Nyhed
Læsetid: 3 min.

Obama er optimist - uden en eneste ny original idé

Amerikanerne tror på fremtidens muligheder. Derfor modtog et overvældende flertal præsident Obamas optimistiske tale positivt, selv om den ikke bød på overbevisende løsninger af den økonomiske krise
Udland
27. januar 2011

Boston- Det værste af den lange recession er ovre. Nu gælder det om at genopbygge USA's økonomi og igen sætte sig i førerstolen for at skabe fremtiden. Sådan lød, nedkogt til to sætninger, præsident Barack Obamas optimistiske budskab til en nedtrykt amerikansk befolkning i en tv-transmitteret tale tirsdag aften. Præsident Obama var opsat på at lægge de sidste to års splid i Washington bag sig og begynde på en frisk. Der er to år tilbage af hans første embedsperiode, og inden præsidentvalget i 2012 vil han gerne fremstå som en forenende landsfaderlig skikkelse.

National enhed var temaet, Obama blev valgt på i 2008. Det politiske landkort var hverken blåt eller rødt; det var en mosaik, sagde han som præsidentkandidat. Dét retoriske greb er nu
en vogueigen.

Præsidenten talte som den realpolitiske, fornuftige pragmatiker, han vitterlig altid har været. Obama passede aldrig ind i de sidste to års rolle som partiideolog. Han har altid excelleret i at se alle sider af en sag, finde en fællesnævner og skabe resultater. Det gjorde han også i Kongressen i går, uden på nogen måde at opgive grundlæggende Demokratiske partiprincipper.

Ingen opremsning

En præsidents årlige tale om nationens tilstand tjener traditionelt til at fremlægge en vision, som understøtter prioriteter indlagt i finanslovforslaget, der af Det Hvide Hus sendes til Kongressen i februar.

Det ender tit med, at præsidenten remser en lang række forslag op med en vedhæftet pris for at få budgettet til at gå op.

Præsident Bill Clinton udførte kunststykket elegant efter at have tabt Demokraternes flertal i Kongressen; han ledte med lys og lygte efter små billige lovforslag, som skulle forbedre den gennemsnitlige amerikaners tilværelse og som var så populære, at Republikanerne ikke kunne sige nej.

Denne moderate, stykvise tilgang - uden en overordnet vision - hjalp Clinton med at vinde genvalg i 1996.

Barack Obama har valgt præcis den omvendte strategi.

Tirsdag talte han med store bogstaver om et USA, der vil tage epokegørende udfordringer op mod de nye rivaler i den globale økonomi, blot erhvervslivets konkurrenceevne forbedres med en lavere selskabsskat, færre reguleringer, statslige investeringer i uddannelse og infrastruktur og flere penge til forskning i og udvikling af banebrydende teknologi på samfundsstrategiske områder.

Obama fremlagde ikke en eneste ny original idé. Hans opskrift var skåret over samme læst, som andre vestlige lande følger for at hamle op med internationale konkurrenter.

Ambitiøse mål

Det skortede ikke på ambitiøse nationale mål.

I 2035 skal al elektricitet komme fra rene energikilder. I 2015 vil USA være det første land til at have en mio. elektriske biler. I de næste 10 år skal grundskolerne have tilført 100.000 ekstra lærere.

Men hvordan skal de mål nås? Hvor meget vil det koste? Hvor kommer pengene fra? Det undlod præsidenten behændigt at nævne.

I stedet forlængede han en fastfrysning af forbundsstatens udgiftsbudget fra tre til fem år for at bringe et budgetunderskud, projiceret til 1.100 mia. dollar i 2011-12, ned. Det vil kræve nedskæringer, men han nævnte ikke hvilke programmer, der vil blive ramt.

Pentagon skal spare 76 mia. dollar over fem år. Det beløb vil højst sænke stigningstakten i forsvarsbudgettet. De andre store tunge poster på budgettet - sygesikring for pensionister og mindre bemidlede borgere - turde Obama ikke røre ved. Social Security, den selvfinansieret pensionsfond, skal heller ikke holde for. I hvert fald ikke endnu.

Finanskrisen blev væk

Den eneste nye indtægtskilde, præsidenten nævnte, var en tilbagevenden til en højere skattetrækprocent for årsindkomster over 250.000 dollar i skatteåret 2012. Det vil ikke gøre den store forskel. Budgetunderskuddet og statsgælden fortsætter med at gro ind i himlen, med mindre der for alvor kommer skub i USA's økonomi.

I sin sidste budgettale i 2010 fremlagde Obama en række jobskabelsesinitiativer. I år nævnte han dårligt nok ledighed som en udfordring.

Sandheden er imidlertid, at den høje arbejdsløshed i USA primært kan tilskrives en ny verdensøkonomisk orden, hvor arbejdspladser er forsvundet i forbindelse med indførelse af ny teknologi og udflytning af amerikanske fabrikker til lavtlønslande.

Det problem løses ikke ved at skærpe amerikanske virksomheders konkurrenceevne gennem større bevillinger til grundforskning, infrastruktur og uddannelse samt en lavere selskabsskat. Det er, hvad alle andre avancerede økonomier gør.

Præsident Obama prøvede bevidst i sin tale at løbe fra årsagerne til finanskrisen i 2007-08 og en økonomisk recession uden sidestykke i efterkrigstidshistorien.

I USA er 15 mio. mennesker stadig ledige, mange millioner boligejere står stadig til at deres miste hus og den økonomiske og sociale ulighed vokser støt. Antallet af borgere uden sygesikring er ikke faldet. Fattigdommen stiger.

En opløftende tale om fremtiden vil ikke bringe Amerikas økonomiske storhed tilbage. Der skal langt mere til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her