionen opnå maksimal indflydelse på udviklingen i landet, kræver det et fælles udenrigspolitisk fodslag. Men dermed skal medlemslandene være parate til at afgive national magt, påpeger EU-eksperter
Udland
1. februar 2011

»Vi arbejder med vores EU-partnere på at levere en tydelig og koordineret besked om vores forventninger til præsident Mubarak og i særdeleshed behovet for, at han tager ansvar for at levere forandring.«

Budskabet i weekendens udmelding fra Storbritanniens udenrigsminister, William Hague, var ikke til at tage fejl af: Står EU's ledere sammen og leverer en fælles opfordring til den skrantende, egyptiske præsident, er der større chance for, at han lytter efter.

Men Hagues kolleger havde tilsyneladende selv problemer med hørelsen.

I løbet af weekenden svømmede internationale nyhedsmedier over med officielle politiske erklæringer fra en række europæiske ministre, præsidenter og topdiplomater. Heriblandt Hagues egen chef, Storbritanniens premierminister David Cameron, der til lejligheden både fik sig en kammeratlig snak over telefonen med Mubarak og samtidig udsendte en fælles erklæring sammen med Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel.

Stormagtsidentitet

I den forstand er der intet nyt under solen, mener Ulla Holm, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og ekspert i EU-forhold.

»Udmeldingerne tegner det sædvanlige gamle billede af, at det sidste, man som nationalstat har lyst til at give afkald på, er udenrigspolitikken. Den skaber en identitet som en stormagt, der designer sine egne strategier over for omverdenen,« siger Ulla Holm.

Men dilemmaet ved at fremstille sig som en national udenrigspolitisk magt er, at man som ét EU-land har mindre gennemslagskraft end en fælles europæisk stemme, påpeger Ulla Holm.

»Derfor ser vi forvirringen i EU lige nu,« siger hun.

I går holdt EU's udenrigsministre møde i Udenrigspolitisk Råd. Officielt skulle udenrigsministrene diskutere 'Jasmin revolutionen' i Tunesien og knusningen af oppositionen i Hviderusland, men ifølge den uafhængige EU-nyhedstjeneste EurActiv kommer de seneste dages oprør i Egypten til at sætte dagsordenen.

»Mandagsmødet i EU (i går, red.) bliver virkelig en test af, om EU kan samle sig om en fælles erklæring og melde ud i fællesskab, hvad vi mener om situationen i Egypten,« siger Ulla Holm.

For selvom der formentlig vil være enighed om, at EU sammen må støtte den egyptiske befolkning, bliver det store spørgsmål ifølge Ulla Holm, hvordan den støtte skal se ud.

Lav profil

»EU vil få meget svært ved at skabe enighed om, at man støtter et islamistisk parti som Det Muslimske Broderskab, selvom det skulle vise sig at opnå en bred opbakning i befolkningen. I den situation vil højrefløjen i EU's medlemslande råbe vagt i gevær,« siger Ulla Holm.

Uanset mødets udfald får EU's udenrigschef, Catherine Ashton, formentlig en chance for at spille en mere aktiv rolle i forhold til Egypten, vurderer Ian Manners, professor og ekspert i EU-politik ved Institut for Samfund og Globalisering, Roskilde Universitet.

»Jeg tror, Ashton vil blive opfordret af de andre udenrigsministre til at indtage en mere aktiv rolle. Der har længe i og udenfor udenrigstjenesten hersket følelsen af, at hun har været for passiv i EU's udenrigspolitiske anliggender,« siger Ian Manners.

Siden folkeopstanden i Egypten brød ud for godt en uge siden, har Ashton holdt en relativ lav profil. Det skyldes flere ting, mener Ian Manners.

»Hun har ikke det afgørende mandat til at definere EU's udenrigspolitik, hun mangler væsentlig erfaring med udenrigspolitik, og derfor mangler hun stadig at opbygge status om sin titel. Set i det lys er hendes passivitet ikke mærkelig. Specielt taget i betragtning af, at revolutionerne i Egypten og Tunesien også er kommet bag på alle andre europæiske ledere,« siger Ian Manners.

»Man kan mene, det er pinligt, at Ashton ikke har fået større officiel opbakning til at sætte linjen for EU's udenrigspolitik. Men det er ikke overraskende,« siger han.

Også Ulla Holm vurderer, at Ashton om muligt griber chancen efter mandagens ministermøde og forsøger at udnytte sit mandat.

»Selvfølgelig kommer hun med en udtalelse. Det er hun nødt til for at kunne sige, at EU står sammen om en fælles politik. Men det forhindrer jo ikke de nationale ledere i bagefter at gå ud og overbyde hinanden med gode råd til Egypten,« siger Ulla Holm.

Serie

27 lande - én stemme?

For få uger siden blev EU’s nye udenrigstjeneste skudt i gang. Sammen med EU's udenrigschef, Catherine Ashton, skal tjenestens omkring 6.000 diplomatiske medarbejdere varetage EU's fælles udenrigspolitiske interesser.

Men formår EU at omsætte sine økonomiske muskler til realpolitiske resultater på den globale politiske scene? Og er det overhovedet realistisk at få 27 medlemslande med vidt forskellige interesser til at tale med samme udenrigspolitiske stemme?

Information undersøger Europas nye udenrigstjeneste i en denne serie.

Seneste artikler

  • I Gaza og Ramallah opfattes EU som en positiv bidragyder

    21. februar 2011
    EU's udenrigschef beskyldes for at ignorere bistandsområdet, men i de palæstinensiske områder giver hendes hyppige besøg og EU's massive støtte fornyet håb. Dog ikke hvad angår politisk forandring, vurderer EU-kontor på Vestbredden og Gaza
  • U-landsbistand drukner i ny udenrigsstruktur

    14. februar 2011
    Ny EU-struktur risikerer at marginalisere bistandspolitikken, advarer flere hjælpeorganisationer
  • Rapport: EU sylter menneskerettigheder

    7. februar 2011
    Menneskerettighedsorganisationer retter voldsom kritik mod EU for dets 'bløde' udenrigspolitik, som de mener, har givet undertrykkende regimer som de egyptiske og tunesiske let spil. Tingene risikerer at blive værre under den nye struktur, mener de
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her