Baggrund
Læsetid: 4 min.

Magtskiftet vil især kunne mærkes i delstaterne

En stribe nye Republikanske guvernører og delstats- parlamenter planlægger at skære drastisk i de offentlige budgetter og skabe et varigt flertal gennem en ændring af valgkredsenes demografiske identitet
Udland
5. januar 2011

BOSTON Under midtvejsvalget i november sidste år var al opmærksomhed rettet mod Republikanernes jordskredssejr i Repræsentanternes Hus.

Det er historisk set yderst sjældent, at en deling af forbundsmagten mellem de to partier fører til et aktivt og konstruktivt lovgivningsarbejde i Washington. Demokraterne kontrollerer stadig Senatet og Det Hvide Hus.

»I en sådan situation kan det være yderst vanskeligt at nå til enighed om noget, også fordi Kongressen rent faktisk var yderst produktiv i overgangsperioden i november og december,« siger David King, professor i statskundskab på Harvard Universitets Kennedy-fakultet i Boston.

»Stort set hænger der to lange skygger over de næste par års kongresarbejde dels hvordan vi kommer ud af Afghanistan, dels hvem der vinder præsidentvalget i 2012,« forudsiger King.

Der er derfor god grund til at vende blikket mod USAs 50 delstater, som nyder en større selvstændighed, end man umiddelbart forestiller sig i udlandet, og hvor Det Republikanske Parti vandt et rekordstort antal nye pladser i de lovgivende forsamlinger samt godt et dusin guvernørposter.

Tabet af Ohio

I 11 delstater måtte Demokraterne overgive guvernørposten til Republikanerne, som nu regerer 29 ud af 50 delstater. Og de vandt flertal i 14 delstaters parlamenter, hvilket giver partiet kontrol med begge lovgivende kamre i samlet 26 delstater.

Hvis man giver Demokrater en blå farve og Republikanere rød, så er næsten hele USA-kortet dækket af rødt, borset fra øst- og vestkysten. Selv traditionelt store Demokratiske delstater som Pennsylvania og Michigan regeres nu på alle niveauer af Republikanere.

Måske værst for Demokraterne er tabet af guvernørposten og det parlamentariske flertal i Ohio, der som svingstat spiller en uhyre vigtig rolle for præsidentvalgs udfald. Valg organiseres af politisk valgte indenrigsministre i delstaterne, og en guvernør råder normalt over en partimaskine, som kan mobiliseres til fordel for en præsidentkandidat fra samme parti.

Hertil skal lægges guvernørers og delstatsparlamenters myndighed til at omlægge valgkredses grænser, således at deres demografiske identitet giver partiets kandidater varigt flertal. Dragningen af nye grænser foregår ved at indhegne et solidt flertal af vælgerne i en kreds i en homogen etnisk og socioøkonomisk gruppe.

Flere valgkredse i syden

Den nyligt overståede folketælling foretaget af USAs statistiske bureau har desuden konstateret betydelige befolkningsforskydninger til fordel for delstater i konservative regioner af landet. Resultatet er, at Florida, Texas, Georgia, South Carolina og Utah hver vil få en eller flere nye medlemmer i Kongressen på bekostning af de nordlige og traditionelt Demokratiske delstater.

Tilsammen kan en forventet Republikansk-styret flytning af valgkredses grænser og en nettogevinst på et halvt dusin kongresmedlemmer for partiet efter den nylige folkeoptælling gøre det vanskeligere for Demokraterne at genvinde flertallet i Repræsentanternes Hus ved det næste valg i 2012.

Samme scenarie vil udspille sig i delstatsparlamenterne.

»Republikanerne vil også drage nye grænser i de enkelte delstaters valgkredse dem, hvorfra medlemmer af deres lovgivende forsamlinger bliver valgt,« forklarer professor King.

En permanent strukturel magtforskydning til fordel for Det Republikanske Parti er imidlertid ikke noget, der optager almindelige amerikanere. Alt afhængig af deres økonomiske velbefindende har de mere grund til at bekymre sig over de drastiske nedskæringer af delstaternes offentlige budgetter, som Republikanske guvernører og lovgivende forsamlinger har bebudet.

»Her vil der ske ting og sager, som undslipper de nationale mediers opmærksomhed. Det vil gå ud over uddannelsessystemet, sundhedsforsorgen, social bistand og vedligeholdelsen af transportnettet,« forudser David King.

Livremmen spændes ind

I midtveststaten Ohio planlægger Republikanernes nye guvernør, John Kasich, og et nyvalgt flertal i den lovgivende forsamling at skabe balance på delstatens budget, hvilket betyder besparelser på otte mia. dollar. Tidligere i denne uge anførte Columbus Dispatch delstatshovedstadens avis at en eventuel nedlæggelse af alle stillinger i den offentlige sektor i Ohio kun ville give besparelser svarende til halvdelen af budgetunderskuddet.

Fordi Ohios Republikanere under valgkampen samtidig lovede at undgå skatteforhøjelser, vil kommuneskolerne få meget svært ved at stoppe huller efterladt af beskåret tilskud fra delstaten. Enten fyrer kommunerne lærere, eller også må de hæve ejendomsskatterne en væsentlig indtægtskilde for skoler.

Men i velstående kommuner med høj ejendomsindtægt er man mindre afhængig af delstatens tilskud til skoler end kommuner med en lav personlig indkomst. Det vil betyde en drastisk social skævvridning af uddannelsessystemet i Ohio, skriver Columbus Dispatch.

Besparelser risikerer også at ramme gratis sundhedspleje til fattige familier, mest afro-amerikanere.

På guvernørens og folkeforsamlingens menukort for 2011 står desuden et forbud mod tilskud til abort for kvinder, der er medlemmer af en sikringsordning medfinansieret af delstaten.

I Florida planlægger den nye Republikanske guvernør, Rick Scott, en velhavende forretningsmand, at skære endnu dybere i skolevæsenet og sundhedsforsorgen. Ydermere vil han afskedige fem pct. af personalet i den offentlige sektor, afskaffe fastansættelse af folkeskolelærere og knytte deres lønniveau direkte til elevernes karakterer.

Guvernør Scott, der tiltræder i dag, vil samtidig afskaffe delstatens selskabsskat og ejendomsskat, et årligt indtægtstab på 3,2 mia. dollar. Floridas forventede budgetunderskud i 2011-12 er kun 2,5 mia. dollar. Trods det vil Republikanerne slanke den offentlige sektor og gå tilbage til budgettets størrelse i 2004, hvilket kræver besparelser på 18 mia. dollar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her