Nyhed
Læsetid: 5 min.

Palæstinensere reagerer på lækage med vantro

Palæstinensiske forhandlere afviser lækkede fredsforhandlingspapirer som fabrikation og halve sandheder, mens andre palæstinensere er forfærdede over forhandlernes indrømmelser om at give afkald på suverænitet over Østjerusalem
Palæstinensere ser til fra en forbipasserende bus, mens dele af Shepherd Hotel i Østjerusalem bliver revet ned. Hotellet blev bygget i 1930'erne, og området skal nu bruges til jødiske bosættelser. Ifølge de lækkede papirer,  har den palæstinensiske chefforhandler, Ahmed Querei i 2008 fremsat et forslag om, at Israel kan annektere alle områder med jødiske bosættelser opført i Østjerusalem med undtagelse af en enkelt, Homar-bosættelsen. Tilbuddet blev afvist af Israels daværende udenrigsminister som utilstrækkeligt.

Palæstinensere ser til fra en forbipasserende bus, mens dele af Shepherd Hotel i Østjerusalem bliver revet ned. Hotellet blev bygget i 1930'erne, og området skal nu bruges til jødiske bosættelser. Ifølge de lækkede papirer, har den palæstinensiske chefforhandler, Ahmed Querei i 2008 fremsat et forslag om, at Israel kan annektere alle områder med jødiske bosættelser opført i Østjerusalem med undtagelse af en enkelt, Homar-bosættelsen. Tilbuddet blev afvist af Israels daværende udenrigsminister som utilstrækkeligt.

Rina Castelnuovo

Udland
25. januar 2011

WASHINGTON - Den omfattende lækage af protokoller fra 10 års forhandlinger med Israel, som netop er offentliggjort af tv-stationen al-Jazeera og The Guardian, vækker udbredt forargelse i de palæstinensiske selvstyreområder. Men hvor vreden hos de palæstinensiske forhandlere, som er nævnt ved navn i dokumenterne, retter sig imod dokumenter, som de ser som et falsum af halve sandheder, reagerer andre palæstinensiske iagttagere skarpt imod forhandlernes angivelige indrømmelser, herunder tilbuddet om at lade den jødiske stat bevare sine bosættelser i det besatte Østjerusalem.

De to førende palæstinensiske forhandlere, som er nævnt i dokumenterne, er Saeb Erekat og Ahmed Qureia, og hvor Erekat betegner dem som »en stor bunke løgn«, hævder Qureia, at »store dele af disse dokumenter er blevet fabrikeret for at anspore til mistillid og modvilje imod Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed og den palæstinensiske ledelse.« Forhandlernes afvisning fik i går også tilslutning fra selvstyrepræsident, Mahmoud Abbas, som til BBC erklærede, at forhandlingspapirerne »blander de palæstinensiske og israelske positioner sammen.«

Derimod kalder en tidligere kollega af de to mænd forhandlernes hidtil hemmeligholdte forslag fra 2008 om at lade Israel beholde jødiske bosættelser i Jerusalem på nær én enkelt for »chokerende og ude af trit med det palæstinensiske folks ønsker,« siger Diana Buttu, den canadisk-palæstinensiske advokat og tidligere PLO-talskvinde, der var medlem af det palæstinensiske forhandlingshold.

Hun opfordrer desuden Erekat til at træde tilbage. »Det er meget, meget problematisk, fordi det belønner Israel for dets bosættelsesaktiviteter,« siger hun.

»Det sætter en tyk streg under, at det aldrig vil kunne lykkes for os at få noget ud af forhandlingerne. På den ene side står der en part, som er utrolig stærk, på den anden en part, som er utrolig svag, vi kom jo heller aldrig nogen vegne under forhandlingerne,« pointerer hun.

Logisk resultat

»Det er ikke anderledes i dag, 18 år efter at fredsprocessen gik i gang. Israelerne er stærkere, end de var for 18 år siden, mens palæstinenserne er svagere. Det her er et klart vidnesbyrd om, at der er en stigende grad af desperation (hos de palæstinensiske forhandlere, red.) og en total mangel på enhver forbindelse til den virkelighed, som palæstinenserne står overfor,« siger Diana Buttu.

De tidligere amerikanske forhandlere hævder imidlertid, at de indrømmelser, som palæstinenserne tilbød, var det logiske resultat af det princip, som daværende præsident Bill Clinton fastsatte under Camp David forhandlingerne i 2000, hvor Israel skulle have suverænitet over de dele af Jerusalem, som var overvejende jødiske, herunder bosættelserne i de besatte østlige bydele.

Martin Indyk, Clintons nationale sikkerhedsrådgiver i israelsk-palæstinensiske spørgsmål og en tidligere amerikansk ambassadør i Israel, siger: »Som jeg læser dette, gives der ikke større indrømmelser i forhold til Jerusalem end, Arafat gik med til i Camp David. Princippet var meget klart fra Camp David og frem, nemlig, at det som er jødisk i Jerusalem, skulle stilles under israelsk suverænitet, og det, som er palæstinensisk, under palæstinensisk suverænitet. Dette var den specifikke indrømmelse, som Arafat afgav i Camp David.«

Men Buttu bakker op om den påstand, som den palæstinensiske chefforhandler citeres for i de lækkede dokumenter at »det er første gang i historien, vi fremsætter et sådant forslag. Vi nægtede at gøre det i Camp David.«.

Hun siger, at palæstinenserne aldrig tidligere har nået til en forudgående enighed om, at de jødiske områder i Østjerusalem skulle falde ind under israelsk suverænitet.

»Dette blev afvist på Taba-topmødet [i 2001], som jeg deltog i. Nabil Shaath [den tidligere chefforhandler, red.] sagde, at hvis vi accepterede Clintons parametre, ville vi få brug for en GPS for at navigere os frem til, hvilken del af Jerusalem, som er palæstinensisk,« siger hun.

Israel for politisk svag

Aaron David Miller, der deltog på forhandlingsholdet i Clinton-årene og var højtstående rådgiver om det israelsk-palæstinensiske spørgsmål for Bush-administrationen, siger, at dokumenterne viser, palæstinensernes seriøse hensigter om at nå frem til en aftale, men at den israelske ledelse under den daværende premierminister Ehud Olmert var for politisk svag til at levere.

»Star Wars-sagaen begynder med en vidunderlig sætning: For længe siden i en galakse langt, langt væk ..., og når jeg læser disse dokumenter, så er det grundlæggende min første association. Hvad, vi ser her, er absolut seriøse og kreative ideer. Problemet har altid været fraværet af vilje, lederskab og det rette politiske miljø,« siger han. »Vi taler om forhandlinger, der aldrig havde ben at gå på. Ehud Olmert kunne aldrig have solgt det til sit bagland, hans politiske omstændigheder taget i betragtning.«

Daniel Levy, et tidligere medlem af det israelske forhandlingshold i Taba, siger, at dokumenterne afslører, i hvor høj grad palæstinenserne hang fast i en strategi, der undlod at skaffe dem i fred i de foregående 15 år.

»Hvad, der er slående, er ikke så meget karakteren af deres indrømmelse, men snarere at, de år efter år forfølger samme strategi, skønt den ikke blot viser sig at være mislykket, men samtidig en glidebane imod stadig flere palæstinensiske skred uden modydelser. De vidste, at israelerne ville tage imod alle deres indrømmelser, opbygge stadig flere bosættelser og så stille krav om yderligere jord,« siger han.

»Palæstinenserne har aldrig formået at trække sig ud af denne strukturelle taberposition, men har klynget sig til håbet om, at amerikanerne ville presse Israel til at levere, fordi palæstinenserne mente, at det var dem, som udviste rimelighed og imødekommenhed i forhandlingerne. Men det blev ved med ikke at ske. Amerikanerne stillede sig konstant på de urimeliges side, og palæstinenserne gravede sig dybere ned i denne taberposition.«

Buttu siger, at de seneste afsløringer skaber alvorlig tvivl om den palæstinensiske ledelses troværdighed.

»Under al deres retorik om Jerusalem som hovedstad, har de aldrig afsløret, at de ville gå med til en indrømmelse som denne. Så sent som i torsdags sagde Nabil Shaath, at Østjerusalem i sin helhed skal være vores hovedstad, og der ikke vil blive gjort indrømmelser fra vores side på dette punkt. Han taler altså offentligt om ingen indrømmelser, mens der bag lukkede døre bliver tilbudt meget store indrømmelser,« siger hun.

Men Miller vurderer, at palæstinenserne kan have lækket dokumenterne i et forsøg på at imødegå de israelske beskyldninger om, at det er dem, som udgør en hindring for fred.

