Læsetid: 6 min.

'Italien er blevet reduceret til et horehus'

Hvorfor finder italienske kvinder sig i Silvio Berlusconis maskuline regime? De seneste årtier, hvor Berlusconi har domineret kulturen og det politiske liv, har betydet store kønspolitiske tilbageskridt, men de fleste kvinder undlader at protestere
Hvorfor finder italienske kvinder sig i Silvio Berlusconis maskuline regime? De seneste årtier, hvor Berlusconi har domineret kulturen og det politiske liv, har betydet store kønspolitiske tilbageskridt, men de fleste kvinder undlader at protestere
21. januar 2011

Fra ruffer til slutbruger. Sådan ser forløbet ud, hvis man betragter Silvio Berlusconis løbebane fra en kropsøkonomisk synsvinkel.

Betegnelsen ’slutbruger’ anvendte Berlusconis advokat, da han i foråret 2009 forsvarede den italienske ministerpræsident mod beskyldninger om udnyttelse af prostituerede. Italiensk lovgivning taler ganske vist kun om slutbrugere i forbindelse med brændstoftyveri og narkokriminalitet, aldrig når det vedrører mennesker, men en telefonaflytning fra 1986 dokumenterer, hvordan forretningsmanden Berlusconi indyndede sig hos datidens politiske magthaver ved at skaffe villige piger, og de seneste aflytninger afslører et netværk af personer, der forsyner ministerpræsidenten med frisk kød:

»Pigerne klæder sig af og går efter tur eller i grupper på to eller tre hen til ministerpræsidenten, som sidder på en sofa, og så indtager de en provokerende eller sågar vulgær attitude med kys og kærtegn,« fortæller et af vidnerne i den efterforskning, som i denne uge kom til offentlighedens kendskab.

I en aflyttet telefonsamtale siger en anden kvindelig gæst: »Faktisk skriver aviserne overhovedet ikke hele sandheden. Selv når de massakrerer ham. Det er meget værre, meget mere trist.«

Den første og hidtil eneste, der har fortalt offentligheden om de melankolske aftenselskaber hos Berlusconi, er Patrizia D’Addario:
»Jeg gjorde det i desperation, jeg var ikke på jagt efter succes eller mange penge. Jeg havde ingen intentioner om at afpresse nogen. Jeg var blevet indkaldt til forhør af en undersøgelsesdommer, og siden har mit liv været et helvede,« siger Patrizia D’Addario til Information over telefonen fra Bari.
Den 43-årig escortpige blev rekrutteret af en forretningsmand, som ville gøre et godt indtryk på Berlusconi. I november 2008 overnattede hun hos ministerpræsidenten:

»Skulle jeg have løjet ligesom de andre? Skulle jeg have løjet over for dommerne? Det, som i disse dage kommer frem om denne herre, er et endnu stærkere bevis på det, som jeg har sagt.«

Upopulært vidne

Da Patrizia D’Addarios far begik selvmord, begyndte hun at prostituere sig for at realisere hans drøm om at bygge et hotel. Det førte hende til Berlusconi, som efter planen skulle have hjulpet hende, men han holdt ikke sit løfte.

Nu er hun mærket af mødet med offentligheden:

»Jeg er den eneste, der har sagt sandheden. I modsætning til alle de andre, som helt sikkert har forbedret deres økonomiske situation. Ved at svine mig til har de opnået penge og tjenester. Da det skete, var min datter 14 år. For at beskytte hende var jeg nødt til at sende hende på kostskole. Min datter har mistet tilliden til mig, for det er ikke rart at blive sendt væk. Det går rigtig skidt for mig,« siger D’Addario.

Siden afsløringerne har hun været udsat for trusler, indbrud og voldtægtsforsøg:

»Jeg risikerede mit liv. Men jeg er ikke bange, det har jeg bevist. Jeg håber, at hele sandheden kommer frem nu, og at alle de piger, som har taget sig betalt for at tie, begynder at snakke. De har også tjent på at lyve om mig. På den måde kunne de sikre sig nye invitationer og poser med 10.000 euro.«

Tilbageskridt

Ifølge politologen Pierfranco Pellizzetti har ’berlusconismen’ medført store kønspolitiske tilbageskridt:

»Årtiers feminisme og lidenskabelige diskussioner om kvindefrigørelse synes at have været forgæves. Kvinden er helgeninde, hvis alt foregår inden for hjemmets fire vægge, velsignet af ægteskabets institution og fejret af Romerkirken, og luder i alle andre tilfælde,« skriver Pellizzetti, politisk kommentator ved avisen Il Fatto Quotidiano, og opsummerer ideologiens grundbestanddele:

»Tøj, escortpiger og tilholdssteder. Alt står i praleriets tegn. Det er manglen på elegance, der stiller sig til skue med tydelige prisskilte.«

I en telefonaflytning betegner en af de piger, der har frekventeret Berlusconis fester, ministerpræsidenten som sin »indtægtskilde«:

»Jeg iagttager pigerne, som i disse dage går ind og ud af retsbygningen: De bærer mærkevaretasker så store som kufferter, dyre sko fra Manolo Blahnik, kæmpestore solbriller, der koster det samme som at leje en lejlighed. Og for at få dette tilbringer de natten klædt ud som sygeplejersker, der lader som om de giver indsprøjtninger, og lader sig kneppe af en gammel milliardær, som er besat af sin virilitet. Og hvorfor tror de, at en taske fra ­Louis Vuitton på armen og en chauffør som Lele Mora (tv-agent og Berlusconis nære ven, som nu er anklaget for rufferi, red.) er lykken?« spørger chefredaktøren for avisen L’Unità, Concita De Gregorio, og svarer selv:

»Det tror de, fordi det har de set og hørt, at det tilbyder det forbillede, som er ved magten, magtens tv-stationer og deres frontfigurer, kvindelige politikere, der er blevet udvalgt på grund af deres evner som elskerinder, tv-starletter, der får ansvar for ministerier. Afgrunden er ikke politisk, den er kulturel. Det er manglen på uddannelse, kultur, bevidsthed og værdighed. Og manglen på et mere overbevisende alternativ.«

Symbolsk vold

Hvis populærkulturen afspejler tidsånden, tumler italienerne med nogle svære spørgsmål:

»Hvorfor arbejde på et callcenter, når jeg kan give blowjobs på Sardinien? Hvorfor lære at bruge konjunktiv, når jeg er så god til at åbne røven?« spørges der i popmelodien »Escort 25« fra 2010.

Dokumentarfilm som Videocracy og Il Corpo delle donne (Kvindernes krop) beskriver, hvordan stripklubbens æstetik er blevet dominerende under Berlusconi.

Politologen Giovanni Sartori har beskrevet Berlusconis styre som »et sultanat«, hvor sammenblandingen af politik, mediemagt og underholdning udsætter sind og krop for, hvad sociologen Pierre Bourdieu ville kalde »symbolsk vold«: »En stille, umærkelig vold, usynlig selv for dens ofre, og som hovedsageligt udøves ad de rent symbolske veje for kommunikationen og erkendelsen eller mere præcist for miskendelsen, anerkendelsen, eller i sidste instans for følelserne,« skriver Bourdieu i den kønsteoretiske klassiker Den maskuline dominans.

»Kvindernes mobilisering har været decideret svag, hvis man ser på, hvad der er kommet frem siden Noemi-sagen,« påpeger politologen Piero Ignazi i ugemagasinet L’espresso med henvisning til afsløringen af Berlusconis forhold til den 17-årige Noemi Letizia i april 2009, som fik ministerpræsidentens kone til at betegne sin mand som »syg« og kræve skilsmisse straks.

Berlusconi i frit fald

Nu beskyldes Berlusconi for at have udnyttet en prostitueret af marokkansk oprindelse, Karima El Mahroug, som var mindreårig, da hun besøgte ministerpræsidenten 13 gange i 2010. Men afsløringerne har ikke udløst store protester:

»Hvor er I, piger? Bedstemødre, mødre og døtre, hvor er I? Kvinder fra højre- og venstrefløjen, rige og fattige, fra nord og syd, frie og ligestillede kvinder, der er døtre af en tid, som andre kvinder før jer har gjort rig på muligheder, hvor er I? Tror I virkelig, I kan trække på skuldrene og sige, at det ikke kommer jer ved? Det store spørgsmål, som plager Italien, er ikke, hvad Silvio B. gør, men hvorfor han gør det,« skriver Concita De Gregorio og tilføjer:

»Det egentlige spørgsmål er, hvorfor italienerne og de italienske kvinder lader ham gøre det. Problemet er ikke ham, det er jer!«

I de offentliggjorte telefonaflytninger sammenligner Karima El Mahroug sig med Noemi Letizia (»Noemi var eleven, jeg er røven,« siger hun) og bekender, at Berlusconi har lovet hende fem millioner euro for at benægte alt.

Onsdag aften forklarede hun på en af ministerpræsidentens tv-kanaler, at han blot havde lyttet til hendes problemer og hjulpet hende økonomisk.
Patrizia D’Addario er derimod uønsket på italiensk tv.

»Den politiske forbrydelse, som er blevet begået, er tomrummet, det frie fald mod den æterbårne middelalder, endelig er Italien blevet reduceret til et horehus,« konkluderer Concita De Gregorio med henvisning til Dantes berømte vers:

Du trælbundne Italien,
smertens herberg,
du førerløse skib for vind og vove, et horehus,
og ikke landes dronning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

"Hvorfor finder italienske kvinder sig i Silvio Berlusconis maskuline regime?"
Al den udfoldelse af seksuelt misbrug, Berlusconi excellerer i, er jo slet ikke det værste, selv om det er fornedrende for hans lands kultur.
Det værste er de sociale virkninger og den korrumpering af magten, hans regime påfører Italien.
Hvorfor finder nogen som helst italienere sig i den underlødige asociale person?

Italienere er bestemt noget helt for sig selv og uden fornemmelse af realiteterne - ellers havde de da ikke valgt Berlusconi.

Italiensk politik har i øvrigt lige siden 2 verdenskrig været et studie i skandaler og ineffektivitet - og det har italienerne kun sig selv at takke for.

I øvrigt hvis pigen var 17 år (og mindreårig) så var hun da ældre end den 15-årige pige, som en dansk MF'er i sin tid "nedlagde" med efterfølgende stor pressebevågenhed af sagen ???

Hvis det er noget griseri af Berlusconi med en på 17, så var det andet med en på 15 vel også noget rigtigt griseri ???

Thomas Thomsen

@ Robert Kroll

Du må da vide, at Italien og Danmark har forskellige straffelove; i Danmark er den seksuelle lavalder 15 år, mens den er 18 år i Italien. Hvor svært kan det være?

Kære Thomas og Søren.
Mit "point" var ikke rettet mod den formelt juridiske forskel mellem , hvad der er eller måtte være strafbart med "unge damer" under 18 i forskellige situationer i forskellige lande.

Jeg synes blot det er lidt anstrengt at pege fingre af Berlusconis forhold til en 17 årig, når det åbenbart går an med en 15 årig i Danmark ?

Begge dele er i øvrigt i min optik aldeles kontroversielle.

Jette Abildgaard

Jeg har indenfor den sidste time, talt med 2 unge Italienere om faenomenet - Berlusconi.

De 2 fortaeller mig, at Italienerne bliver ved med at stemme ham ind, og finde sig i dette - ikke fordi de ikke ved hvor ussel han er, men fordi han er den eneste i Italiensk politik, som kan saelge sig selv paa en maade der faar folket til at gide at lytte! Altsaa lidt i samme stil som DK's tidligere statsminister Herr. Anders Fogh Mussolini Rasmussen ...Hvem husker ikke, da Fogh travede rundt paa talerstolen...og solgte sig selv 100% til Danskerne...(som taget ud af en begynder-bog i salgsteknik)....og...Danskerne faldt med et brag og, er desvaerre stadig ikke kommet helt op igen......kun saa smaat begyndt at vaagne op, - dog blot for at finde ud af, at I stadig befinder Jer midt i mareridtet......

I Italien har de ikke andre..i Danmark fortsaetter Mussolinis og Hitlers aand gennem DF, Ronn & Co.....

Benvenuti a Berlusconi (Mussolini) romano "paradiso"!!

Henrik Petersen

Grunden til at de fleste Italienere er forholdsvis ligeglade, er at de andre politikere - inklusiv oppositionen - er næsten ligeså bundkorrupte. Mange (inklusiv Berlusconi) er i lommen på mafiaen, hvad der i min optik er langt værre end hans forbrug af (unge) købedamer. Men baren har altid været sat meget lavt i Italiensk politik.

J.F. Kennedy og Jens Otto Krag bl.a var vist også meget glade for damer og havde også alligevel betydelig tilslutning, så Berlusconi er vel ikke så speciel (i den retning)?

Man skulle tro, at der var mere alvorlige ting ved hans embedsførelse at gå op i?

Vi er kommet til den situation i Italien ,at selv ikke domstolene kan fange Berlusconi i økonomisk kriminaliet. Berlusconi har indført love, der praktisk talt afkriminaliserer økonomisk kriminalitet. Forbindelser til Mafiaerne kan ikke bevises fordi alle er stumme. Tilbage for domstolene bliver at gaa efter forholdsvis smaa sager, saa som sexskandaler. Den del af pressen, som stadig tør, blæser det saa op til noget meget stort, og det ender maske med at blive Berlusconis Waterloo. Men straffet for de store forbrydelser bliver han aldrig.

Anne Marie Pedersen

Han ejer jo medierne. Det er kernen. Gør uafhængige tv-kanaler lovpligtige i alle EU-lande. Det ville give medierne mulighed for at være en virkelig fjerde statsmagt.

Det er jo i virkeligheden ligegyldigt om det er censur (som i Rusland og Kina) eller monopol (som i Italien) der gør medierne selektive. Resultatet er det samme.

DR uden politisk indflydelse nu!

Bente Simonsen

Den italienske face.
Så italienske kvinder forsvare Berlusconi på TV!

Hele landet må være korrupt og 'maffiaøst' for at man kan vælge en sådan person til præsident TO gange.

Måske er det hele bare en kompensation for at han ikke er særlig høj?
Han er da samme højde som Napoleon og lille lars.

Lone Sæderup

Hvis man er interesseret i at vide mere om og forstå Berlusconis fortsatte popularitet, kan jeg anbefale at læse Gert Sørensens bog "Berlusconi og den moderne fyrste". Ikke alene forklarer bogen de forskellige historiske og kulturelle årsager til Berlusconi politiske succes, den peger også på, at de samme tendenser gør sig gældende i resten af den vestlige verden.

valeria borsotti

Jeg er en Italienske kvinde og bor i Denmark (og det er jeg rigtig glade for :-)

Italien har store problemer med korruption og mafia, men på den anden side er mange Italianer rigtig glad for Berlusconi.

Medierne er en stor del af problemet. Vore storste avis, Corriere della Sera, har lige offentliggjørt en 'editorial' artikle som siger at kvinder sidder på deres formue (nice metaphor) og det er ok hvis de giver det til en mand, som kan hjælp dem at realizere denne formue...

artiklen her: http://www.corriere.it/editoriali/11_gennaio_19/l-immagine-e-la-dignita-...

Jeg har skrævet en post på Bust magazine blog om det (Bust er en feministisk magazine). Hvis du har lyst kan du læse mere om Italiensk media og hvordan de omtaler kvinder.

http://www.bust.com/blog/2011/01/21/women-are-sitting-on-their-fortune-s...

(hope my Danish was clear enough, I'm still learning!)

det er dog lidt tvivlsomt om hele italien nu er et horehus

-------------------------------------------------------------

naturlig vizer ?

findes socialistiske transhumanister ?

tænkeligt findes:
naturligvis zif,
zuzzi, zanne,
zezar, ziggy zardoz,
og sardos
som synger:

udødeligheden, evindeligt liv,
er som en rutebil,
du selv står på, eller af - naturligvizer,

tænkeligt har evt. socialitiske transhumanister,
lidt misforstået noget,
for hvis
hensigterne er af fjerne religiøsitet,
bør det mindre være mennesker som forsøges forandrede, men visse cultursamfundskår (
nemlig classeskelssamfundskår ) der forsøges forandrede.

forklaringer ?

at det jo nu ofte forties:
at det er på classeskelsområderne, og næppe på de biologiske områder, at folket evt kan have behov for religionens trøst og lindringer.