Læsetid: 4 min.

Information i Kairo: 'Vi behøver ikke vælge mellem frihed og sikkerhed'

Mens det egyptiske politi tilsyneladende har fået ordrer til at genoprette ro og orden, fortsætter demonstranterne ufortrødent
Hosni Mubarak udpegede i går en ny regering, men det har ikke imponeret demonstranterne, der har annonceret nye protester i dag.

Hosni Mubarak udpegede i går en ny regering, men det har ikke imponeret demonstranterne, der har annonceret nye protester i dag.

Suhaib Salem

1. februar 2011

CAIRO - Vejret er slået om i Cairo. En kold klar luft har afløst den varmebølge, der fredag og lørdag syntes at love vinterens ende og forårets komme.

Røgen fra de udbrændte og udplyndrede politistationer og partikontorernes bygninger er drevet bort. En del af de udbrændte bilvrag er fejet bort eller i det mindste skubbet ind til siden. Lydkulissen over byen, der søndag blev flænget af jagerfly, er nu overladt til trafikstøjen og en ensom militærhelikopter.

Enkelte cafeer og forretninger er endda åbne. Men kun i et par timer. Som var den nye ro kun til låns.

Det er således ikke længere medlemmer af det lokale naboværn, bevæbnet med køkkenknive og køller, der bemander den vejspærring i diplomatkvarteret Zamalek, vi kører ind i sent mandag eftermiddag. Men politiofficerer med moustacher.

Efter fredag og lørdag nat at have være fuldstændig på hælene efter at demonstranter overtog bymidten i løbet af få timer, og politiet flygtede og overlod hovedgaderne til hæren og forstæderne til plyndrende bander, synes den egyptiske stat at opleve en uventet revival.

En særlig form for charmeoffensiv.

Politiets skyld

Men langt fra alle er beroligede ved den forsvundne politistats pludselige genkomst.

»Politiet er skyld i alle problemerne. De forlod os og overlod os til røverne,« fortæller taxichaufføren Mustafa på en blanding af engelsk og arabisk, efter vi er kørt forbi, mens han ryster på hovedet.

»Min søn på tyve ligger på hospitalet. Han blev skudt to gange. Her og her, » forklarer Mustafa og peger på sin højre arm og venstre brystkasse.

En vurdering som Ahmed Osab, en ung mand først i trediverne, hvis flydende engelsk og jeans placerer ham blandt den veluddannede vestligt orienterede elite. Vi møder ham sammen med, hvad der i New York eller København kunne gå for studiekammerater eller caféslæng på vej til demonstration.

»Hit the road Hosny,« står der på et skilt, han bærer under armen. »Hosni Mubarak er fuldstændig ligeglad med sit folk. Han er parat til at ødelægge hele landet bare for at blive ved magten. Han efterlod os i to dage uden sikkerhed for at give os et valg mellem sikkerhed og frihed. Men det er ikke et valg, vi mener, vi behøver at tage,« siger Ahmed. I stedet sætter han, som et forbløffende antal egyptere, sin lid til at hæren.

»Vi håber hæren vil blive med folket. Valget er mellem folket og en firs år gammel mand, som er fuldstændig ligeglad med sit land.«

Som for at understrege pointen blander en dame sidst i fyrrerne iført joggingtøj sig uopfordret i samtalen.

»I har gjort nok. Stop. Det er nok.« råber hun til Ahmed og hans venner, da hun ser deres plakater.

»I skulle skamme Jer, » råber hun, inden hendes ældre veninde i elegant dametøj og en frisure, som Hosny Mubaraks præsidentfrue Suzanne har gjort moderne hos Egyptens vestlige middelklasse, trækker hende væk.

Ahmed og hans kammerat ryster blot på hovedet.

»Hun er bange.«

På den højre nilbred møder vi endnu en manifestation af Mubaraks regimets nye »charmeoffensiv«

Området omkring den strategiske vigtige tv-bygning er ved at blive omdannet til noget, der minder om den Grønne Zone i Bagdad.

Adskillige maskingeværreder er indrettet på balkonerne. Foran indgangen er adskillige kampvogne parkeret. For hver 50 meter er vejen blokeret af kampvogne og betonbarrierer med kun et enkelt hul på godt en meter, hvor fodgængere kan klemme sig forbi.

Det er herfra billeder af Hosni Mubarak, der udnævner sin mangeårige efterretningschef til vicepræsident, Hosni Mubarak, der udnævner en ny indenrigsminister, Hosni Mubarak der udnævner en tidligere flyvevåbengeneral til statsminister, er blevet sendt ud til den egyptiske befolkning, der fredag nat var begyndt at tro, at de havde set det sidste til den forhadte diktator.

'Vi bliver her'

Under soldaternes ledelse er kraner ved at placere betonelementer på vejen.

Så snart man så meget som løfter et kamera, svinger soldaterne truende med armene. Akkurat som politisoldaterne gjorde det i fredags.

Også ved indgangen til Befrielsespladsen, hvor titusindvis af demonstranter fortsætter med at forsamle sig, er regimets nye ansigt trådt i karakter. I et setup, der vil være velkendt for enhver, der har bevæget sig på Vestbredden eller Bagdad, bliver demonstranterne kanaliseret ind i en gyde bestående af kampvogne og betonbarrierer.

Fra toppen af kampvogne ser soldaterne ned på de forbipasserende, der må holde deres id-kort op til inspektion for at få lov til at passere. Enkelte bliver endda valgt ud til kropsvisitering. Men den martiale opmarch synes ikke at kunne få bugt med demonstranternes begejstring.

»Vi bliver her. Vi vil ikke sove. Vi bliver her, indtil regimet er knust,« siger Abdul Nasser en ung mand først i tyverne og holder begejstret et billede af Mubarak med Hitleroverskæg op.

Mange råber slagord eller holder plakaterne op. De fleste med versioner af ud med, ned med, væk med Hosny. En del af dem på engelsk. Som anede deres forfattere, at udfaldet af magtkampen mellem, hvad der uden nogen romantisering kan betegnes som en folkelig opstand mod Hosni Mubaraks 30 år gamle sikkerhedsstat, vil blive afgjort ikke bare her i Cairos gader, men i høj grad også på de bonede gulve i Washington og Bruxelles.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu