Læsetid: 2 min.

Lykkelige, men naive illusioner

Her i januar er det 20 år siden, at fredelige folkelige protester tog det endelige opgør med sovjetkommunismen
29. januar 2011

Det var nervepirrende og foruroligende dage for 20 år siden, 13.-15. januar 1991, i Litauens hovedstad Vilnius. Jeg husker det, som var det i går. Fredelige folkemængder, der hånd i hånd spærrede adgangen til parlamentet og tv-bygningen for de sovjetiske tropper. Kampvogne kørte direkte ind i folkemængden og dræbte 14 demonstranter. Jeg besøgte nogle af de sårede på hospitalet og oplevede gammelkommunisternes, KGB-folkenes og generalernes pressekonference, hvor de benægtede alt. Ligesom Gorbatjov i Moskva benægtede at have givet ordre til at slå ned på litauernes selvstændighedsbestræbelser.

Litauerne holdt stand, ligesom letterne gjorde det i Riga senere på måneden, da regimets Komite Til Nationens Frelse også forsøgte sig der.

Moskva kunne også

Senere på året, 19.-22. august 1991, gentog seancen sig i Moskva. KGB's og det gammelkommunistiske partis kupforsøg mod Gorbatjov. Hundredtusinder af moskovitter på gaden og pladsen foran parlamentet Det Hvide Hus, hvor Boris Jeltsin og demokraterne havde forskanset sig mod de fremrullende kampvogne og kommunistpartiets skræk for at måtte slette forfatningens paragraf om partiets eneret til magten. Jeltsin og millioner af sovjetborgere sagde »njet« til systemet, og hæren nægtede at angribe, kupmagerne måtte give op, og folkemængden jublede i røgduften fra lejrbålene og til lyden af de guitarspillende unge demonstranter. En ung litauer råbte, trods sin medfødte aversion imod russere: »Tak, moskovitter, I har vist, at I også kan!«

De var trætte af det sovjetiske diktatur. De var trætte af manglen på varer, manglen på frihed og manglen på kontakt med resten af verden. Og de vandt.

Få måneder senere, i december 1991, underskrev Ruslands Boris Jeltsin, Ukraines leder, Leonid Kravtjuk, og Hvideruslands Stanislav Sjusjkevitj en aftale om simpelthen at nedlægge supermagten Sovjetunionen, som dækkede over en sjettedel af Jordens overflade. Som Sjusjkevitj sagde til Information i december sidste år, rystede han ikke på hånden, for han vidste, at han gjorde det rigtige, selv om hverken han eller Jeltsin eller Kravtjuk helt havde fattet betydningen af det dokument, de underskrev.

De troede, ligesom millioner af nu tidligere sovjetborgere samt specialister og journalister, mig selv inkluderet, fra hele verden, at nu var vejen banet for frihed, demokrati, fred og velstand i Lenins og Stalins og Bresjnevs diktaturstat. Naivt og blåøjet, måske, for vejen fremad viste sig at være svær og fyldt med dybe, næsten ufremkommelige huller. Men en sort epoke i verdenshistorien var forbi på godt og ondt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu