Læsetid: 5 min.

Jobmarkedet er i koma - aktiekulten lever

Der er klare vindere og tabere, når man ser på udsigterne for de kommende års globale økonomi. Skønt USA's præsident Obama talte passioneret om innovation og uddannelse, bliver det formentlig Kina, Indien og udviklingslandene, der kommer til at løbe med væksten. Og selvom virksomhederne er begyndt at tjene penge igen, skal de mange ledige amerikanere ikke forvente at komme tilbage i arbejde foreløbig
Barack Obama har besluttet, at han vil vælges igen, lyder en cheføkonoms lakoniske vurdering af præsidentens håbefulde forudsigelse for amerikansk økonomi i 'State of the Union'-talen, som Obama leverede tirsdag.

Barack Obama har besluttet, at han vil vælges igen, lyder en cheføkonoms lakoniske vurdering af præsidentens håbefulde forudsigelse for amerikansk økonomi i 'State of the Union'-talen, som Obama leverede tirsdag.

27. januar 2011

De var fulde af håb og sejrsvilje, Obama og USA's folkevalgte, da de var samlet til præsidentens årlige State of the Union-tale sent tirsdag dansk tid.

Men det kommer til at kræve langt mere end tro, håb og løfter at bringe USA frem i front igen. For mens præsidenten forberedte sin tale om nationens tilstand, leverede en række økonomer samme dag deres bud på ikke bare USA's, men også den globale økonomis tilstand i år og de kommende år.

Obama talte om at uddanne og innovere USA helt frem i front igen; om at genopfinde sig selv og »vinde fremtiden«. Men spørger man økonomerne og deres datamodeller, så er der ingen tegn på snarlig amerikansk sejr.

På en briefing arrangeret af Dow Jones i New York gav fire topøkonomer hvert sit relativt samstemmende bud på udsigten for verdensøkonomien.

En udsigt, der underbygges af valutafonden IMF's såkaldte World Economic Outlook-rapport, ligeledes offentliggjort i denne uge.

Koffein virker ikke evigt

Først og fremmest er der godt nyt til de store udviklingsøkonomier og til virksomhederne, mens i-landene og de arbejdsløse formentlig kommer til at kigge langt efter markante forbedringer i år.

Bank of America Merrill Lynchs cheføkonom Ethan Harris kaldte USA en »økonomi på koffein« efter Obamas brede politiske kompromis om skattelettelser kort før nytår. Men selv med en massiv indsprøjtning af skattekroner, bliver USA's og i-landenes vækst formentlig moderat - med risiko for at forsvinde helt, hvis der skulle opstå eksterne chok som f.eks. nye gældskriser i Europa eller stejlt stigende råvarepriser.

»Koffein virker ikke evigt. Vi har at gøre med det næst-sløveste opsving i nyere historie - efter den dybeste recession. Både USA og Europa er stadig på vej ud af såvel bank- som boligkrisen. Når det gælder tvangsauktioner, er det umuligt at vide, hvornår vi er igennem og på vej ud på den anden side,« lød diagnosen.

De store udviklingsøkonomier, de såkaldt emerging markets, bliver fortsat succeshistorien de kommende år med BNP-vækstrater op mod 10 pct. Men også de vil gradvis stå overfor flere risici, især i form af inflation og overophedning, vurderer både tirsdagens ekspertpanel og IMF. Og spørgsmålet er så, om de er i stand til at tackle den udfordring.

Den tvedelte udvikling

I Europa og USA handler udfordringen derimod om at få truffet de smertelige beslutninger, der kan stabilisere budgetterne og reducere gælden på længere sigt.

Men flere i panelet var enige om, at der næppe kommer seriøse bud på reduktion af gælden ud af Washington det kommende år - gode intentioner eller ej.

»Præsident Obama har besluttet, at han gerne vil vælges igen,« som Ethan Harris formulerede det.

