Baggrund
Læsetid: 4 min.

Én syndflod kommer sjældent alene

Mens alverden kigger på Brisbane i Australien, drukner mennesker i stort tal i Colombia, Brasilien, Sydafrika og Sri Lanka. Den voldsomme nedbør og de mange oversvømmelser på den sydlige halvkugle kan skyldes kombination af naturlige fænomener og menneskeskabt opvarmning
Colombia er ikke i mediernes søgelys, sådan som Australien er, til trods for at 300 er dræbt, 20 savnes, og 1,203.000 mennesker er ramt på tragisk vis af de historisk voldsomme nedbørsmængder. Her er indbyggerne i Jamundi i Valle del Cauca-området i Colombia ved at tømme deres huse og forhaver for flodvand. Brasilien og Sydafrika er også ramt af ekstrem nedbør som følge af opvarmet havvand.

Colombia er ikke i mediernes søgelys, sådan som Australien er, til trods for at 300 er dræbt, 20 savnes, og 1,203.000 mennesker er ramt på tragisk vis af de historisk voldsomme nedbørsmængder. Her er indbyggerne i Jamundi i Valle del Cauca-området i Colombia ved at tømme deres huse og forhaver for flodvand. Brasilien og Sydafrika er også ramt af ekstrem nedbør som følge af opvarmet havvand.

Luis ROBAYOIPTC

Udland
14. januar 2011

Oversvømmelseskatastrofen i delstaten Queensland i Australien nåede i går sit formodede klimaks med 4,46 meter over dagligt vande i Brisbane-floden, der løber gennem millionbyen Brisbane på den australske østkyst.

Den seneste oversvømmelsesbølge, der er resultatet af lang tids heftig regn, ramte ifølge Brisbane City Council godt 15.000 beboelses- og erhvervsejendomme.

Vandmasserne har indtil nu krævet 26 dødsofre i delstaten Queensland, mens 60 i går meldtes savnede. Omkring 3.500 opholder sig i evakueringscentre.

Men mens alle internationale tv-stationer og medier er på plads ved floden i Brisbane og sender dramatiske billeder til alverdens nyhedsudsendelser, udspiller alvorligere oversvømmelsesscener sig samtidig i Colombia, Brasilien, Sydafrika og Sri Lanka.

Alle fire steder er flere mennesker i disse dage omkommet eller berørt af heftig nedbør, oversvømmelser eller mudderskred.

Colombia: 300 druknet

I den sydamerikanske stat Colombia har det, der kaldes den værste regntid i landets historie, skabt oversvømmelser, som ifølge internationale nødhjælpsorganisationer berører over 2,2 mio. mennesker og har kostet mere end 300 livet. Fem regioner i landet er erklæret i undtagelsestilstand, og hundredtusinder af hjem er ødelagt foruden veje, broer, landbrugsområder m.m.

»Byer er fuldstændig forsvundet under vand. Familier er flygtet til midlertidigt husly i nærliggende byer,« rapporterede i sidste uge Guillermo Torro, katastrofechef i bistandsorganisationen Oxfam, der appellerer om international hjælp til Colombia.

Den amerikanske hjælpeorganisation AmeriCares siger, at selv om regnen, der har varet flere måneder, nu er taget af, så vil konsekvenserne kunne mærkes meget længe.

»Denne nødsituation har forstærket en allerede overvældende høj forekomst af fejlernæring i Colombia,« siger direktør Camille Grippon, AmeriCares.

»Det vurderes, at omkostningerne ved denne tragedie kan løbe op i 10 billioner pesos (næsten 30 mia. kr., red.),« sagde Colombias præsident Juan Manuel Santos allerede i december. Regeringen advarer om, at skaderne efter oversvømmelserne vil føre til højere fødevarepriser og transportomkostninger i landet.

Brasilien: 369 døde

I nabolandet Brasilien oplever den bjergrige region nord for Rio de Janeiro i øjeblikket voldsom regn, der har fået floder til at løbe over deres bredder og mudderskred til at begrave veje og bygninger.

»Dette er den værste katastrofe i denne bys historie,« sagde Jorge Mario Sedlacek, borgmester i byen Teresopolis, hvor 146 i går meldtes omkommet.

De brasilianske myndigheder opgjorde i går det samlede dødstal til 369, men redningsfolk mangler endnu at få adgang til beboelser i fjerntliggende dale og bjergområder. Regnen i området fortsætter.

Sydafrika: 32 omkommet

På den anden side af Atlanterhavet har dele af Sydafrika været plaget af voldsom nedbør med oversvømmelser midt i december og igen i den forgangne uge. Især områderne omkring Johannesburg og Pretoria er ramt, og det sydafrikanske National Disaster Management Centre meldte i går om 32 omkomne og mere end 1.000 fordrevet af oversvømmelser fra deres ødelagte hjem i provinsen, der er erklæret nationalt katastrofeområde.

En ny bølge af voldsom nedbør ventes ifølge den sydafrikanske vejrtjeneste i weekenden.

Sri Lanka: 23 dødsofre

Regeringen i østaten Sri Lanka i Det Indiske Ocean rapporterede onsdag om voldsomme oversvømmelser og mudderskred, der har fordrevet over en mio. mennesker fra deres hjem. 350.000 opholder sig nu i midlertidige lejre, og næsten 14.000 huse er helt eller delvist ødelagt. 23 meldtes i går omkommet.

»I de 37 år, jeg har boet i Batticaloa har jeg aldrig oplevet noget som dette. 90 pct. af den lokale befolkning er ramt. Alle søger sig til, hvad de kan finde af højtliggende bygninger,« sagde onsdag UNICEF's lokale sundhedschef Kirupairajah Gowriswaran fra en af de hårdest ramte byer.

Sri Lanka har oplevet voldsom nedbør hele sidste uge, og i denne uge har det regnet nonstop. Ifølge landets meteorologiske myndigheder er de aktuelle regnvejr de voldsomste i mere end 90 år. En bedring i vejrsituationen ventes ikke før februar.

La Niña og drivhuseffekt

Som i Australien tilskrives den usædvanlig kraftige og langvarige nedbør i de oversvømmede lande bl.a. det tilbagevendende La Niña-vejrfænomen. La Niña indfinder sig med to-syv års mellemrum og betyder forstærkede Passat-vinde fra øst til vest i Stillehavet, ledsaget af forstærket nedbør i Australien, det sydøstlige Asien, det sydlige Afrika og Brasilien.

La Niña veksler med det omvendte fænomen El Niño, hvor Passat-vindene er svækkede, og hvor andre regioner rammes af stærkere nedbør, stormvejr og høje temperaturer. Klimaforskerne gransker i disse år, om der er en sammenhæng mellem den menneskeskabte globale opvarmning og styrken af de naturlige svingninger.

»Det vil overraske mig, hvis der ikke er en effekt,« siger klimaforsker Kevin Trenberth, US National Centre for Atmospheric Research, til nyhedsbureauet IPS.

»Der har været ændringer i El Niño-La Niña-cyklussen siden 1970'erne. Det er en kompleks cyklus, men den ledsagende tørke, oversvømmelser og andre manifestationer har været kraftigere de seneste 30-40 år.«

Den amerikanske meteorolog Jeff Masters siger, at Australien i 2010 har oplevet de højeste havtemperaturer nogensinde, hvilket har tilført atmosfæren i området usædvanlig meget vanddamp.

»De rekordhøje havtemperaturer skyldtes en kombination af global opvarmning og den moderat til stærke La Niña, der har hersket siden juli,« skriver Jeff Masters på sin videnskabelige blog.

NASA meddelte onsdag, at 2010 globalt set blev det varmeste år i målingernes historie, på niveau med det hidtidige rekordår 2005.

»Hvis opvarmningen fortsætter, som man må forvente, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter, vil 2010-rekorden ikke stå længe,« siger NASA's chefklimaforsker, James Hansen, i en pressemeddelelse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Ristinge

Jeg har lige hørt i mine nyheder at 500 er blevet dræbt i Brazilien i bare et eneste jordskred, det bør vel lægges til de tal du nævner.

Igen en forvridning af pressedækningen, når alt er gjort op i Queensland vi antallet af ofre næppe overstige 40 (16 er bekræftet) og man tæller givet ofre grundiger her i Australien.

Der er først og fremmest tale om materielle skader og der er tiltagende enighed om at de er påvirket af et varmere stillehav.

Claes Pedersen

Hvis man omkring Vejle fjernede 50 % af markerne og skovene ville det meste af Vejles indre by også til tider komme under vand, at det samme gør sig gældende flere steder i verden er der ikke tvivl om.

Skovene og marker holder jo vandet tilbage og vand løber endnu engang ned i huse eller asfalt veje eller områder, der er blevet golde.

Men ellers er verdens samfundet ikke dygtige til håndtere miljø katestroffer som set på Haiti hvor det de haft brug for har været randegraver og kontenner og et renevations system.

Vi har i denne verden kæmpe krigs både, men ingen kæmpe både med med rande graver og lastbile og kontenner til fragte frem til et land som Haiti.

For forbygge de værste oversvømmelser må man jo blive bedre til opdæmme vandet som jo kan bruges i perioder med mindre rengvand og i land som Australien, kan der genplantes kæmpe områder til co 2 bekæmpelse