Kommentar
Læsetid: 4 min.

Hizbollah vil danne regering i Libanon

Druseren Walid Jumblatt gav i går sin støtte til 8. marts-blokken, bakket op af Syrien og Iran, og alt tyder på, at den vestligt støttede siddende regeringschef Saad Hariri ender i opposition - med risiko for konfrontation med Vesten
Her ses, hvad der skete sidst i Beirut, da det iranskstøttede Hizbollah-parti forsøgte at vælte den vestligtstøttede regering i december 2006. Titusinder samledes i protest i centrum mellem Mohammed 
 Al-Amin (tv) moskeen, bygget af Rafik Hariri, og den armenske kirke Saint Nishan (t.h.).

Her ses, hvad der skete sidst i Beirut, da det iranskstøttede Hizbollah-parti forsøgte at vælte den vestligtstøttede regering i december 2006. Titusinder samledes i protest i centrum mellem Mohammed
Al-Amin (tv) moskeen, bygget af Rafik Hariri, og den armenske kirke Saint Nishan (t.h.).

RAMZI HAIDAR

Udland
22. januar 2011

BEIRUT - At gå rundt i Dahiya, den shia-muslimske Beirut-forstad er lærerigt for så vidt angår mændenes arbejde og antallet af sønner. Hvorimod dem, jeg talte med, ikke ville sige et ord om politik: »Det er politikernes anliggende,« siger de.

»Og du vil få det samme svar hele vejen rundt, for shiaer er loyale over for Hizbollah - mere loyale end de andre sekter,« sagde Elie Chalhoub, udlandsredaktør på avisen al-Akhbar, da jeg refererede situationen.

Nervekrig er begyndt

Chalhoub satte procenter på loyaliteten: »Shiaerne er shiaer og for 90 procent af dem gælder det, at de støtter Hizbollah - sunnierne er sunnier, men kun 60 procent er loyale over for deres leder, Saad Hariri, men de holder sig inden for deres sekt - gør de ikke det, er de hjemløse.«

Og Saad Hariri, søn af den myrdede leder, Rafik Hariri, blev endegyldigt hjemløs i går kl. 16.35 lokal tid, nemlig da druser-lederen Walid Jumblatt holdt pressemøde.

I nervekrigen mellem de to blokke, 14. marts- og 8. marts-bevægelsen, der kulminerede den 12. januar med 8. marts-blokkens sprængning af regeringen, er Jumblatt hovedperson fra på mandag, når partierne nominerer ny regeringsleder.

De 11 medlemmer i den drusiske blok afgør nu, om 8. marts med Hizbollah og den kristne eks-general Michel Aoun danner ny regering udenom Hariri.

Tvistet er, at Jumblatt kun kontrollerer fem af de 11 drusere - så alt er stadig usikkert. Og Hariri insisterede også efter sin regerings fald på kutymen ifølge forfatningen om, at den mest populære sunnileder også er premierminister.

Men 8. marts har en anden sunni klar i kulissen, nemlig en tidligere premierminister og sunni-klanleder, Omar Karami fra Tripoli.

Det, der står klart, er, Jumblatt ikke vil støtte Hariri.

Hans begrundelse var farceagtig - nemlig at Hariri har beskyldt 8. marts-blokken for politisk »snigmord«. Ordet svider, da konflikten jo handler om, hvor vidt Libanon skal samarbejde med STP (Special Tribunal for Lebanon) FN's enhed, der har efterforsket snigmordet på Hariris far og 22 andre i 2005.

Men farce eller ej, libaneserne har meget svært ved at grine, for Hizbollah - Guds Parti - har gjort det klart, at samarbejde med tribunalet ved f.eks. anholdelser af sigtede Hizbollah-medlemmer vil udløse rå vold. Og da Hizbollah er bedre udrustet end Libanons hær, kan komikken blive blodig alvor.

Så sent som i tirsdags holdt Hizbollah generalprøve på et scenario, der kan udløses af den nuværende konfrontation: Sortklædte mænd med lommeradioer samledes i seks-syv bykvarterer tidligt på morgenen. De var ubevæbnede, men intimideringen var ikke til at tage fejl af: 'Vi er på plads, hvis ... eller når!'

