Nyhed
Læsetid: 4 min.

Mikrolånenes fader under hårdt pres

Ny dansk dokumentar rejser skarp kritik af mikrolån til fattige. Filmen har allerede været med til at få jorden til at brænde under mikrokredittens opfinder, nobelpristager Muhammad Yunus
Ikonet Mohammed Yunus er kommet i strid modvind fra flere verdenshjørner på det seneste.

Ikonet Mohammed Yunus er kommet i strid modvind fra flere verdenshjørner på det seneste.

Munir uz Zaman

Udland
31. januar 2011

Nobelprismodtageren Muhammad Yunus og hans hjertebarn, princippet om at låne småbeløb til grupper af fattige iværksættere for at hjælpe dem ud af fattigdom, er kommet under voksende pres - særligt i Yunus' hjemland, Bangladesh.

Det er blandt andet sket som følge af en ny dokumentarfilm, som har dansk premiere på DR 1 i aften.

Mikrolån har gennem en årrække været hyldet som et effektivt værktøj til at bekæmpe fattigdom verden over, ikke mindst siden Yunus' og hans mikrobank, Grameen Bank, i 2006 modtog Nobels Fredspris.

Men filmen viser bagsiden af medaljen - i stedet for at blive løftet ud af fattigdom bliver mange låntagere fanget i en nedadgående gældsspiral, når de optager nye mikrolån for at kunne betale af på gamle.

Samtidig dokumenterer filmen, der i en tidligere version blev vist på norsk tv i slutningen af november, at Grameen Bank i 1990'erne flyttede 608 millioner hovedsageligt norske bistandskroner over i et andet Grameen-selskab uden norsk samtykke. Ifølge breve fra Yunus til nordmændene skete det for at undgå skat. En del penge blev siden flyttet tilbage igen, og nordmændene har erklæret sig tilfredse, ligesom Yunus nægter at have gjort noget galt.

Politisk vrede

Tidligere på måneden nedsatte Bangladesh' regering imidlertid en komité for at undersøge Grameen Banks behandling af de norske bistandsmidler, og samtidig har en mediestorm rejst sig mod Yunus. Premierminister Hasina Wazed, tidligere selv en varm fortaler for mikrolån, anklagede som reaktion på filmen mikrobankerne for at »suge blod ud af de fattige under påskud af at ville afhjælpe fattigdom«. Og i begyndelsen af januar kom Grameen Bank under beskydning for interessekonflikter i forbindelse med en 20 år gammel aftale mellem banken og et trykkeri, som Yunus-familien ejer.

Som om det ikke skulle være nok, måtte Yunus i sidste uge møde op i retten i en sag om fortyndet youghurt fra selskabet Grameen Danone Foods Ltd, og ugen forinden var Yunus på anklagebænken i en anden sag om en bemærkning fra 2007: Dengang sagde Yunus, at bangladeshiske politikere »kun arbejder for penge«. En lokal politiker har lagt sag an for ærekrænkelse.

Muhammad Yunus er et stort navn i Bangladesh, og Grameen Bank og Yunus' mange andre Grameen-selskaber fylder meget i økonomien - men Yunus har også skabt sig mange fjender.

I Bangladesh er der nu spekulationer om, hvorvidt regeringen vil forsøge at overtage Grameen Bank - og om premierminister Hasina Wazeds vrede mon er motiveret af Yunus' tidligere udmeldinger om at ville starte et politisk parti. Udmeldingerne faldt i 2007, mens landet var regeret af en overgangsregering bakket op af militæret.

Mikrolånehajer

Det er dog ikke kun Muhammad Yunus og Grameen Bank, som er kommet under stigende pres. Mikrokredit er verden over bragt i miskredit af et stort antal fattige fanget i ubetalelig gæld.

Nicaraguas præsident har direkte opfordret mikrolåntagere til ikke at betale deres lån tilbage, og det samme har aktivister og politikere i Pakistan, Bolivia og Indien. Det er gået særligt hårdt for sig i den indiske delstat Andhra Pradesh, hvor en bølge af selvmord blandt låntagere sidste år fik regeringen til at udstede forbud mod hårdhændede inkassometoder, hvilket tvang flere mikrobanker i knæ. Nu er udlånsaktiviteten næsten gået i stå på det, der tidligere var verdens hurtigst voksende mikrolånsmarked.

Muhammad Yunus blandede sig selv i debatten for godt to uger siden med et indlæg i New York Times, hvor han anklagede mange mikrobanker for at have forrådt deres rødder for i stedet at blive »lånehajer«:

»Problemerne med mikrokredit begyndte omkring 2005, hvor mange långivere begyndte at lede efter en måde at skabe profit på ved at skifte status fra non-profit-organisationer til kommercielle selskaber,« skriver Yunus og fortsætter:

»Kommercialiseringen har været et forfærdeligt vildspor for mikrofinansbranchen, og den indikerer et bekymrende skred i målsætningerne hos dem, der låner ud til de fattige. Fattigdom skal udryddes, ikke opfattes som en mulighed for at tjene penge.«

Ekspertkritik

Men det er ikke kun lånehajer og profitmagere, som er under beskydning fra internationale eksperter - det er også selve ideen om, at mikrolån kan afhjælpe fattigdom.

Et studie fra Massachusetts Institute of Technology foretaget blandt 7.000 husholdninger i den indiske storby Hyderabad fandt i 2009, at adgang til mikrokredit over en 18-måneders periode ikkeforbedrede fattige familiers situation: Kvinderne fik det ikke bedre, og de havde ikke flere penge at bruge på sundhed og uddannelse til deres børn.

BBC havde i sidste uge premiere på en radiodokumentar om mikrokredit, og over for BBC angriber Manoj Sharma fra den indiske mikrofinans-konsulentvirksomhed Microsave selve grundantagelsen om, at fattige automatisk vil investere de lånte penge i noget, der giver en indkomst:

»Svaret på, hvor mange fattige der er iværksættere, ligger i at spørge, hvor mange af rige, der er iværksættere - fem, 10, 15, 20 procent? Det er den typiske andel af iværksættere, man vil se,« siger han. Resten bruger i stedet pengene på skolegang til børnene, lægehjælp eller almindeligt forbrug.

I den danske dokumentarfilm, som vises i aften, bemærker den anerkendte Cambridge-økonom Ha-Joon Chang desuden, at det er meget svært for låntagerne at tjene penge nok til at betale de ofte meget høje renter hos mikrofinansselskaberne.

Grameen Bank tager ifølge Yunus' indlæg i New York Times 20 procent i rente, hvilket ligger i den lave ende i forhold til mange andre mikrobanker, hvor renten snildt kan overstige 30 procent.

»Og hvilken type virksomhed genererer 30-40 procent i profit?« spørger Ha-Joon Chang retorisk.

Information har tidligere (6/12 2010) skrevet om sagen i forbindelse med filmens norske premiere. Her understregede flere eksperter, at mikrolån for at virke skal gives under bestemte forudsætninger: De grupper, som hæfter for lånene i fællesskab, skal være nøje sammensat af folk, som stoler på hinanden og har samme målsætning - og så skal mikrolånene kombineres med andre former for bistand, såsom uddannelse i forskellige håndværk eller undervisning i at drive en succesfuld forretning.

Dokumentaren 'Fanget af mikrogæld' sendes i aften i Horisont på DR 1 kl. 21.25.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Skal blive spændende at se om der også kommer noget om danske MyC4, som udlåner i Afrika, der har jeg har jeg 100 Euro ude at svømme, angiveligt til 10% i rente, men der er stadig ingen profit, fordi overskuddet og lidt til ædes op af misligholdelse, skatter og kurstab. Hvis låntagerne ikke engang får noget ud af det, kunne det være man hellere skulle spille pengene op i poker. Glæder mig til at se udsendelsen.

Claes Pedersen

Afrikas alt overskyggende problem er den alt for ringe sammenhandel landene imellem på kontinentet og de rige afrikaner anbringer og indvenstere deres penge i vesten der går mange flere penge ud af afrika end penge der går den anden vej fra immigratarebjder, export indtægter, og nødhjælps organisationer.

Samt som her hjemme er de naturlige afgrøder ikke en selvfølge, som jeg som barn altid kunne fange fisk i Vejle fjord, men ikke i dag. Samme problemer har de afrika og andre lande med store fattigdoms problemer, og så kan ellers hovere fattige mennesker med det bedre at give en fattig en fiskestang og lære ham at fiske end at bringe ham fisken.

Samt er det et problem mange fattige får for mange børn, og børn kan ikke som i de gode gamle dage ikke i det moderne samfund ikke bidrage til familens indkomst.

Dansk Andelskassen Oikos tager til genmæle i splinterny TV udsendelse nu på YouTube.

Du kan se hele showet med ét klik:
Del 1) Fanget i mikrogæld? Mikrolån - foredrag ved kommunikationsansvarlig Gullmai Sørensen - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=MEw2tW97LkE&feature=autoplay&list=PLDBA7D...