»Man er nødt til at spørge sig selv: Hvorfor dukker disse dokumenter op netop nu? Svaret er, at palæstinenserne dels som led i en kampagne for at få international støtte og anerkendelse af en palæstinensisk stats lovlighed, dels for at øge presset ikke kun på israelerne, men også på amerikanerne har valgt at sige til verden: Se bare her, det er slet ikke så svært.«

»Tidligere israelske regeringer var også interesserede i seriøse forhandlinger. Så hvorfor kan vi ikke få en seriøs forhandling nu, som bygger på de principper, som tidligere israelske regeringer er gået med til?«

© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Frej Klem Thomsen

»Hvad, der er slående, er ikke så meget karakteren af deres indrømmelse, men snarere at, de år efter år forfølger samme strategi, skønt den ikke blot viser sig at være mislykket, men samtidig en glidebane imod stadig flere palæstinensiske skred uden modydelser. De vidste, at israelerne ville tage imod alle deres indrømmelser, opbygge stadig flere bosættelser og så stille krav om yderligere jord,« siger han.

Touché. Det er desværre nok, som artiklen også anfører, et vidnesbyrd dels om det strukturelle sammenbrud i de palæstinensiske institutioner, som medfører en svaghed og forvirring Israel kan udnytte. Og dels den desperation som kommer af at palæstinenserne realistisk kan se at uanset hvor dårligt et kort forhandlingerne er, så er de nødt til at spille det fordi de ikke besidder andre. Alternativet er blot at se til mens den etniske udrensning fortsætter.

Det er nu åbenlyst for enhver at Israel med støtte fra USA har manøvreret Palestinenserne ud hvor en to statsløsning ikke er troværdig og efterlader palestinenserne med valget mellem tavst udslettelse eller desperate terroraktioner.

Gennem voldelig del og hersk politike har Israel, USA og Vesten udraderet ethvert lederskab palestinenserne har haft, mens annekteringer og bosættelser har udslettet muligheden for en selvstændig Palestinensisk nation.

Dette kort fra BBC over bosættelser og sikkerhedszoner på Vestbredden viser tydeligt at en selvstændig Palestinensisk stat med fuld infrastruktur ikke er mulig. http://news.bbcimg.co.uk/media/images/49266000/gif/_49266031_west_bank_4...

Israel har været et skindemokrati siden oprettelsen

Det internationale samfund skal revidere sin passivitet og presse Israel til fuldt at påtage sig ansvaret for de de facto annekterede områder Gaza og Vestbredden og give Palestinenserne fulde demokratiske rettigheder på lige vilkår med resten af Israels borgere. Flygtninge der ikke kan få statsborgerskab i nabolandene skal have ret til at vende tilbage.

Hvis USA ikke starter en reel ny politik overfor Israel der sigter på at standse det zionistiske apartheid styre, bør det internationale samfund revidere deres alliancer med USA.

Sydafrika har en pragmatisk model der har fungeret og det er den eneste vej frem.

Dette har været den centrale konflikt i 60 år og har haft store omkostninger for Palestinensere, Israelere, Mellemøsten og hele verden og klimaks er ved at være nået.

Ny intifada nu. I har styrken, USA står og vakler. Om et par år når USA er gået bankerot har I mulighed for at vinde alt det tilbage i tabte i 1967. Men det kræver at de omkringliggende arabiske lande støtter jer.

Øhh, er disse overvejelser i realiteten ikke ensbetydende med den konklusion at Israel forhandler på skrømt: uanset, hvad de får tilbudt er afslag på forhånd sikkert?
Så er Israels strategi ikke at trætte modstanderne, skabe splid og arbejde for en "tavs udslettelse"?
Det er på tide at USA og Europa bringer dette til ophør og får en fred på plads

Palestinenserne skal bare give magten til Hamas, så skal der nok komme skred i sagen.

Det eneste sprog Israel forstår, er magt.

MAGT ET UDTRYK FOR UGUDELIGHED!

KUN GENSIDIG RESPEKT!( FRED ) KAN LØSE DEN SØRGELIGE HISTORIE!

Verden burde være klågere,og udvikle sig i gensidig respekt.

Hadet er sukkenes dal ENDELØS.

FRED PÅ DENNE PLANET.

The Guardian fortæller i dag, at Condoleeza Rice foreslog at sende de palæstinensiske flygtninge til Chile eller Sydafrika i stedet for at lade dem komme hjem til deres fædrene land.

http://www.guardian.co.uk/world/2011/jan/25/palestine-papers-refugees-so...

Kortere fremstilling i EkstraBladet:
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1493770.ece

Daniel Levy, et tidligere medlem af det israelske forhandlingshold i Taba, siger, at dokumenterne afslører, i hvor høj grad palæstinenserne hang fast i en strategi, der undlod at skaffe dem i fred i de foregående 15 år.

- hvem er det så, som ikke vil fred?

Hvorfor i alverden skulle man dog fæste lid til en parthavers tolkning? Det må stå fast at Israel ikke er en døjt interesseret i fred og det ændrer sig ikke før de mister opbakningen fra den zionistiske lobby i USA