Staten i staten

Det eneste, Hizbollah mangler i at være en fuldgyldig stat, er eget fodboldlandshold. Med eget flag, nationalmuseum, tv-station, televæsen, undervisnings- og sundhedsvæsen, politistyrke og en veritabel hær, teer Nasrallah sig, som om han er præsident.

Hans tv-taler gør Beiruts gadenet fremkommeligt, ikke kun fordi han er en karismatisk taler, men fordi det kan være fatalt ikke at høre efter - da den vestligt støttede 14.marts-regering i maj 2008 fyrede en Hizbollah-loyal chef for lufthavnens sikkerhed og gjorde anstalter til at forbyde organisationens uafhængige mobilnetværk, besatte Hizbollah-militsmænd sunni-muslimske Vestbeirut-nabolag, belejrede Saad Hariris hovedkvarter, bombede hans avis og tv-station og omringede Walid Jumblatts Beirut-palads. Jumblatt ringede selv til Hassan Nasrallah, og spurgte: »Slår du mig ihjel?«

I dag, to et halvt år efter, er Jumblatt de facto-allieret med Nasrallah.

Sommerens strøm af forlydender om, at FN-anklageren, canadiske Daniel Bellemare, agter at sigte navngivne Hizbollah-medlemmer for Hariri-mordet i februar 2005, nærede frygten for at 2008-bataljerne ville gentage sig.

Nasrallah var selv først til at gribe øjeblikket og sætte dagsordenen, da han i to tv-taler i sommer lod libaneserne forstå, at en anklage mod Hizbollah-medlemmer er en anklage mod hans person.

Og da Hassan Nasrallah er sakrosankt - en arabisk helt - var budskabet ikke til at misforstå.

Nasrallah søger at miskreditere FN-tribunalet som »et israelsk projekt«. Frankrig har været under pres for at få FN's Sikkerhedsråd til at underkende tribunalet - som sikkerhedsrådet selv har nedsat - og i Damaskus, Teheran, Riyadh, Kairo og Doha.

Natten til fredag fløj den tyrkiske udenrigsminister og Qatars emir ud af Beirut efter to døgns forgæves forsøg på at forlige parterne.

Det, der er sivet ud, er at mæglerne - først Saudi-Arabien og Syrien og i denne uge Tyrkiet og Qatar - faktisk fik overtalt Hariri til at afbryde kontakten til tribunalet, mod at han beholdt sin postsom regeringschef - og vel vidende, at tribunalets fortsat vil køre uanset modstand.

Løbet er kørt

Og torsdag morgen var løbet kørt: Hizbollah sagde nej til mæglerne og altså til Hariri - som på mandag går til præsidenten for at meddele, at han fastholder sin kandidatur - vel vidende at det er en tom gestus.

I en tale torsdag eftermiddag medgav han for første gang, at hans fremtid er i opposition. Ifølge iagttagere betyder det, at en 8. marts-regering nok tager over - og at Libanon dermed risikerer sanktioner, da 14. marts-bevægelsen vil stå udenfor - og Hizbollah er på USA's terrorliste..

Hizbollah har i årene efter borgerkrigen vist sig som et effektivt og ukorrupt alternativ til statens fravær af sociale og sundhedsmæssige tiltag i det overvejende shiitiske Sydibanon.

Men Hizbollahs loyalitet er vendt mod Teheran. Ayatollah Ali Khamenei, Irans åndelige leder, er det libanesiske shiapartis øverste autoritet - ikke Irans præsident Ahmedinejad, ikke Revolutionsgarden - hvilket betyder, at loyaliteten over for Iran er religiøs og langt stærkere, end hvis den var baseret på politiske aftaler, der som bekendt er konjunkturbestemte.

»Det bedste vil være, at mordet på Hariri henlægges,« sagde en bekendt.

»Og igen hvad skal det nytte?« tilføjede han.

- Det er vel sundt for et samfund, at mord opklares og gerningsmændene stilles for retten?

»Det er europæisk snak. Du må forstå, at vores tænkemåde er anderledes end din. Vi har ikke råd til vestlig retfærdighed, for vi har travlt med at overleve.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her