Metan fra BPs olieudslip spist af mikrober

De enorme mængder metangas, der boblede frem fra BPs ødelagte oliebrønd i Den Mexicanske Golf, var allerede spist op af undersøiske mikrober ved udgangen af august måned 2010. Det dokumenterer en ny undersøgelse, som man i går kunne læse i videnskabsmagasinet Science.

Andre forskere advarer dog samtidig om, at en stor del af den lækkede olie er blevet på havets bund, hvor den menes at være trængt dybt ned i bundaflejringer og det skrøbelige marskland. Rester af den lækkede olie dukker da også stadig op i form af tjærekugler på strande og i fiskernes garn.

Men den seneste undersøgelse i Science rummer væsentlig ny viden, der kan bidrage til at belyse spørgsmålet om, hvad der skete med de undersøiske skyer af olie og gas, der bredte sig ud i miles omkreds fra BPs havarerede olieboreplatform.

I denne uge udsendte den oliekommission, som Det Hvide Hus nedsatte i juni 2010 for at undersøge årsagerne til katastrofen, en foreløbig udgave af den rapport, som udgives i næste uge. Heraf fremgår, at udslippet udmærket kunne have været undgået, og at det til dels skyldtes en række omkostningsbesparende foranstaltninger, som BP og dets partnere havde truffet.

Stort set væk

Metan menes at tegne sig for 30 procent af vægten i produktionsoutputtet fra BPs eksploderede oliebrønd og udgjorde således en væsentlig del af den enorme undersøiske sky af olie og gas, som blev dannet i omkring 1.000 meters dybde.

I modsætning til forventningerne hos forskningschefen bag den nye undersøgelse, John Kessler, professor i oceanografi ved A & M University i Texas om, at metanen ikke ville forsvinde før om mange år, var næsten al gassen opslugt af mikrober inden for 120 dage efter eksplosionen. Da Kessler og hans forskere drog ud på den anden af deres tre forskningsmissioner til Golfen den 18. august, var metanen stort set allerede væk.

»Al vor eksisterende viden pegede på en meget længere levetid for metanudslip på større havdybder. Vores antagelse var, at levetiden skulle opgøres i år,« sagde han. »Det, vi fandt, var ganske overraskende.«

Registreringer af metan- og iltniveauer fra 207 målepunkter viser, at der skete en massiv »opblomstring« af metanspisende undersøiske bakterier fra slutningen af juni til begyndelsen af august.

»Det er sandsynligt, at den opstod, da det forurenede vand først var strømmet væk fra toppen af borebrønden,« fastslår undersøgelsen.

Kessler siger, at dataene sandsynliggør, at nedbrydningsprocessen af olie kun gik i stå, fordi mikrober havde spist sig vej gennem metanen.

»Det viser sig, at intet andet end tilgængeligheden af metan kunne stoppe den.«

Han pointerer også, at forskningsresultaterne er godt nyt i forhold til den generelle bekymring for klimaændringer. Metanudslip fra havene ses som en af de potentielle drivkræfter bag klimaændringer. Men undersøgelsen viser angiveligt også, at selv storstilede udslip formentlig vil udløse den samme reaktion fra bakterier.

Boble af metangas

Eksplosionen på Deepwater Horizon-boreplatformen i april sidste år var forårsaget af en enorm boble af metangas, der skød op fra havets bund gennem brøndens stig-rør.

En amerikansk regeringsundersøgelse konkluderede, at BPs ødelagte oliebrønd udspyede 4,9 millioner tønder olie i Golfen (plus/minus 10 procent), hvilket svarer til det dobbelte af den mængde, som blev lækket ved Exxon Valdez-ulykken i Alaska i 1989.

BP fik til sidst rigget et system til, der filtrerede olien direkte fra den ødelagte brønd til et tankskib, hvorved der blev opsamlet 820.000 tønder.

Men selv trods disse bestræbelser hvortil kommer afbrænding, skumning og naturlige processer som fordampning er over to millioner tønder olie forblevet i Golfen, viser en undersøgelse fra Congressional Re- search Service. I undersøgelsen konkluderes det, at denne olies videre skæbne muligvis aldrig vil blive kendt.

Science-artiklen leverer et væsentligt bidrag til at besvare spørgsmålet: Hvad sker der, når Golfens velundersøgte koloni af oliespisende bakterier møder 4,9 millioner tønder råolie?

»Tilsyneladende er der en række bakterier i dette sær- lige økosystem, der holder sig klar og kun venter på at udnytte enhver kulbrintekilde, der kan opstå,« sagde Steve Murawski, der indtil denne måned var chefforsker for NOAA (National Oceanic and Atmospheric Administration det amerikanske modstykke til DMI, red.) og endnu ikke har læst Science-artiklen.

»Det ser ud, som om effekten på vandsøjlen er ganske flygtig.«

Andre forskere, der har haft lejlighed til at læse artiklen før dens offentliggørelse, udtrykker dog skepsis over for ideen om en pludselig vækst i populationen af metanspisende bakterier inden for tre måneder efter eksplosionen. Undersøgelsen bør heller ikke give anledning til misforståelser om, at alt nu igen er i den skønneste orden i Golfen, advarer videnskabsmændene.

Paintgun-pletter

En endnu ikke offentliggjort undersøgelse lavet af Samantha Joye, en havforsker ved University of Georgia, dokumenterer, at en stor del af den olie, som ikke blev oprenset fra Golfen, er sunket ned på havets bund. Undersøgelsen udgives senere denne måned.

Joyes hold fandt massive forekomster af olie i bund- aflejringer inden for et 2.600 kvadratmil stort område i omegnen af brønden, herunder rester af den olie, som blev afbrændt på overfladen. Under et UV-kamera, hvor olien træder frem som klare limegrønne pletter, »ser det ud, som om nogen er kommet forbi med en paintgun og har sprøjtet løs over hele havbunden,« siger hun. »Det er ganske tydeligt at se. Det lyser op som et juletræ.«

Hun siger også, at hun har set både døde koraller og stærkt olieindsmurte krabber på havets bund.

Ligeledes er det uklart, hvordan olie- og gasudslippet har påvirket det marine liv såsom fiskeæg på de store havdybder, før det blev fortæret af mikrober.

»Vi har kun et delvist overblik over konsekvenserne,« siger Steve Murawski.

»Det store spørgsmål er: Har udslippet fået varige effekter på økosystemets populationer på hvirvelløse dyr, skildpadder, hvaler, fisk?«

Uenighed

Flere forskere har forsøgt at konkretisere den rolle, som mikrober spiller i nedbrydningen af den olie, som aldrig når frem til overfladen eller kysten.

Et hold fra Woods Hole Oceanographic Institute offentliggjorde i august en artikel i Science, hvori det blev dokumenteret, at et 35 kilometer langt undersøisk område var inficeret med bittesmå oliedråber. Ifølge holdet var denne olie meget længe om at nedbrydes.

En uge senere offentliggjorde Science en artikel fra et andet hold, fra Lawrence Berkeley Labs, ifølge hvilken skyen var blevet spist af undersøiske mikrober.

Midt i september ændrede billedet sig på ny. Yderligere en artikel, som John Kessler og hans hold bidrog til, hævdede, at hvor etan og propan hurtigt blev konsumeret af bakterier, forløb konsumptionen af metan i et meget langsommere tempo.

»Det er virkelig et videnskabeligt puslespil,« siger Kessler. »Vi er først nu nået til et stadium, hvor alle de hidtil indsamlede data begynder at fortælle en samlet historie.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen