Nyhed
Læsetid: 2 min.

Lækage-skader er begrænsede

Wikileaks-afsløringer af diplomaters indberetninger får konsekvenser for stadig flere, men noget politisk eller diplomatisk blodbad er svært at få øje på
Udland
21. januar 2011

Offentliggørelsen af hundredtusindvis af amerikanske krigslogs fra Irak og Afghanistan samt tusindvis af indberetninger fra amerikanske ambassader verden over har tilsyneladende kun skadet ganske få mennesker.

To diplomater, en enkelt statsleder og en virksomhedsdirektør kan med en vis ret betegnes som ofre, men det store politiske og diplomatiske blodbad, som bl.a. den amerikanske regering advarede om, er foreløbig udeblevet.

Det amerikanske udenrigsministerium, State Department, har ganske vist advaret flere hundrede mennesker over hele verden om, at de er i fare på grund af Wikileaks-lækagerne, men kun »en håndfuld« er blevet flyttet af hensyn til deres sikkerhed. De personer, der er blevet advaret, er folk, hvis navne er nævnt i dokumenterne og som derfor risikerer »vold, fængsling eller anden alvorlig konsekvens, især i undertrykkende samfund verden over,« som en talsmand formulerer det.

Kompromitterende

Interne undersøgelser i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har da også konkluderet, at skadevirkningerne har været kortvarige og mere »pinlige end skadelige«.

Til den type ofre hører f.eks. hjemkaldelsen af den amerikanske ambassadør i Libyen, Gene Cretz, der i en indberetning bl.a. har gjort sig munter over den libyske leder, oberst Qaddafis afhængighed af en storbarmet ukrainsk sygeplejerske.

Og afsløringen i Yemen, hvor regeringen har tilladt USA at bombe al-Qaeda, selv om præsident Saleh offentligt siger det modsatte.

Et andet offer er direktøren for den tyske virksomhed OHB-System, Berry Smuthy, som er blevet fyret, efter det er blevet afsløret, at han har sagt til den amerikanske ambassade, at det europæiske satellitnavigeringssystem Galileo er »en dum idé« og spild af skatteydernes penge.

OHB-System er med til at udvikle en række rumfartøjer til projektet, der er en europæisk pendant til det amerikanske GPS-system.

Den alvorligste skadevirkning er måske i Zimbabwe, hvor premierminister Morgan Tsvangirai risikerer en anklage for landsforræderi, efter det er blevet afsløret, at han i al hemmelighed har bedt USA opretholde sanktionerne mod landet. Anklagerne kan få landets skrøbelige politiske situation til at bryde sammen, vurderer iagttagere.

I Tunesien har afsløringen af USAs kendskab til præsident Ben Alis korruption muligvis været den gnist, der i sidste uge antændte et folkeligt oprør, der foreløbig har ført til præsidentens flugt i eksil og installeringen af en ny og mere demokratisksindet regering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Den alvorligste skadevirkning er måske i Zimbabwe"
-Vil lige påpege at dette dokument er offentliggjort af The Guardian og ikke Wikileaks..

Henrik Larsen

Hvor kunne jeg godt tænke mig en uvildig videnskabelige analyse af, hvordan de forskellige regimer lykkedes med at tale rimeligt saftige afsløringer ned. Nogen burde lave en folkeudgave af rapporten og dele den gratis ud til alle husstande. For her kunne man sikkert finde ud af mange tricks, som højtuddannede, vellønnede medborgere har udtænkt for deres herrer, som sidder på pengekassen.
Bl.a. har alle magthavere været enige om, at man ikke vil kommentere på lækkede dokumenter. Hvad fanden blider de folk sig ind?
Befolkningen har både ret til og krav på at få at vide, hvad der foregår i diplomatiet!

Men det må konstateres, at betydningen er blevet dysset ned ved at magthaverne har talt sagerne ned: "Det er nu ikke så slemt...", "Nu skal vi ikke overdrive, følgerne af dette ....", "Det vidste vi da godt i forvejen...", "Det kan vel ikke overraske nogen..." Dette hører man i 9 ud af 10 kommentarer.
Men lad det for vores alle skyld blive undersøgt til bunds

Henning Ristinge

Faktisk har det indtil nu først og fremmest vist at USA agere fornuftigt i de fleste sammenhænge og at alle disse vanvittige og fantasifulde konspirationsteorier er kun det - vanvittige og fantasifulde.

Det er jo interessant at artiklen efter offentliggørelsen af 2497 telegrammer, kan konkludere at det er helt uinteressant, samtidig med at USA forsøger at udvide deres retslige territorium til at omfatte hele verden, i forsøget på at få fat i Julian Assange.

Men samtidig forsøger danske politikere at negligere beviserne på deres dobbeltspil, ved som f.eks. Lene Espersen at nægte forholde sig til dokumenterede beviser på at danske embedsmænd er blevet sendt i byen af regeringen i forbindelse med CIA-flyvningerne.

Anne Marie Jensen

Hej Henning Ristinge

Vanvittige konspirationsteorier, siger du. Nu er Wikileaks læk jo som bekendt blot dokumentation af tørre virkelige dokumenter, så spørgsmålet er vel, hvor og hvad konspirationerne består og hvem, der fremfører disse?

Der var en debattør, der i en debattråd her på siderne for nylig spurgte dig, om du er på CIAs lønningsliste. Det forekommer mig, at du flere gange har givet udtryk for at være venstreorienteret - og vistnok noget med at du ved "alt" om Marx, og gerne får ca det modsatte ud af hans pointer end os andre?

Nu er det som bekendt helt i orden at være uenig, mange gange er det direkte sundt for debatten. Men altså. De pro-amerikanske og pro-krigs indlæg og kontrastandpunkterne til nærmest hvad som helst, lettere venstreorienterede debattører skriver her i spalterne, synes at publiceres med næsten maskinel produktionskraft fra dit tastatur. Man har vel nærmest ikke set noget lignende, det er faktisk lidt imponerende :)

Det er vel sådan noget, der for nylig fik en eller anden til åbenbart at tænke 'påvirkningsagent'. Nu er jeg lige lidt fræk selv: er du rent faktisk tastaturkriger i Venstres sold, Henning? Eller troller du simpelthen, fordi du trænger til lidt action?

vh
AM

Søren Mikkelsen

Man kan (blandt sikkert mange steder) stoette Wikileaks her:

http://salsa.democracyinaction.org/o/592/p/dia/action/public/index.sjs?a...

og det har at goere med

http://www.fair.org/index.php

"Eller troller du simpelthen, fordi du trænger til lidt action?"

Anne Marie, det er svaert at blive klog paa Ristinge (jeg har efterhaanden opgivet at foelge med i hans enorme og forvirrende produktion, for jeg har ikke energien); min egen fornemmelse er at han IKKE faar betaling (og hvis han alligevel goer saa har bagmaendene da gjort et daarligt koeb...). Jeg tror det der med trang er naermere maalet. Og det gaelder vel os allesammen.

Anyway, det ser ud til at Wikileaks bliver en fast bestanddel af diskursen i mange aar fremover, og hurra for det.

Til lykke til tuneserne!

Henning Ristinge

Du bringer mindelser om et barn der ikke føler sig tryg med mindre hun har det samme mærketøj og samme frisure som de andre i klassen Anne Marie. Alt hvad der ikke passer ind i det sterotype skal udelukkes, censurees eller afskaffes - omtanke og dybere reflektion - inklusive. Du vil ikke udfordres - du vil bekræftes.

Peter B. Jensen

Hvis disse læk var foregået under gamle regler og etablerede medier, så ville det vel høre ind under pressefrihed og veldrevet undersøgende journalistik. Men når man ikke kan inddæmme budskabet, må man jo gå efter budbringeren og formen - og her er det intet mindre end uhyggeligt hvor effektiv damage control der har været.

Fra den helt jordnære at 'sådan må det jo være i international diplomati', der er et forsvar for alt det modsatte af hvad vi værdimæssigt satser på og bryster os af. Magt er ret, et system vi nok kun vil acceptere så længe vi har magten.
Over den mere klassiske konspirationsteori, at budbringeren er en utroværdigt kilde med en skjult dagsorden til forskel fra en officiel udmelding, der så skulle være mere troværdig.
Til tidens vinder 'ingen kommentarer', der effektivt standser debatten og efterlader befolkningen i to lejre - for eller imod. Man kan jo ikke føre konstruktiv eller kritisk debat, når den part som sidder på informationskassen opfører sig som en påståelig forælder i vildrede.

Jeg tror at vi end ikke er begyndt at se omfanget af skaderne af wikileaks. Ikke fordi wikileaks har opført sig dumt, men fordi de har afsløret en uhensigtsmæssig kultur der langt fra stemmer overens med vores værdimæssige grundlag. Skaden er en forståelig mistillid til systemet som lige nu ulmer, men kan bryde ud i lys lue ved en skelsættende begivenhed. Hvis magthaverne ikke genvinder en snert af troværdighed, så har de ingen midler til at imødegå en folkelig opstand. Kun rå magt, og den falder altid ud til flertallets fordel.

