Læsetid: 4 min.

Kinas militære modernisering er rettet mod USA

USA udtrykker bekymring over Kinas hastige militære fremskridt, som kan udfordre amerikanernes militære dominans i Asien. Afsløring af nye kinesiske højteknologiske våben, som Kina ser som nødvendige for at modstå amerikansk pres, kommer kort før vigtige politiske udvekslinger mellem Beijing og Washington
11. januar 2011

BEIJING - Der er lagt op til, at Kinas militære ambitioner vil blive det næste store stridspunkt mellem Beijing og Washington. For få uger siden afslørede den amerikanske flåde, at kinesiske anti-skibs missiler, designet til at sænke USAs hangarskibe, er tæt på at være operationsdygtige. Og i sidste uge dukkede billeder op på internettet af prototypen på Kinas første stealth kampfly. Flyet, der vil kunne undgå radar, kan være på vingerne, flere år før Pentagon ellers havde ventet det.

De seneste eksempler på Kinas militære fremskridt koblet sammen med den snarlige søsætning af den kinesiske flådes første hangarskibe antyder, at Beijing agter at være i stand til at udfordre USAs militære dominans i Asien.

»Udviklingen af Kinas militære formåen foregår i store spring fremad og er forud for tidsplanen,« siger professor Ni Lexiong, en militæranalytiker i Shanghai. »Det peger i retning af, at Kina før eller siden vil overgå USA på det militære område.«

Afsløringerne af Kinas militære fremskridt kommer på et vigtigt tidspunkt: Umiddelbart før USAs forsvarsminister, Robert Gates, i søndags kom til Beijing, og Kinas præsident Hu Jintao senere på måneden tager til Washington. Formålet med begge besøg er at reparere på forholdet mellem Kina og USA, som inden for det sidste år har været præget af sammenstød om bl.a. handel og valuta, Nordkorea, og det som Beijing opfatter som Washingtons indblanding i Kinas territoriale stridigheder med nabolande.

»Der er diplomatiske problemer mellem vores to lande, og det er derfor en tid præget af spil med musklerne,« siger Ni Lexiong om Kinas militære opbygning. »Dette er et signal til USA, der har som mål at styrke Kinas position, specielt frem mod præsident Hu Jintaos besøg i Washington.«

Hold jer væk

Hvis der er ét våben, som med al tydelighed udstiller, hvem det er, Beijing anser for at være fjenden, så er det Kinas nyudviklede anti-skibs missil Dongfeng 21-D, døbt dræberen af hangarskibe. Det er blevet fremstillet med reelt kun et mål for øje: USAs hangarskibe. Skibene bruges, til Beijings store irritation, ofte til at projicere amerikansk magt i den vestlige del af Stillehavet, det område som Kina betragter som sin baghave.

Med en rækkevidde på omkring 1.500 km kan missilet afskrække USAs flåde fra at bruge sine hangarskibe, hvilket er sket før, som magtdemonstration over for Kina i forbindelse med konflikter om Taiwan øen som Beijing betragter som en rebelsk provins og vil have genforenet med Kina, og som Washington har forpligtiget sig til at forsvare mod Kina.

»Missilerne er et klart signal til amerikanerne: Hold jer væk fra vores område,« siger Wang Xiangsui, en militæranalytiker fra Beijings Universitet for Luftfart og Rumfartsteknik.

Når de er fuldt ud operationsdygtige kan de nye våben missilerne, kampflyene og hangarskibene være en tung modvægt til amerikansk militærmagt i Østasien. Kinas hastigt voksende militære evne til at håndhæve sine krav på omstridte territorier kan give dybere panderynker i USA og Kinas nabolande, som allerede har været vidner til Beijings stadig mere aggressive fremfærd i territoriale stridigheder om øer og havområder med Japan og nationer i Sydøstasien.

Genoplive relationer

Kort før sin ankomst til Beijing advarede USAs forsvarsminister Robert Gates om, at Kinas overraskende hurtige udvikling af højteknologiske våben kan true USAs militær i Stillehavsområdet. Og på trods af han sidste uge annoncerede store nedskæringer for USAs militærbudget, melder han nu ud, at Pentagon, som reaktion på Kinas militære opbygning, skal øge investeringerne i en lang række våbensystemer.

»Det har tydeligvis potentiale til at bringe nogle af vores styrker i fare, og det er vi nødt til at være opmærksomme på. Vi er nødt til at svare på passende vis med vores egne programmer,« siger forsvarsministeren ifølge The New York Times. Det er i den atmosfære, at Gates i møder med Kinas militære ledere i disse dage skal forsøge at genoplive de to landes militære relationer. Beijing afbrød dem for næsten et år siden i protest over amerikanske våbensalg til Taiwan.

Pentagon har udtrykt bekymring over manglen på kommunikation mellem de to siders militær på et tidspunkt, hvor Kina åbenbart arbejder på at få militært isenkram i felten, som er rettet mod USA. Det kan øge faren for misforståelser og uheld, som yderligere kan afspore de to landes indbyrdes forhold.

Inddæmning

Kinesiske analytikere anser dog Kinas massive militære investeringer som en nødvendig reaktion på truslen fra USAs militære magt. Beijing er tydeligt nervøs over amerikanske forsøg på at omringe Kina med militære alliancer, der i kinesisk optik har som mål at inddæmme Kinas ambitioner om magt og indflydelse.

»USA ønsker at inddæmme Kina for at kunne opretholde sin egen magt og indflydelse i Asien,« siger Ni Lexiong.

Asiatiske lande bør føle sig beroligede over Kinas militære vækst, mener Wang Xiangsui.

»Det land, som alle burde være nervøse over, er USA, som er ekstraordinært magtfuld. Magt uden restriktioner er forfærdeligt, men et Kina i vækst vil kunne bringe mere balance i den militære verdensorden,« siger han. »Kina udvikler sin militære formåen for at kunne afvise trusler udefra, og den største trussel er nu, at USA bygger militærbaser hele vejen rundt om Kina.«

Centralt for Kinas militære ambitioner er dog også Taiwan, den løsrevne provins, som Beijing har truet med at bringe tilbage i folden med magt om nødvendigt. De kinesiske analytikere ser potentielt våben som hangarskibe, anti-skibs missiler og stealth kampfly som nødvendig for at håndhæve Kinas krav på Taiwan.

»Kina er i dag en stormagt, og det vil være pinligt, hvis det ikke er i stand til at genforene Taiwan med fastlandet,« siger Ni Lexiong. »USAs salg af våben og støtte til Taiwan har i høj grad irriteret og frustreret Beijing, som så til gengæld accelererer moderniseringen af Kinas militær. Den eneste måde at løse problemet med Taiwan kan være gennem militær magt, og her er det magten over havet, som er afgørende.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu