Baggrund
Læsetid: 3 min.

Kaotisk start for EU's udenrigstjeneste

Der går endnu lang tid, før skrivebordene i EU's nye udenrigstjeneste er bemandet. Og reelle politiske resultater kommer vi til at kigge i vejviseren efter de næste mange år, vurderer eksperter
Catherine Ashton har brugt knap et år på at rekruttere topembedsmænd til EU's udenrigstjeneste. Alligevel er 20 af 98 stillinger i begyndelsen af januar fortsat ubesatte.

Catherine Ashton har brugt knap et år på at rekruttere topembedsmænd til EU's udenrigstjeneste. Alligevel er 20 af 98 stillinger i begyndelsen af januar fortsat ubesatte.

Osman Orsal

Udland
31. januar 2011

Hvert femte skrivebord står stadig tomt på chefgangen i EU's nye udenrigstjeneste, European External Action Service (EEAS), i Bruxelles.

Det er ellers to måneder siden, tjenesten med udenrigschef Catherine Ashton i spidsen officielt blev skudt i gang. Den engelske baronesse har været på udkig efter kandidater til topposterne siden foråret 2010, men indtil videre overskygger ansættelseskaosset tjenestens politiske og diplomatiske arbejde.

For nylig løftede EEAS sløret for, hvilke europæiske topdiplomater der har takket ja til 26 af i alt 31 topstillinger i udenrigstjenestens hovedkvarter i Bruxelles. Yderligere fem topstillinger stadig ubesatte, og kigger man EEAS' foreløbige organisationsdiagram lidt efter i sømmene, viser det sig, at 20 ud af 98 topstillinger i tjenesten stadig var ubesatte i starten af januar, heriblandt stillingen som udenrigstjenestens chef for strategisk kommunikation.

»Det seneste år har EU's borgere fået tudet ørene fulde af, at nu skulle EU ud og gøre sig gældende som en global magtfaktor, men reelt stod der jo ingen embedsmænd parat i kulissen og ventede. Det kan vi se nu,« siger Daniel Korski, seniorforsker ved The European Council on Foreign Relations.

Han kalder det »illusorisk« at tale om en fælles udenrigstjeneste, når der ifølge ham ganske enkelt ikke eksisterer nogen udenrigstjeneste endnu.

»Tjenesten er på kravlestadiet, Bruxelles er i kaos, og de folk, Ashton har udnævnt til at arbejde under sig, har stadig ikke udpeget deres medarbejdere,« siger han.

Daniel Korski spår, at der vil gå flere år, før samtlige stillinger i udenrigstjenestens hovedkvarter og de 136 EU-delegationer over hele verden bliver bemandet, og de politiske resultater har endnu længere udsigter, vurderer han.

»Provokerende sagt er bureaukrati jo aldrig et færdigt stykke arbejde. Men reelt tror jeg, vi først kan vurdere, om udenrigstjenesten er en fiasko eller succes, når Ashtons arvtager engang er halvvejs inde i sit forløb. Altså om syv års tid,« siger Daniel Korski.

Janis A. Emmanouilidis, senioranalytiker ved European Policy Centre, har også kigget i krystalkuglen, og han mener, det kommer til at tage endnu længere tid, før tjenesten får omsat hensigtserklæringerne til konkret politik.

»Det vil formentlig tage årtier snarere end år, før tjenesten reelt kommer op og køre. Både i forhold til det politiske indhold og selve formen. At bringe alle disse mennesker sammen er en kæmpe udfordring,« siger Janis A. Emmanouilidis.

Langsommelig proces

Det præcise antal medarbejdere, der endnu mangler at skrive under på ansættelseskontrakten, står stadig ikke helt fast.

Men ifølge Catherine Ashtons talskvinde i EEAS, Maja Kocijancic, bliver de fleste stillinger besat af mandskab fra EU's eget bagland, enten fra Kommissionen, Rådet eller medlemslandenes egne diplomattjenester. Frem til 2013 budgetterer EEAS med at skulle ansætte omkring 350 nye medarbejdere, fortæller hun.

Daniel Korski tør dog godt give et bud på, hvornår EEAs' hovedkvarter og de lokale EU-delegationer har fyldt hullerne ud.

»Hvis man kigger på, hvor lang tid det har taget Ashton at udnævne topfolkene til tjenesten fra starten af 2010 og frem til i dag, siger det lidt om tidsperspektivet. Først Ashtons eget kabinet med 12 ansatte. I dag - et år senere - har hun så fået ansat 50 topambassadører. Når jeg taler med de nyudnævnte managing directors, der får ansvaret for strategisk vigtige områder som for eksempel Rusland og Balkan, fortæller de, at de først ankom til Bruxelles for et par uger siden. Så kan man jo forestille sig, hvor lang tid det vil tage at udnævne flere tusinde embedsfolk,« siger Daniel Korski.

Serie

27 lande - én stemme?

For få uger siden blev EU’s nye udenrigstjeneste skudt i gang. Sammen med EU's udenrigschef, Catherine Ashton, skal tjenestens omkring 6.000 diplomatiske medarbejdere varetage EU's fælles udenrigspolitiske interesser.

Men formår EU at omsætte sine økonomiske muskler til realpolitiske resultater på den globale politiske scene? Og er det overhovedet realistisk at få 27 medlemslande med vidt forskellige interesser til at tale med samme udenrigspolitiske stemme?

Information undersøger Europas nye udenrigstjeneste i en denne serie.

Seneste artikler

  • I Gaza og Ramallah opfattes EU som en positiv bidragyder

    21. februar 2011
    EU's udenrigschef beskyldes for at ignorere bistandsområdet, men i de palæstinensiske områder giver hendes hyppige besøg og EU's massive støtte fornyet håb. Dog ikke hvad angår politisk forandring, vurderer EU-kontor på Vestbredden og Gaza
  • U-landsbistand drukner i ny udenrigsstruktur

    14. februar 2011
    Ny EU-struktur risikerer at marginalisere bistandspolitikken, advarer flere hjælpeorganisationer
  • Rapport: EU sylter menneskerettigheder

    7. februar 2011
    Menneskerettighedsorganisationer retter voldsom kritik mod EU for dets 'bløde' udenrigspolitik, som de mener, har givet undertrykkende regimer som de egyptiske og tunesiske let spil. Tingene risikerer at blive værre under den nye struktur, mener de
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

mariann offersen

Gud ved hvor meget det kommer til at koste....

Michael Kongstad Nielsen

Det bliver rigtig dyrt. Og rigtig overflødigt! Hvor tåbeligt.

Daniel Korski, seniorforsker ved The European Council on Foreign Relations, siger, at det er »illusorisk« at tale om en fælles udenrigstjeneste, når der ifølge ham ganske enkelt ikke eksisterer nogen udenrigstjeneste endnu.

Men det er værre: der findes ikke nogen politik. Tjenesten ved ikke, hvad den skal lave, for Eu har ikke nogen samlet udenrigs- og sikkerhedspolitik.