Kommentar
Læsetid: 3 min.

Regler mod kapitalflugt bliver for dyrt for de globale koncerner

Det er en urimelig ekstraomkostning, hvis de multinationale virksomheder skal rapportere land for land, hvor de tjener deres penge, og hvor de derfor skal betale skat, mener Dansk Industri
Udland
19. januar 2011

Nye tal viser, at den globale kapitalflugt er øget med hele 18 procent siden 2006. Det betyder, at for hver dollar udviklingsbistand givet, forsvinder 10 dollar ud af ulandene som følge af korruption, kriminalitet og ikke mindst skatteunddragelse fra de multinationale virksomheder. I hvor høj grad har virksomhederne et ansvar for den udvikling? Information spørger Dansk Industri (DI).

»Jeg køber ikke præmissen, at virksomhederne bærer så stort en ansvar,« siger Jacob Ravn, skattekonsulent i DI. »Alt tyder på, at langt størstedelen af kapitalflugten er via den sorte økonomi. Jeg har mange gange hørt estimatet, at de multinationale står for 2/3, men aldrig set egentlig dokumentation. Det bliver det rene gætværk. Jeg ved godt, at det bliver sagt ofte, men det gør det ikke mere rigtigt.«

Men hvis vi siger, at nogle penge faktisk forsvinder ud af udviklingslandene via internationale virksomheder, uden at der betales skat, har I og jeres medlemmer så et medansvar for det?

»Vi ønsker da, at alle skal betale deres skat. Og det er da også vores klare indtryk, når vi taler med vores virksomheder, at det er deres holdning, at de vil at betale deres skat.«

Men så støtter I vel også forslaget om, at der indføres regler for gennemsigtig regnskabsføring, så man ikke kan slippe afsted med at betale hele sin skat i et skattely, men at virksomheden land for land redegør for, hvor pengene er tjent og således, hvor skatten skal betales?

»Nej, det gør vi ikke. Det, man overser i den forbindelse er, at det pålægger virksomhederne en stor ekstra omkostning. Man skal passe på med at tro, at det er omkostningsfrit.«

Men kan du forstå, hvis vores læsere tænker, at det nok ville være muligt for de multinationale koncerner at finde penge til at lave indrapportering om, hvad de tjener i de enkelte lande?

»Jeg kan da godt se, at det virker som et lille element, men når alle omkostninger lægges oven i hinanden, vokser det. Mange bække små.«

Hvis jeres medlemmer ikke har noget at skjule, kunne man så ikke sige, at det var til deres fordel, at de blev pålagt at rapportere om deres skatteforhold?

»Det kan man godt sige, men samtidig må man spørge, hvad man opnår. Når der bliver snakket om country-by-county-rapportering, lyder det til, man har fundet løsningen på den gordiske knude. Vi tror, at man får mere ud af at hjælpe de her lande med at opbygge ordentlige skattesystemer. Ingen har interesse i at operere i et land, hvor der er rod i systemet.«

Siger du, at ingen virksomhed kan have interesse i at være i et land, hvor de kan trække pengene ud uden at skulle betale skat?

»Jeg siger ikke, at der ikke findes brodne kar. Nu udtaler jeg mig som repræsentant for de danske virksomheder, og de vil gerne vil betale skat.«

Så findes der virkelig ingen danske virksomheder, der gerne vil undgå at betale skat i et udviklingsland?

» Jeg vil ikke udelukke, at det sker. Der findes brodne kar på verdensplan, og de findes også i Danmark. Men langt størstedelen vil faktisk gerne gøre det ordentligt .«

- Ville det ikke være en fordel for jeres medlemmer, der betaler skatten, der hvor de skal, hvis også forbrugerne fik indsigt i, hvem der ikke gør? Så kunne jeg som forbruger sige: jeg vil ikke købe hos Nestlé, men hellere hos en virksomhed, der betaler skat.

»Det må virksomhederne jo selv bestemme. Udvindingsindustrien har jo på eget initiativ indført mere gennemsigtige regnskaber.«

Men ville det ikke være fint med internationale regler, som kunne gøre det til et salgsargument over for forbrugerne?

»Vi er imod sådanne regler. Men skal de være der, skal de være internationale,« slutter Jacob Ravn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her