Læsetid: 4 min.

Mubarak er færdig - politisk og moralsk

Præsidenten satte hæren ind mod demonstranter, men hæren er næppe loyal, og USA har afskrevet den egyptiske leder som brugbar allieret
Præsidenten satte hæren ind mod demonstranter, men  hæren er næppe loyal, og USA har afskrevet den egyptiske leder som brugbar allieret
29. januar 2011

BEIRUT - Det blev i sandhed 'vredens dag' med gadekampe, der ikke er set, siden Kairo blev brændt af under demonstrationer som optakt til Gamal Abdel Nassers revolution - eller militærkup - i juli 1952. Med paroler om reformer og frihed, inspireret af de seneste ugers globale mediereportager fra andre dele af regionen, hvor den arabiske vrede mod et halvt århundredes ledelses-svigt får afløb, var det i aftes rimelig klart, at Egyptens enehersker, Hosni Mubarak, er færdig.

Om ikke i dag, så meget snart efter at USA i går valgte side i krisen til fordel for demonstranterne. Hillary Clinton gik på nyheds-kanalerne og beordrede det egyptiske regime til at »udvise den yderste tilbageholdenhed« overfor demonstranterne, der, som hun pointerede, »har ret til at manifestere deres utilfredshed«. Som præsident Obama sagde i et interview: »Jeg har fortalt Mubarak, at han skal gennemføre reformer«.

Uden USA's opbakning kan Mubarak ikke modstå det, alle venter, nemlig at hæren træder ind og 'overtaler' ham til at gå af før præsidentvalget i september. Clinton tog ikke stilling til regimeskifte, men at Mubaraks eneste internationale støtte i aftes var Israel, gavner ham ikke.

Voldsomme kampe

I Kairo, Suez og Alexandria trodsede hundredtusinder et udgangsforbud, udstedt i løbet af dagen fra kl. 18 lokal tid. På 6. Oktober-broen i det centrale Kairo forsøgte aktivister at vælte en politibus i Nilen i skyer af tåregas. Det var nu aktivisternes bro - sikkerhedsstyrkerne trak sig tilbage, da de aktionerende bad deres aftenbøn på asfalten, og de kom ikke igen. Det næste, man så på al-Jazeera-tapetet var de dystre silhuetter af militærkøretøjer, der viste sig i gadebilledet lige før kl. 18, hvor det stod klart, at udgangsforbuddet blev ignoreret.

Soldaterne blev hilst med jubel og klapsalver. Om de har grund til at juble, vides ikke i skrivende stund, men der var forlydender om kampe mellem militæret og politiet i Kairos gader.

Og det stod klart, at panserkøretøjerne i de skumringsdisede tv-billeder illustrerede en begyndende panik i præsidentpaladset, hvor en beslutning om at slå hårdt ned nu var blevet truffet samtidig med en melding om, at vredens mål, den 82-årige præsident, senere ville tale til nationen.

Den i forgårs hjemvendte oppositionsleder, tidligere FN-diplomat og Nobel-fredsprisvinder Mohamed ElBaradei, var tidligere på dagen blevet sat i husarrest, men er i spil som eventuel overgangsleder af en 'forsonings-regering'. Det vil vise sig. Han har ikke egypternes spontane tillid - de kender ham ikke - men han er muligvis brugbar som kompromis-figur.

Kommunikation lammet

I tillid til egypternes ofte beskrevne 'politiske apati' har det siden urolighedernes start i tirsdags - i øvrigt på 'politiets dag' til minde om egyptiske betjentes mytteri mod den britiske kolonimagt i 1952 - været regimets mantra, at det havde styr på situationen. Men i aftes stod sorte røgskyer op fra regeringspartiet NDP's hovedkvarter i Kairo, kommunikationssystemer var lukket ned - internet, mobilnetværk og fastnetlinjerne - og omkring tv-bygningen nær 6. Oktober-broen, hvor de internationale tv-stationer sendte fra, lød kraftige skudsalver. I skrivende stund har urolighederne i Egypten kostet ni dødsofre siden tirsdag, heraf to i går.

Og medens det stadig står åbent, om regimet overlever, er de færreste iagttagere i tvivl om, at det i givet fald bliver på kort sigt. Som Ibrahim Arafat, politilog på Kairos amerikanske universitet, sagde til al-Jazeera:

»Det er strukturen, der har spillet fallit.«

Magten hos hæren

Egypten har været i permanent undtagelsestilstand, siden præsident Anwar Sadat blev myrdet af islamiske aktivister i hæren i 1981. Vreden er lagret gennem 30 år.

Denne arabiske stormagt, der i årtier har været trendsætter for de 'moderate' arabiske regimer allieret med Vesten, er på kanten af kollaps - hvis ikke over kanten.

Og hvad så?

Ifølge Sateh Noureddin, chefredaktør på Beirut-avisen As-Safir, vil magten næppe blive overladt til et - af flere foreslået - 'interimstyre' under ledelse af Mohamed ElBaradei, som i to eller tre år vil overtage styret og gennemføre forfatningsændringer med ytringsfrihed, sanere økonomien og korruptionen i det i alle henseender porøse samfund, martret af årtiers bureaukrati-vælde med seks millioner ansatte og et sikkerhedsapparat øget fra 150.000 i 70'erne til 1,5 mio. i dag.

Imidlertid er det vanskeligt at skimte andre end hæren som afgørende faktor. Det Muslimske Broderskab, Egyptens bedst organiserede opposition, er aktive på gadeplan, men har bevidst holdt sig tilbage som ledere af demonstrationerne af frygt for at skubbe hæren (og USA) over på Mubaraks side. De mange borgergrupper og faglige sammenslutninger, der har forenet sig i protesterne, og som har spillet en afgørende rolle som indpiskere, har ingen egentlig organisationsstruktur, og deres leder, ElBaradei, er en respekteret intellektuel, men ikke statsmand.

Amr Moussa, generalsekretær i Den Arabiske Liga, har ambitioner og evner, men får næppe lov til at spille en rolle af hæren. Den nye stærke mand vurderes at være forsvarsminister og hærchef Mohamed Tantawi, og hæren har både organisationen og disciplinen til at lede landet. Desuden er den, som det viste sig på 6.Oktober-broen, populær.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kommunister, islamister, unge "bander"(?), hjemløse og andet udsat godtfolk i alle lande foren Eder - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=0T3hec0mcjc&feature=mfu_in_order&list=UL

Måske er de bedste medier til dækning af hvad der sker af revolutionær art i de arabiske lande lige nu: Dagbladet Information, Dagbladet Arbejderen og PressTV. Om sidstnævnte - klik på:
http://www.presstv.ir

Om tiltag til hvad vi i Danmark kan bruge den indhentede viden herfra til bør vi måske også henvende os til f.eks. TVGaderummet:
Del 1: Kommunister, islamister, unge "bander"(?), hjemløse og andet udsat godtfolk! Organisering - klik på:
http://www.youtube.com/watch?v=0T3hec0mcjc&feature=mfu_in_order&list=UL

Leif Højgaard

@Troels
Tak for disse links. Folkene på Bispebjerg har fat i det helt rigtige med de udsatte grupper, som desperat ønsker bare at blive en lille del af samfundet. Og så var der ovenikøbet en link til tv-stationen RussiaToday som stoppede deres udsendelser fra satellitten HotBird på 13 grader øst for et par måneder siden og som jeg har savnet .
http://rt.com/on-air/

Demonstration for frihed i Egypten

Tidspunkt 29. januar · 13:00 - 15:00

Sted Den Egyptiske Ambassade Kristianiagade 19 2100 København Ø

Kom med til fredelig demonstration foran Egyptens ambassade. Vær med til at vise vores egyptiske brødre og søstre, at vi støtter de sidste dages demonstrationer for frihedsrettigheder.

Demonstrationen er en del af initiativet "Worldwide Protests at all Egyptian embassies"
http://www.modkraft.dk/kalender/article/demonstration-for-frihed-i-egypten

Jacob Sparre Andersen

Er Barack Obama-citatet korrekt oversat? Forhåbentlig er det ikke sådan at USA's præsident dikterer hvad Egyptens præsident _skal_ gøre.

Obama som international diktator?

USA’s præsident dikterer hvad Egyptens præsident _skal_ gøre.

Også jeg studsede i artiklen ovenfor over Obama´s udsagn:
"...præsident Obama sagde i et interview: »Jeg har fortalt Mubarak, at han skal gennemføre reformer«."

Jeg ser nu på
http://www.presstv.ir
at demonstrationen i London foran den ægyptiske ambassade har vokset 4 gange i størrelse efter en studenter demonstration imod "the British Goverments Austerity Measures" tilsluttede sig demonstrationen imod Ægyptens diktator præsident Hosni Mubarak.