Læsetid: 3 min.

Libanons krise: Saad Hariri kan kun fortsætte på Hizbollahs nåde

Den dybere årsag til Libanons krise er, at Hizbollahs omdømme er truet af den kommende FN-rapport om mordet på den ældre Hariri. Det skader hele shiasekten
15. januar 2011

»Soldater, soldater, der er soldater overalt,« sukkede Imad, min faste chauffør, da han svingede ind på gaden oven for regeringspalæet downtown.

»Men det er godt, de er på plads,« tilføjede han. Og det var de. På alle strategiske gadehjørner jo nærmere vi kom sunnidelen af Beirut.

Vi kom fra Dahiya, Hizbollahs shiitiske forstadsbastion, hvor ikke en soldat at se.

Hizbollahs khakiklædte ordensbetjente passede trafikken og sikkerhedsfolk i sorte dynejakker hang ud med kaffekopper og teglas. Imad havde hørt i radioen, at den afsatte premierminister, Saad Hariri, ville blive nægtet adgang til sit kontor, når han denne eftermiddag vendte tilbage fra USA, Frankrig og Tyrkiet.

»Nu er det Syrien og Hizbollah, der bestemmer.«

Og ja, Syrien styrer igen i Libanon kun seks år efter syriske besættelsestropper blev sendt hjem i vanære. Årsagen er, at Hariris vestligt støttede 14. marts-bevægelse reelt har været uden opbakning, når der var brug for den. Men han er stadig fungerende premierminister med eget kontor, og måske rydder han ikke sit skrivebord. Hizbollah har overrasket ved korrekt parlamentarisk optræden - drusernes 10 parlamentarikere sikrer dem et flertal, så der er ikke brug for militsmuskler. Men Hariri er som den mest populære sunnileder automatisk regeringsleder ifølge Libanons konsensusforfatning. Men hvis han vil fortsætte som premierminister bliver det på 8. marts' præmisser. Som en analytiker på avisen al-Akhbar udtrykte det: »Hariri kan komme igen, men kun hvis han accepterer at slikke røv.«

Hizbollahs image på spil

Den libanesiske krise er en følge af uenighed om holdningen til det særlige FN-tribunal, der efterforsker mordet på sunnilederen Rafik Hariri og 22 andre i 2005, og som ventes at tiltale Hizbollah for forbrydelsen.

Saad Hariri har som søn af den myrdede, men også leder af en regering med vetoret til 8. marts, strakt sig langt for at imødekomme Hizbollahs krav om at afvise FN's kommende rapport som 'politisk smittet'. Så langt, at han under indtryk af Hizbollahs trusler om magtanvendelse gik med til et kompromis fra Syrien og Saudi-Arabien om, at han på forhånd skulle tage afstand fra tribunalets konklusioner. USA reagerede med at invitere ham til New York og Washington, hvor han fik besked om, at USA ikke accepterer en undsigelse af FN-tribunalet, og at Hariri har USA's støtte. Hariri bakkede ud af sin accept. »Ofrene var for store uden modydelse,« sagde han i aftes. Og 8. marts-siden svarede med at vælte regeringen.

At forstå konflikten om Libanons samarbejde med en FN-efterforskning af mordet på landets tidligere premierminister kræver en analyse af Hizbollahs dilemma: Hvis FN- tribunalet tiltaler aktivister i det shiitiske parti som gerningsmænd, falder Hizbollah fra en ophøjet position som from og respekteret modstandsorganisation, til at være blot en dødspatrulje, bare bedre bevæbnet end de fleste. Verdens sunnier - de er 800 millioner - ville ændre holdning til Hizbollah, hvilket igen ville ramme shia-sekten, ca. 15 pct. af alle muslimer - og dermed især Hizbollahs hovedsponsor, Iran, shiiternes stormagt.

Hassan Nasrallah, partiets generalsekretær, så skriften på væggen. I juli angreb han tribunalet i en truende tv-tale, der blev fulgt op af beskyldninger mod Israel for at stå bag mordet på sunnilederen. Nasrallah lovede, at enhver, der anholder Hizbollah-medlemmer på FNs anfordring, får 'hånden skåret af'.

Hizbollahs intimidering var tæt på at lykkes - Saad Hariri bakkede gradvist fra kravet om retsforfølgelse af hans fars mordere. Han besøgte Syrien, mistænkt for medskyld, fire gange i 2010 og beklagede verbale udfald mod den syriske præsident som 'politisk bestemte'.

Hans allierede, druserlederen Walid Jumblatt, deserterede, og sponsormagterne, Iran, Syrien og Saudi-Arabien, var mere bange for borgerkrig i Libanon, end for en justitsskandale, som en afvisning af FN-tribunalet ville være. Hariri var under voldsomt pres og havde ikke selv rent mel i posen efter at have forgyldt vidner, der udpegede Syrien som skyldig i mordet. Oppositionen krævede disse 'falske vidner' retsforfulgt, hvilket Hariri afviste til yderligere skade for sit omdømme. Og i sidste uge lå han på ryggen. Så greb USA ind og rejste Hariri op. Hizbollah svarede med at vælte regeringen, og peger nu på en anden sunnipolitiker som ny premierminister. Men det udelukkes ikke, at Hariri gør comeback - men i mindretal, hvor han før var i flertal. De næste dage går med skænderier om for eller imod Hariri. Men så går der tid med det - til alles lettelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu