Græsk grænsehegn sætter EU-partnere under pres

EU-Kommissionen betegner græske planer om at opføre et hegn på grænsen til Tyrkiet som en kortsigtet løsning på flygtningetilstrømningen. Grækerne forsøger at få EU-partnerne til at tage en større del af byrden
18. januar 2011

Den græske regerings planer om at bygge et tre meter højt hegn langs grænsen til Tyrkiet sætter samarbejdspartnerne i EU under pres. I oktober 2010 udstationerede EU's grænseagentur Frontex 200 grænsevagter på en landtange i Evros-floden i den nordlige del af landet, hvor 128.000 illegale indvandrere ifølge de græske myndigheder sidste år krydsede grænsen.

Det er her, hegnet og en række overvågningsfaciliteter efter planen skal opføres: »Vores mission ved Evros-floden stopper ved udgangen af februar. Der er ingen planer om forlængelse,« siger en talsmand for Frontex til Information.

Flygtninge skal ifølge Dublin-forordningen søge asyl i det første EU-land, de ankommer til. Ifølge oplysninger fra Frontex kommer 45 procent af alle illegale indvandrere i Europa ind via den græsk-tyrkiske grænse.

Grækenland er første ankomstland for i alt 90 procent af de grænseoverløbere, som kommer til EU. Det skyldes især aftalen om fælles grænsepatruljering mellem Italien og Libyen fra 2008 samt øget overvågning omkring De Kanariske Øer, som skubber flygtningestrømmen over mod den østlige del af Middelhavet.

Græsk-tyrkisk samarbejde

EU-Kommissionen har kritiseret den græske regerings idé om at bremse tilstrømningen med det planlagte hegn: »Mure eller hegn er kortsigtede løsninger, som ikke er egnede til at tage sig af spørgsmålene omkring indvandring på strukturel vis,« siger EU-Kommissionens sikkerhedstalsmand. Den græske regering afviser kritikken: »Det er hyklerisk, når dem, der anklager Grækenland for ikke at leve op til Schengen-traktaten og bevogte grænserne, også kritiserer os for at forsøge at forstærke grænseovervågningen,« udtaler Christos Papoutis, der er minister for borgerbeskyttelse og tilføjer: »Grækenland kan ikke håndtere alle de indvandrere, der er i landet, og vil tage alle nødvendige forholdsregler for at beskytte sine grænser.«

I forrige uge gjorde den græske premierminister, George Papandreou, tilnærmelser til Tyrkiet: »Jeg er sikker på, at vi kan udvide samarbejdet. Vi er nødt til at overbevise europæerne om, at vi har et tæt og seriøst samarbejde med Tyrkiet vedrørende problemet med illegal indvandring,« sagde Papandreou efter et møde med Erdogan, som støtter planerne om et grænsehegn. Men Tyrkiet har også problemer med en stor tilstrømning fra lande som Irak, Pakistan og Afghanistan, og ifølge Frontex tager landet i modstrid med den gældende græsk-tyrkiske repatrieringsaftale kun imod egne borgere, som har krydset Evros. Human Rights Watch kritiserede i 2008 grækerne for tvinge flygtninge krydse Evros til Tyrkiet. Mange er druknet eller blevet dræbt af miner på den græske side, som er et levn fra Cypern-konflikten i 1970'erne. Den græske avis To Ethnos mener ikke, at hegnet er en gangbar løsning: »Muren vil blot komme til at repræsentere en hård linje i medierne og kan endda få menneskesmuglere til at kræve højere priser fra asyl-ansøgere«.

Asylsamarbejde i EU

Det skønnes, at der opholder sig omkring en million illegale indvandrere i Grækenland, som har et officielt indbyggertal på 10 millioner. I september 2009 opfordrede FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) EU-landene til ikke at udvise asylansøgere til Grækenland.

UNHCR vurderede, at det græske asylsystem var brudt sammen og ikke kunne sikre asylansøgernes rettigheder. Siden juli 2010 har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bremset udleveringen af asylansøgere til Grækenland, og derfor har bl.a. Storbritannien, Tyskland og Sverige stoppet udvisningerne til Grækenland, indtil der foreligger en principiel dom. Den danske regering vil ikke standse udvisningerne, selv om domstolen i Strasbourg på opfordring af Dansk Flygtningehjælp har nedlagt forbud mod tvangsudsendelse af 300 personer, som befinder sig i Danmark.

EU-Kommissionen har også opfordret medlemslandene til et tættere samarbejde på asylområdet, men det vækker modstand i bl.a. Danmark: »Det synspunkt, at man ikke skal begynde at lave alle mulige regler, inden man har implementeret de gamle regler, det støtter vi fra dansk side,« udtalte integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i december.

I den forløbne uge offentliggjorde Wikileaks en række amerikanske ambassadeindberetninger om spørgsmålet, som beskriver en potentiel risiko for, at situationen i Grækenland vil gavne kriminelle organisationer og terrornetværk. Den amerikanske ambassadør i Athen talte i januar 2010 med chefen for det græske politi: »Han påpegede, at hvis de græske myndigheder tilbageholder en pakistaner, som er kommet ind i landet fra Tyrkiet, skal den illegale indvandrer i sidste ende sendes tilbage til Pakistan og ikke til Tyrkiet. På grund af risikoen for radikalisering af flygtninge og illegale indvandrere vil regeringen have de europæiske og internationale samfund til at fokusere på dette hurtigst muligt.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu