Læsetid: 3 min.

EU nedprioriterer humaniora og samfundsvidenskab

Der venter massive nedskæringer på humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning i EUs kommende forskningsprogram, mener forskere. Nedprioriteringen kan få alvorlige konsekvenser for mange af de store spørgsmål i Europa omkring integration, sprog og kultur
I Storbritannien har der været omfattende demonstrationer mod de planlagte nedskæringer på bl.a. uddannelse og sociale ydelser.

I Storbritannien har der været omfattende demonstrationer mod de planlagte nedskæringer på bl.a. uddannelse og sociale ydelser.

Dominic Lipinski

19. januar 2011

Storbritanniens massive nedskæringer på humaniora og samfundsvidenskab, hvor 80 procent af midlerne fremover forsvinder, risikerer at brede sig til resten af Europa. Humaniora og samfunds- videnskab står også til at få betydeligt færre forskningsmidler fra EU, hvis EU-Kommissionens plan for, hvordan det europæiske forskningssystem fremover skal se ud, bliver gennemført, mener forskere.

EUs forskningsprogram 7. rammeprogram uddeler mere end 372 milliarder kroner fra 2007 til 2013, og langt størstedelen af midlerne går til teknisk samt natur- og sundhedsvidenskabelig forskning. EU-Kommissionen arbejder i øjeblikket med en ny model for tildeling af forskningsmidler fra 2013, der kommer til høring i februar, men europæiske forskere inden for humaniora og samfundsvidenskab har allerede nu udsendt en opfordring til modstand mod nedskæringerne.

Jens Normann Jørgensen, der er professor i sprog på Københavns Universitet, som har sendt opfordringen ud til danske forskere, mener, at de britiske nedskæringer breder sig som ringe i vandet.

»Holland har også klart meldt ud, at de hugger bremsen i i forhold til bevillinger til humaniora og samfundsvidenskab,« siger han.

Nedskæringerne i EU er endnu kun på tegnebrættet, men ifølge Jens Normann Jørgensen reagerer forskerne på de vedholdende samtaler i EU om, at der skal skæres ned på bevillingerne til forskning i samfundsvidenskab og humaniora.

»Nedskæringer vil betyde, at vi ikke får mulighed for at forske nær så meget i en række områder, der står højt på dagsordenen i de politiske diskussioner i EU om f.eks. kulturelle forskelle, integration og sprogtilegnelse,« siger han.

Hver tredje overses

Også professor i medievidenskab på Syddansk Universitet Kirsten Drotner, der er den danske repræsentant i programkomiteen for samfundsvidenskab og humaniora i EUs 7. rammeprogram, er bekymret for humanioras og samfundsvidenskabs fremtid i EU.

Kommissionen foreslår, at programkomiteen for samfundsvidenskab og humaniora skal nedlægges, og i stedet skal EUs 8. rammeprogram fokusere på en håndfuld af fremtidens store udfordringer.

»Problemet i det nuværende udspil er, at ingen af de formulerede udfordringer definerer problemer, hvor humaniora og samfundsvidenskab er de centrale forskningsaktører. Det kan komme til at betyde, at en tredjedel af Europas forskere får meget vanskeligt ved at få del i de europæiske forskningsmidler, og at Europa ikke kommer til at udnytte alle sine videnskabelige ressourcer,« siger Kirsten Drotner.

Der kan måske nok falde lidt håndører af til humaniora og samfundsvidenskaben, men det er et problem, at EU-Kommissionen har undladt at definere udfordringer, der handler specifikt om samfund og kultur, mener Kirsten Drotner:

»Social integration og global kommunikation er klart områder, der er helt centrale for Europa, men det har Kommissionen valgt ikke at definere som centrale udfordringer for de europæiske samfund.«

Offentlig høring

Det er Kommissionens generaldirektorat for forskning og innovation, der står for udviklingen af den nye model for tildeling EUs forskningsmilliarder.

En kilde i direktoratet forstår godt forskernes bekymring over signalerne fra EU, fordi den generelle politiske tendens er at overse humaniora og samfundsvidenskab.

Det er dog endnu uvist, hvordan det 8. rammeprogram kommer til at se ud. Tanken er, at alle EUs forskningsaktiviteter skal samles i en fælles strategisk ramme for bl.a. at styrke indsatsen i forhold til en række centrale udfordringer i Europa. Kommissionen lægger dermed op til et fælles grundlag for EUs forskning og en større grad af prioritering.

Forslaget til, hvordan EU's fremtidige forsknings- og innovationsprogrammer skal se ud, forventes at blive præsenteret ved udgangen af i år, men forud for forslaget skal der være en bred offentlig høring om strukturen. Høringen bliver sat i gang med en grønbog fra generaldirektoratet.

Ifølge kilden i EU-Kommissionen vil humanistiske og samfundsvidenskabelige forskere dog kunne finde finansiering til projekter under andre temaer. Forhandlingerne omkring forslaget vil med al sandsynlighed starte under det danske EU-formandskab i 2012.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) om, hvad den danske regerings holdning er til prioritering af forskningen i EU.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu