Baggrund
Læsetid: 4 min.

Sudan står foran deling

Sydsudanerne vil efter næste uges folkeafstemning med al sandsynlighed løsrive sig fra resten af landet - men udestående problemer om bl.a. olie gør fremtiden usikker
Sudans præsident, Omar al-Bashir (uden hat) var tirsdag på et sjældent besøg hos Sydsudans leder, Salva Kiir, i Sydsudans hovedstad, Juba. 'Jeg vil fejre jeres afgørelse, også selv om den medfører løsrivelse,' proklamerede al-Bashir.

Sudans præsident, Omar al-Bashir (uden hat) var tirsdag på et sjældent besøg hos Sydsudans leder, Salva Kiir, i Sydsudans hovedstad, Juba. 'Jeg vil fejre jeres afgørelse, også selv om den medfører løsrivelse,' proklamerede al-Bashir.

PETER MARTELL

Udland
7. januar 2011

Beirut/Damaskus: Optimisme er et relativt begreb i den arabiske verden. Så når journalister og kommentatorer i Libanon og Syrien omtaler folkeafstemningen i Sydsudan, der afvikles over en uge fra på søndag, som »præget af konsensus« og »optimisme«, er det ikke så meget en ædruelig analyse af det sudanesiske problemkatalog, men snarere udtryk for håb om, at afstemningen ikke vil udvikle sig til en ny væbnet konflikt i det plagede land, torteret af borgerkrig gennem 55 år.

Folkeafstemningen vil efter alt at dømme resultere i det kristne og stammereligiøse Sydsudans løsrivelse fra den det islamiske styre i Khartoum, og på overfladen ser det ud til, at afstemningen afvikles i en atmosfære af fredsommelighed.

Sudans præsident, den folkemordstiltalte Omar al-Bashir, accepterer udadtil, at resultatet med til vished grænsende sandsynlighed medfører deling af Sudan i to stater. Han tog i tirsdags den lange tur til den sydsudanesiske hovedstad Juba med et budskab om vilje til samarbejde mellem de to fremtidige stater.

»Jeg vil fejre jeres afgørelse, også selv om den medfører løsrivelse,« sagde han i en tale, der var forsonlig og renset for hans sædvanlige militante retorik.

Fire knaster

Det vil vise sig. Folkeafstemningen afvikles, uden at fire uløste problemer har udsigt til snarlig løsning: den endelige grænsedragning, kontrollen over ressourcer, problemer med statsborgerskab og den olierige region Abyeis tilhørsforhold.

»Alle problemerne kan føres tilbage til de to vigtigste elementer: råstofferne og vandet,« siger Anders Hastrup, direktør for Det Danske Institut i Damaskus, der har en fortid som ngo-administrator i Darfur og Sydsudan.

»Det handler om kontrollen over olien, som jo findes i grænseområdet mellem nord og syd, og det handler om Nilens kilder, der løber gennem landet, og hvor parterne er nødt til at enes om fordelingen af vand.«

Problemet er, at 70 procent af Sudans olie ligger under Sydsudan, men de raffinaderier, der gør olien salgbar, har adresse i nord. De to nye stater vil være nødt til at samarbejde om udvindingen, men allerede nu beskylder lederne i Juba Khartoum for at »horisontalbore under sydsudanesisk område« - med andre ord: olietyveri.

Det uløste problem med Abyei, hvis undergrund er fuld af råolie, er en tidsindstillet bombe. Regionens befolkning skal stemme særskilt om, hvorvidt den vil høre til Syd eller Nord, men denne afstemning blev i sidste øjeblik udsat på grund af uenighed om procedurer.

Darfur-problemet uløst

Anders Hastrup gør opmærksom på, at en løsning mellem Nord og Syd kan skubbe til den anden vigtige konflikt i det vestlige Darfur, hvis forhandlinger med Khartoum-regeringen om en autonomiordning brød sammen lige før nytår.

Én vurdering går på, at Omar al-Bashir vil benytte den ro, afstemningen i Sydsudan i første omgang vil afstedkomme, til at banke oprørslederne i Darfur på plads. De overvejende muslimske jordbrugere i Darfur indledte i 2003 et væbnet oprør mod centralregeringen med krav om adgang til ressourcer og retfærdig fordeling af overskuddet fra landets blomstrende olieøkonomi, der - som Hastrup siger det - »har gjort Khartoum til en af verdens dyreste byer, hvor prisen på en pizza er 150 danske kroner«.

Oprørsstyrkerne blev brutalt nedkæmpet af en den lokale Janjaweed nomademilits, der historisk er på kant med de fastboende om græsningsrettigheder, og som blev brugt og støttet af sudanesiske regeringsstyrker og kampfly. Provinsens civilbefolkning er sendt på flugt efter drab, voldtægter og plyndringer, hvilket øgede et af Afrikas - og verdens - i forvejen mest alvorlige flygtningeproblemer og førte til en international domstolstiltale mod Omar al-Bashir, der risikerer anholdelse, hvis han rejser uden for den arabiske verden.

Ifølge FN's opgørelser har mere end fire millioner sudanesere i de sydlige og vestlige provinser været tvunget til at forlade deres hjem som følge af etniske og religiøse konflikter. To en halv million er døde som følge af militæroperationer og hungersnød. Disse tragediers blodige ironi understreges af, at Sudan er et rigt land med masser af vand, masser af olie og mineraler. Sudan er heller ikke et primitivt samfund, selv om styret er fundamentalistisk med islamisk sharia-lovgivning og strenge straffe for 'amoralsk adfærd'.

Ikke talebanere

»Det er ikke et afrikansk taleban-regime, der styrer i Khartoum,« som Anders Hastrup udtrykker det, »Sudan har en højt uddannet, kosmopolitisk og sofistikeret elite, som faktisk også er i stand til at udtænke pragmatiske løsninger.«

Et udtryk for denne pragmatisme viste sig i 1990'erne, da Khartoum-regeringen udleverede den venezuelanske terrorist 'Carlos' til retsforfølgelse i Frankrig og efter pres fra USA beordrede den allerede da eftersøgte Osama bin Laden til at forføje sig fra sin farm i det nordlige Sudan. Den saudiske al-Qaeda-leder havde investeret i både infrastruktur og erhvervsudvikling, men måtte tage næste fly til Afghanistan med hvad det sidenhen medførte.

Det er samme pragmatiske tankegang Omar al-Bashir demonstrerede med sit besøg i Sydsudan i tirsdags, hvor han blev modtaget af den nye stats kommende leder, Kiir Mayardit. Men om han inderst inde har erkendt, at den britiske kolonimagts interessedikterede sammenlægning af det arabisk-muslimske Nord med det kristent-hedenske Syd nu annulleres som følge af sund fornuft, henstår uafklaret. For det er i Sudan som i den øvrige arabiske verden: penge taler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her