Nyhed
Læsetid: 3 min.

Guatemala indleder offensiv mod Mexicos narkokarteller

Efter tre år og 30.000 dræbte i Mexicos narkokrig bevæger de mexicanske karteller sig nu sydpå til de langt svagere mellemamerikanske stater
Udland
3. januar 2011

Tegucigalpa, Honduras- »Hvis ikke der tages hånd om problemet med de mexicanske narkokarteller, kan de om to år helt overtage kontrollen med Guatemala City,« advarede den spanske dommer Carlos Castresana i 2008, umiddelbart efter hans indtræden som chef for FN's særlige organ for bekæmpelse af kriminalitet i Guatemala, CICIG.

I dag er FN-chefens profeti tæt på virkelighed. Vest for Guatemala City kontrollerer Sinaloa-kartellet narkoruten op langs Stillehavskysten.

Nordøst for hovedstaden har Los Zetas, det mest brutale af de mexicanske karteller, overtaget kontrollen med landets nordlige provinser strækkende op til den mexicanske grænse.

Og lige før jul blev truslen så markant, at den guatemalanske præsident, Álvaro Colom, valgte at erklære landets nordlige provins, Alta Verapaz, i undtagelsestilstand. Foreløbig i en måned.

»De her folk opruster ikke for at bekæmpe hinanden, de opruster for at overtage landet. Vi er nød til at gå til modangreb,« sagde præsident Colom i sin begrundelse for at indsætte 600 militære specialenheder og 200 politifolk i den skovtætte og bjergrige provins.

Arven fra borgerkrigen

Militær og politi har i løbet af de første par dage i Alta Verapaz opdaget og lukket en lokal landingsbane, konfiskeret fem fly, 36 biler, automatvåben, granatkastere, tunge maskingeværer og ammunition nok til en mindre krig. Og de har arresteret mere end 100 lokale politifolk og embedsmænd, der anklages for at være på kartellernes lønningsliste.

Men trods resultaterne kæmper de guatemalanske myndigheder en ulige kamp, mener landets forsvarsminister, Abraham Valenzuela Gonzáles:

»Situationen er stærkt bekymrende. Guatemala har et areal på mere end 108.000 kvadratkilometer (lidt over dobbelt så stort som Danmark,
red.), og vores samlede væbnede styrker tæller godt 7.000 mand. Store dele af landet er nærmest ufremkommeligt, hvilket gør opgaven næsten umulig.«

Ifølge de guatemalanske væbnede styrker bruges der i dag dobbelt så meget ammunition i Guatemala per år end under den 30 år lange borgerkrig. Og som en arv fra krigen er der mere end 300.000 ikke registrerede skydevåben i landet.

Men et andet og langt mere bekymrende 'overskud'fra borgerkrigen, er de mange soldater. Da krigen nåede sin afslutning i 1996 rådede Guatemala over en hær på mere end 200.000 mand, hvilket var en af Latinamerikas største militære styrker.

Som en del af fredsaftalen er det guatemalanske militær blevet stærkt reduceret, og det skaber med god grund frygt. For en række af de mest berygtede militære enheder, har siden stået uden arbejdsgivere, og de tilbyder sig i dag til kartellerne.

Farlig alliance

Ligesom Los Zetas i Mexico, der oprindeligt udspringer fra det mexicanske hærs specialstyrker, er deres allierede på guatemalansk grund også tidligere specialtrænede enheder.

De berygtede Kaibiles, der under Guatemalas borgerkrig modtog træning fra USA's School of the Americas, og som udslettede hele landsbyer under borgerkrigen, rekrutteres nu af Los Zetas. Og omvendt. Det bekræfter myndighederne i både Guatemala og Mexico.

Den mexicanske journalist og forfatter Ricardo Ravelo, beskrev allerede tilbage i 2006 i bogen
Narko-advokaterne, hvordan Los Zetas dengang modtog militærtræning fra de guatemalanske Kaibiles.

I 2010 er det Kaibiles, der er vært, og Los Zetas, der igennem deres organisatoriske kapaciteter og kontrol med meget store dele af narkotrafikken i Mexico, er den nødvendige allierede for at tage kontrollen over Guatemala.

Land uden styring

Men problemet kerne er hverken de store våbenarsenaler, mafiaalliancer eller korrumperede småfolk, lyder det fra Carlos Castresana, som ikke længere er chef for FN's specialorganisation i Guatemala.

Han trådte tilbage i juni måned i protest mod, at præsident Álvaro Colom »obstruerede hans arbejde« ved at indgå studehandler med landets magtfulde dommerstand, der valgte en af Guatemalas notoriske narkobaroner, Conrado Reyes, som øverste statsanklager. Og selvom Contado Reyes kort efter blev fjernet fra posten, så var udnævnelsen et hårdt et anslag for FN-chefen, der samtidig var udsat for massive smædekampagner i de guatemalanske medier.

»Den største hindring er i dag den helt åbenlyse manglende politisk vilje til at gøre noget ved problemerne,« siger den tidligere FN-chef, der ikke er enig i, at kampen mod organiseret kriminalitet nødvendigvis skal forstås som en egentlig krig.

Han gentager i stedet sin advarsel.

»Det internationale samfund må forstå, at problemet i Guatemala ikke længere blot handler om vold og manglende sikkerhed. Problemet handler om, hvem der styrer staten. Det er selve retsstaten, der er blevet aflivet, og det må nødvendigvis være udgangspunktet for de løsninger, der skal findes. Det handler ikke kun om vold.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Efter tre år og 30.000 dræbte i Mexicos narkokrig bevæger de mexicanske karteller sig nu sydpå til de langt svagere mellemamerikanske stater

Det er muligt det er mig, der er ordkløver, men ovenstående formulering forekommer mig at antyde et slags taktisk tilbagetog for kartellerne og en sejr for Calderons narkopolitk.

Der er vist i stedet tale om en udvidelse af magtområdet...store områder i Mexico er stadig underlagt kartellerne og under udvidelse.