Det er jo næsten samfundsudvikling 101. Et system bliver etableret af visionære og idealistiske personer, gerne i kontrast til det forudgående samfund og med særligt fokus på den tidligere akilleshæl. Over tid bliver positionerne i det nye system tilsvarende faste og tiltrækker samme type magtbegærlige mennesker, vi mindst af alt ønsker os har beslutningsmyndigheden. Når disse dominerer magtens positioner og har fået skabt en tradition til selvbesvangring, begynder protesterne at pible frem. Dernæst en konflikt hvor magthaverne søger til stadig mere desperate midler for at forsvare sin berettigelse, indtil de afmægtiges vrede når et sådan omfang at de tyer til selvtægt. En stund med anarki, indtil nogle nye visionære og idealistiske personer fremlægger en plan for det næste samfund.

Desværre bliver anarki bliver mere og mere skadeligt. Dels fordi midlerne i dag er så simple og effektive at et firårig barn besidder evnen til at slå ihjel. Og dels fordi samfundet i dag er så interafhængigt at nogle folk vil dø, simpelthen fordi de aldrig har haft behov for kundskaben at koge en kartoffel.

DF, tea-party, terror. Vrede bloggere, altid klar med en negativ historie. Segmentering; klasse-, kultur- og kønskamp. Og en trækken på skuldrene fra langt de fleste, der ikke tør tænke længere end til morgendagen og derfor forlanger bedst mulige forhold i dag.
Og på den anden side, de beslutningsdygtige der bliver mere og mere doktrinære og isolerer sig i en lukket kultur med envejskommunikation. Og alle steder et himmelråbende hykleri, hvor man forventer at de andre opfører sig bedre end en selv.

Det er ikke fordi vi ikke er blevet advarede. Spørgsmålet er bare om vi igen sidder advarslerne overhørige og venter på at vi helt mister kontrollen.

Henning Ristinge

Jeg har i øvrigt ikke det mindste at indvende mod aktivitetetr som dem wikileaks tilbyder. Jeg ville blot ønske at man var lidt mere kritisk i hvad man offentligør og også at de aviser der trykker det, anvendte lidt mere kildekritik.

Desuden bør man værne om diplomaters ytringsfrihed ikke smadre samme. Hemmeligt diplomati har i årevis været afgørende for at undgå unødige konflikter. Uden sådan uformel kommunikation kunne Cuba-missil krisen i 1962 nemt være endt som en 3 verdenskrig. Det tjener ingens interesse at diplomater ikke generelt, og ligesom os andre, kan skive deres uforblommede mening om et eller andet uden at det skal læses i aviserne dagen efter. Desuden dokumenterer deres udbrud ikke noget som helst hvad angår Washington og det hvide hus. Da slet ikke noget om de der kæmpe konspitationer der styrer alt som nogen - bl.a. Assange selv - synes at leve i fantasier om.

Ellers mener jeg USA burde feje for egen dør og holde bedre styr på sine til følsomme oplysninger istedet for a drive heksejagt på journalister som Assange.

lad os bare for sjov antage at de 'læk' var falske,.. har regeringen så skældt ud på Syrien ud fra falske oplysninger?, prøver USA at få Julian Assange's retsforfulgt fordi at han offentiggør FALSKE fortrolige oplysninger?, når det passer regeringen og dens følgere, så er wikileaks ægte nok, når det ikke passer dem ja,.. så hypnotiserer de sig selv til at træde ind i en parallel virkelighed.

... for os andre ser det ud som en strudse som stikker hovedet i sandet

VKO - Regeringen har nået til toppen af al magtarrogance.

Anne Marie Jensen

Det er da lidt sjovt, at ingen tilsyneladende lægger mærke til, at mit polemiske ad-hominem til Henning Ristinge var et forsøg på en pastiche på mange af HRs egne indspark i diverse debatter. Som regel noget med grædekoner, stalinister, leninister, konspirationsteoretikere, idioter etc.

Det var ikke for at blive personlig, Henning. Det er en anonym netdebat. Men det er da ærlig talt lige lovlig 20. århundrede-agtigt at indkalde Marx som sandhedsvidne for snart sagt enhver reaktionær systemomklamrende holdning, blot fordi man sådan er begyndt at glemme hvor man har lagt de kritiske briller ;)

Nå, nu er det vist mig der troller. God weekend, Henning :)

Hurra for Wikileaks - og ja! tillykke til Tuneserne.

Leif Højgaard

Mon ikke sandheden nærmere ligger i at vi alle intuitivt inderst inde godt 'ved' at menneskene er nogle 'dumme egoistiske svin' som inkarneres i livet her på jorden for dog med tiden at vokse åndeligt til fulkommenhed.

Denne intuition, der gennem evolution og inkarnation er vokset sammen med en øget adgang til flere og flere sandheder, har gradvist ført til mere og mere markante holdninger, som især mærkes hos mange unge, der inden deres inkarnation har vidst - hvor og under hvilke forhold de skulle inkarneres, og som derfor har forberedt sig til at imødegå mange af de usandheder, som de præsenteres for.

Da den personlige udvikling kommer alle til gode, og da de åndelige fremskridt, som gøres under de mange inkarnationer, ikke mistes, gennemgår menneskeheden en fremadløbende udvikling, som gradvis vil højne det åndelige niveau.

Problemet er bare at virkeligheden opleves som en overraskelsesproces efter hånden som tiden 'går' og betingelser og udløsende faktorer opstår.

Inderst inde ved alle jo godt at zionisternes bosættelser i de besatte områder er ulovlige uden at nogen gør noget ved det. Inderst inde vidste tuneserne godt at de blev udbyttet af en herskende klasse.

Inderst inde ved vi godt det meste uden at vi er villige til at ofre vor komfortable tilværelse og medvirke til modkraft. Inderst inde tænker vi mest på os selv.

"Desuden dokumenterer deres udbrud ikke noget som helst hvad angår Washington og det hvide hus. Da slet ikke noget om de der kæmpe konspitationer der styrer alt som nogen - bl.a. Assange selv - synes at leve i fantasier om."

Henning Ristinge: gider du lige komme med et eksempel på disse fantasier og konspirationer, som du tillægger Assange?

Det er underholdende for mig at iagtage folks forsøg på at bagatellisere Wikileaks, hvilket kører parallelt med tilsvining af Assange.

Henning Ristinge

Det bliver ret nemt Clark, han var intervievet her i bladet for kun få ugers siden og artiklen havde den meget rammende titel -

"Konspiration som styreform."

Det er nemlig Assanges opfattelse af USAs styreform og de fleste vestlige landes styreform kan beskrives som 'autoritære konspirationer'. D

http://www.information.dk/252739

Det jeg bare lidt tørt konstaterede er at der ikke er belæg for den påstand i det vi hidtil har set i det der skulle være

'århundredes afsløring'

Der er stort set ingen overraskelser ud over at USAs diplomati generelt synes at være bedre fungerende end selv jeg havde troet.

Bo S. Nielsen

Hvor vidt 'skaderne er begrænsede' kommer vel helt an på hvilket omfang af påstyr og samfundsomvæltning, man havde forestillet sig. Jeg kan da fra min skærm konstatere, at verden ikke længere er den samme. Det globale diplomati, magthavernes image, og vestens demokratiske fernis står afpillet tilbage. Nu må vi så bare se, hvad denne nye situation vil kunne bruges til på sigt.

På den korte bane er vi alle blevet klogere på en del mørkelagte sager, som vi har krav på viden om. Og som allerede nævnt, er det første regime allerede faldet. Andre skælver.

Herhjemme er det mest Løgnen, denne regerings flittigst benyttede værktøj, der står tilbage.

Seneste løgn om regeringens vennetjeneste til bankerne er sgu heller ikke for køn, og hvem ved om der nogensinde var kommet dokumentation for det, hvis ikke for Wikileaks?

http://politiken.dk/erhverv/ECE1172890/bankpakke-2-skulle-ikke-redde-hr-...

Johannes Aagaard:
Du har misforstået noget her. Det var The Guardian, og ikke Wikileaks, der offentliggjorde Tsvangirai-kablet. Wikileaks har nemlig ikke bare dumpet 250.000 kabler på nettet, som det ellers påstås mange steder men har valgt nogle medier, og indtil videre er ca. 2000 blevet gjort tilgængelige for offentligheden.

Man bør nok, om ikke andet så for historien, kigge på denne gamle helt:
http://en.wikipedia.org/wiki/Daniel_Ellsberg

for at sætte Wikileaks ind i et historisk perspektiv, og vise hvor vigtigt lækager er for retfærdigheden.