Det samme vil republikanerne. Og derfor kommer vi formentlig til at se det, som både økonomerne og IMF kalder et tvedelt opsving:

»Vi kan se enorme forskelle på de udviklede og udviklingsøkonomierne. De udviklede er stadig syge og kæmper med dybe strukturelle problemer. Mens de fleste
emerging marketsallerede er midt i gode opsving, de har ingen finansielle bobler af betydning - men de risikerer, at inflation kan blive et emne, hvis de ikke følger med og reagerer,« sagde Harris og tilføjede:

»Det er her, den positive historie ligger de næste år, og denne tvedelte udvikling er nøglen til at forstå både den globale økonomi og udfordringerne for de politiske ledere kloden rundt.«

IMF-rapporten taler direkte om et opsving i »to hastigheder« og fremhæver såvel eurozonens problemer som risikoen for overophedning på de nye markeder som de vigtigste risici.

»Der er fortsat store risici, som kræver hurtig og fælles handling,« skriver IMF.

For mange af i-landenes virksomheder ser det dog langt bedre ud end for de nationale økonomier generelt.

Solid indtjening efter et par år med intenst fokus på at reducere omkostninger vil formentlig få investorerne til, i hvert fald i nogen grad, at genindtage det aktiemarked, de ellers er flygtet fra i stor stil siden finanskrisen for alvor ramte i 2008. Robert Buckland, chefanalytiker hos Citigroup, talte ligefrem om en »aktiekult« og berørte spørgsmålet om, hvorvidt denne kult er afgået ved døden efter de seneste års massive kurstab?

Aktiekulten

»Nej,« lød hans eget svar. Der er måske nok større forsigtighed, men investorerne er fortsat interesseret i de nye aktiemarkeder. Der er altså ikke tale om, at aktierne som investeringsklasse har mistet deres attraktionsværdi:

»Der har været megen snak den seneste tid om, hvorvidt aktien som sådan er blevet et uelsket investeringsobjekt. Men vi ser masser af interesse for den del af markedet, der er eksponeret til
emerging markets. Så kulten er ikke død, den har været under et massivt pres, og nu har den skiftet form,« sagde han.

Som adskillige af kollegerne på Wall Street forventer Buckland, at 2011 bliver et glimrende år for både virksomhederne og de investorer, der satser rigtigt og strategisk på aktiemarkedet.

»Vi tror, at indtjeningen kommer til at vokse med ca. 12 pct. og forventer, at aktiekurserne vil gøre det samme. Der er risiko for inflation og ophedning i de nye økonomier, men der er også måder, man kan sikre sig - f.eks. ved at købe selskaber fra i-landene med en god eksponering på de nye markeder.«

Sløv beskæftigelse

Og de arbejdsløse? De bliver næppe inviteret med til festen lige foreløbig, lød den samstemmende vurdering, som næppe vækker lykke i Washington, hverken på den ene eller anden politiske fløj.

Arbejdsløsheden kommer næppe under ni procent i USA i år, lød det fra både Harris og flere af de øvrige i Dow Jones-panelet.

»Ting tager tid. Den økonomiske helingsproces tager tid, og vi forventer en meget sløv vækst i beskæftigelsen. Før vi i de udviklede økonomier får arbejdet os igennem de strukturelle problemer med underskud og gæld, så vil vi formentlig se virksomhederne være meget tilbageholdende,« sagde Ethan Harris.

Heller ikke Buckland tror på, at virksomhederne vil veksle deres gode profitter til job lige med det første:

»Vi har fået skabt et miljø, som er godt for bundlinjerne, men skidt for beskæftigelsen. Det plejer at fungere sådan, at overskuddet kommer først i virksomhederne, og så begynder vi at se ansættelser. Men jeg frygter også, at det kommer til at gå langsomt denne gang med at hyre de fyrede tilbage.«

Der er naturligvis en grænse, medgav Harris:

»Før eller siden vil virksomhederne være nødt til at ansætte. Men USA's virksomheder er i dag så tæt forbundne til de globale markeder, og man kan sagtens forestille sig en længere periode, hvor de klarer sig langt bedre end jobmarkedet. Det vil bare ikke give noget særligt sundt opsving. Vi har brug for job, hvis økonomien skal hele og vi vil se fremskridt også i banksektoren og på boligmarkedet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu