Nyhed
Læsetid: 4 min.

Populistiske vinde i Ungarn udstiller EUs svaghed

En ny selskabsskat i Ungarn møder massiv kritik fra det europæiske erhvervsliv. Skatten er det seneste eksempel på en række kontroversielle ungarske lovtiltag, der vækker bekymring blandt eksperter. Det udstiller også EUs mangel på sanktionsmuligheder overfor klassens slemme drenge
Udland
6. januar 2011

Ungarn nåede knap nok at sætte sig til rette i EU-formandsstolen her fra i lørdags, førend EU-Kommissionen i mandags meldte ud, at den vil sætte en undersøgelse i gang af en ny ungarsk kriseskat. Skatten blev indført af Ungarns regering sidste år og er rettet mod energi-, tele- og detailsektorerne. Men ifølge 13 europæiske erhvervsmastodonter, heriblandt energiselskaberne RWE, E. ON, Deutsche Telekom og den hollandske bank ING, er skatten ulovlig, fordi den diskriminerer udenlandske virksomheders konkurrencemuligheder i Ungarn.

Forleden fik virksomheder opbakning af den tyske økonomiminister Rainer Brüderle, der i Süddeutsche Zeitung kaldte skatten for »et fundamentalt problem for Det Indre Marked«. Ifølge New York Times vil skatten sikre den ungarske regering omkring 13 milliarder kroner til landets slunkne statskasse.

Kriseskatten er det seneste eksempel på en række populistiske og nationalistiske lovændringer i Ungarn, der udfordrer grundlæggende rettigheder og konkurrenceregler i EU. Det vurderer flere eksperter, Information har talt med.

Skader demokratiet

»Udviklingen er ekstremt bekymrende. Ministerpræsident Viktor Orbán og hans centrumhøjreparti Fidesz overtog sidste år magten fra den socialistiske regering med populistiske og nationalistiske slagord. Siden har partiet forsøgt at opbygge et politisk system, hvor oppositionens, nationalbankens, højesterettens og andre demokratiske institutioners indflydelse indskrænkes.

»Nogle mener, det er begyndelsen på et diktatur. Andre ser det som legitime demokratiske handlinger, fordi Fidesz vandt et jordskredsvalg. Personligt mener jeg, vi befinder os midt imellem. Men udviklingen skader i hvert fald demokratiet i Ungarn,« siger Gabor Gyori, der er ekspert i EU-politik, tidligere seniorforsker i den ungarske tænketank Demos Hungary Foundation og tidligere forsker ved ministerpræsidentens kontor i Ungarn. I november vedtog det ungarske parlament med flertal fra Fidesz-partiet en kontroversiel pensionsordning, der ifølge Wall Street Journal kan reducere underskuddet i den ungarske statskasse med op til 80 milliarder kroner.

Ordningen kræver, at ungarerne overgiver deres private pensionsopsparinger til en statslig pensionsfond. Ellers mister de retten til den statslige pension, de før var lovmæssigt sikret.

En måned senere vedtog regeringen en kontroversiel medielov, der ifølge kritikere betyder en voldsom indskrænkning af pressefriheden i Ungarn.

Med loven oprettes et statsligt medieråd, der består af fem Fidesz-venlige medlemmer, og som giver rådet ret til at undersøge, dømme og uddele bøder til landets medier, hvis det skønnes, der publiceres »ubalancerede« eller »krænkende« historier.

Indtil videre har ingen af lovene imidlertid resulteret i sanktioner fra EUs side. Uffe Østergaard, EU-ekspert og professor ved Copenhagen Business School, ser EUs håndtering af den politiske udvikling i Ungarn som et symptom på, at Unionen er i gang med at blive voksen.

EUs teenagerkrise

Han kalder problemerne med Ungarn for en slags »teenagerkrise.«

»Situationen med Ungarn viser, at EU har ændret sig markant siden udvidelsen med østlandene. Indtil da virkede EU harmoniserende og stabiliserende på sine medlemmer. Men nu ser vi et EU, der er langt mere mangfoldigt. Lande i krise gør nu ting, som tidligere blev opfattet som uhørt. Især i udkanten af EU er der nu holdninger på spil, som ligger langt fra den politiske konsensus, der tidligere herskede i Europa-Parlamentet. Den slags holdninger strider imod grundlæggende europæiske værdier som respekt for demokratiet, markedet og så videre,« siger Uffe Østergaard.

I bedste fald vil EU blot opleve en bredere definition af, hvad demokrati er de kommende år, mener han.

Men i værste fald kommer vi ifølge Uffe Østergaard til at se et større politisk udsving, som de gamle EU-lande bliver nødt til at respektere. Problemet er, at EU ikke uden videre kan smide medlemslande ud, selv om de forbryder sig mod de gældende spilleregler.

»Når et land først er optaget i EU, har vi ikke nogle egentlige pressionsmidler over for de slemme drenge i klassen. Det har Silvio Berlusconi benyttet sig flittigt af, efter Italien kom med i euroen. Der mangler disciplineringsmekanismer.

I Lissabon-traktaten er der godt nok nogle nye bestemmelser, som principielt gør det muligt at melde et land ud. Men de er formuleret meget uklart.

»Der er en mekanisme, der gør, at et medlemsland kan diskvalificere sig og blive meldt ud. Flere af Ungarns lovændringer bryder faktisk med formuleringer i det europæiske Charter, der godt nok ikke står i Lissabon-traktaten, men som fik retskraft med den. Så juridisk set kan man godt blive hældt ud,« siger han.

I praksis ville det desuden kræve, at EUs formandsland var med på ideen. Og det ville Ungarn nok ikke bakke op om i den her situation, mener Uffe Østergaard.

Rent strategisk ville det samtidig gøre mere skade end gavn at tage EU-medlemskortet fra Ungarn, påpeger Gabor Gyori.

»I traditionelle EU-skeptiske cirkler og højrenationalistiske partier ville man bruge den slags manøvrer som ammunition mod EU, fordi det kan fremstilles, som om Unionen ønsker fuldstændigt kontrol over medlemslandenes indenrigspolitiske anliggender. De gamle EU-lande er klar over problematikken, og derfor har de tidligere trådt varsomt i lignende situationer,« siger Gabor Gyori.

Mens EUs ledere de senere år har brugt rigtig meget krudt på at fremme den økonomiske integration af EU-landene, har der har været meget lidt snak om, hvordan EUs retsstatsprincipper i praksis skal fungere.

»Det plager EU nu,« siger Gabor Gyori.

Og så længe EU-medlemslande ikke bliver straffet for brud på politiske og økonomiske spilleregler, kan EUs image i resten af verden som moralsk vogter nemt få ridser i lakken, mener Uffe Østergaard.

»Mange vil sige, at vi steger i vores eget politisk korrekte fedt. EU har været bedre til formuleringer end til praksis, og nu ser vi, hvor svært det kan være at få abstrakte formuleringer og konkrete handlinger til at harmonere i praksis,« siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Madsen

Hvis man mener at EU skal have sanktionsmuligheder overfor medlemsstater der ikke lader sig mainstreame - så placerer man jo effektivt sin egen bagdel i lossehøjde NÆSTE gang EU vrider sig. Det fx. være indvandring , landbrug - kemiske stoffer i forbrugervarer og AFGIFTER. Så HAR man afleveret selvbestemmelsen hos dem. Og er man kynisk kunne man mistænke at dette 'frie slag på alle hylder' vil blive misbrugt som alle andre offentlige kasser med en 'uheldig' administration eller bare total mangel på egenkontrol.

Man må pænt afvente et nødråb fra den ungarnske befolkning inden nogen form for indblanding. Hvis vi vil have et frit land - så kan vi ikke tillade os at diktere et andet , uden at dette på andre måder har 'angrebet' os.

Der burde totalt lukkes for flere EU-beføjelser i danmark indtil vi har haft en folkeafstemning om hvorvidt vi ØNSKER det.