Systemkrisen tilbage efter timeout: Olie og mad stiger på ny

Det er, som om man har været der før.

Råolieprisen vil passere 100 dollar pr. tønde i nær fremtid, lyder én aktuel overskrift i internationale finansmedier. Sådan kan olien tage livet af genopretningen, advarer en anden.

FN advarer om prischok på fødevarer, rapporterede Financial Times forleden. Stigende fødevarepriser bringer en stribe politiske risici med sig, supplerede Reuters.

Dyrere olie kan udløse spiral af fødevareprisstigninger, lød tirsdagens overskrift i Gulf News, der kædede de to øjebliksbilleder sammen.

Det er to et halvt år siden, tilsvarende overskrifter sidst prægede nyhedsmedierne og satte gang i bekymrede diskussioner om økonomisk nedtur og global 'systemkrise'. Dengang ledsaget af voldsomme uroligheder i mange u-lande, hvor mennesker pludselig oplevede deres købekraft og mulighed for at skaffe mad på bordet forsvinde.

Er vi der allerede igen? Har vi i virkeligheden været der hele tiden? Eller er der vigtige forskelle på situationen i 2007-08, da priserne på olie og fødevarer pludselig steg mod himlen og situationen i dag, hvor de synes at gøre det igen?

Faktum ét er, at olieprisen har været støt stigende gennem halvandet år og ved årsskiftet nåede den 95 dollar pr. tønde Nordsøolie.

»Vi er ikke langt fra de - hvis jeg må bruge det udtryk - katastrofale forhold i 2008 hvad angår oliepriserne,« sagde Fatih Birol, cheføkonom ved Det Internationale Energi Agentur (IEA) forleden.

Faktum to er, at det såkaldte fødevarepris-indeks fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) netop har nået rekordværdien 215 - højere end under fødevarekrisen i 2007-08.

»Verden står over for et prischok på fødevarer. Vi er på vej ud i farligt terræn,« sagde FAO's ledende økonom, Abdolreza Abbassian, i sidste uge.

Og faktum tre er, at der i disse dage registreres de første folkelige protester og voldsomme sammenstød med myndighederne i konsekvens af stigende fødevarepriser og leveomkostninger. Både i Algeriet og Tunesien rapporteres om dræbte efter gadekampe.

Boblen, der brast

Der er én afgørende forskel på priskrisen i 2007-08 og situationen i dag, som gør det vanskeligere at se, hvor de aktuelle priser og krisesymptomer bevæger verden hen.

»Vi har en helt anden konjunktursituation i dag,« siger Christin Tuxen, senioranalytiker hos Danske Bank. »I 2007-08 var vi inde i en højkonjunktur, hvor folk havde bugnende formuer, fordi aktiemarkedet steg så meget, og boligmarkedet lå så højt.«

Højkonjunkturen var således én drivkraft bag prisstigningerne på olie og fødevarer, men da højkonjunkturen viste sig at være baseret på en finansiel kunstig boble, der brast med det amerikanske boligmarkeds kollaps og udløste recession, faldt efterspørgslen med ét og dermed også de globale priser på olie og fødevarer.

Fra et rekordniveau på 147 dollar pr. tønde i juli 2008 styrtdykkede olieprisen i løbet af et halvt år til under 40 dollar. FAO's prisindeks for fødevarer faldt dramatisk fra 213,5 i juni til omkring 140 i begyndelsen af 2009.

Christin Tuxen påpeger, at prisstigningerne på råvarer i 2007-08 i sig selv var med til at fremkalde den finansielle krise og efterfølgende recession i 2008-09. F.eks. undergravede prisstigningerne på olie, benzin og mad økonomien hos de i forvejen gældsatte amerikanske boligejere.

»Og i EU hævede Den Europæiske Centralbank i sommeren 2008 renten i bekymring over prisstigningernes indvirkning på inflationen. Rentestigningen var efterfølgende med til at presse boligejere og virksomheder i knæ.«

Mange landes handelsbalancer blev samtidig undergravet af de stigende udgifter til import af energi og råstoffer.

I dag står verden ikke i en højkonjunktur, men er kun langsomt på vej ud af recession og lavkonjunktur. Det betyder umiddelbart, at efterspørgslen og presset på olie og fødevarer alt andet lige må antages at være mindre.

»Samtidig er økonomien imidlertid i dag meget mere skrøbelig og bekymringen stadig udbredt,« påpeger Christin Tuxen.

Der skal derfor i dag formentlig et mindre prischok end i 2008 til at drive en sårbar økonomi tilbage i uføret.

»Mens man tidligt i 2008 troede, det kun kunne gå én vej med økonomien - fremad - så er den generelle forbrugertillid til udviklingen nu kun lige vendt.«

Både de høje råstofprisers faktiske belastning af en skrøbelig økonomi og nervøsiteten blandt økonomiens aktører kan bringe genopretningen i fare, mener mange iagttagere.

OPEC melder pas

Men hvis der i dag både er lavkonjunktur og forsigtighed i den vestlige verden, hvad driver så de markante prisstigninger på energi og fødevarer?

»Jeg mener, der er mindst to grunde,« siger IEA's Fatih Birol til BBC om olieprisens udvikling.

»Den ene er, at markedets spillere tror på, at efterspørgselsvæksten i løbet af året vil blive meget stærk, primært drevet af Kina.«

Kinas olieimport er firedoblet de seneste fem år, og de asiatiske vækstøkonomier er nu så store, at de lægger det afgørende pres på den tilgængelige olie. Dertil er der i markedet tro på, at også den begyndende vækst i USA's økonomi bider sig fast i det nye år.

»For det andet er der ifølge mange kommentatorer en tøven med at øge produktionen blandt de (olie-)producerende lande,« siger Birol.

Trods de markante prisstigninger besluttede OPEC-landene i december, at der ikke er behov for at skrue op for oliehanerne, og det magtfulde oliekartel har ingen planer om at træde sammen før næste ordinære møde i juni.

»Hvis prisen når 100 dollar som konsekvens af spekulation, vil OPEC ikke foretage sig noget,« sagde generalsekretæren, Abdullah al-Badri, i december.

Status er, at de globale olielagre er skrumpet med 80 millioner tønder det seneste halve år og nu er på det laveste niveau i 20 måneder.

»Vi frygter, at når OPEC på et tidspunkt måtte beslutte at øge produktionen - hvis de overhovedet gør det - så vil olieprisen allerede være steget til et niveau, der bringer den økonomiske genopretning i fare,« lyder vurderingen fra analytikerne hos Centre for Global Energy Studies (CGES) i London.

CGES spår f.eks., at øgede udgifter til olieimport i år vil belaste USA's valutareserve og derigennem genopretningen med 317 mia. dollar mod 273 mia. i 2010.

Hvor investeringsbanken Goldman Sachs forventer en oliepris i år på 105 dollar pr. tønde, siger Joe Petrowski, CEO for Gulf Oil, at »der er en chance på én ud af fire for, at vi når rekorden på 147 dollar inden Memorial Day - den 30. maj.«

Fødevarepriserne går op

Olieprisstigningerne er én af faktorerne bag de stigende fødevarepriser. Nok så afgørende er det uhensigtsmæssige sammenfald af svag høst og stigende efterspørgsel, forklarer Danske Banks Christin Tuxen.

»I 2007-8 slog høsten fejl, og samtidig kom der spekulation i råvaremarkedet - det drev fødevarepriserne op i 2008. I 2008-9 fik vi så rekordudbytter, som fik priserne til igen at falde på verdensmarkedet. Men nu påvirker sommerens brande i Rusland kornlagrene, og det samme gør den tørke, der har ramt Sydamerika. Senest har vi så fået oversvømmelserne i Australien. Det har været en klar overraskelse for markedet, hvor stor en rolle vejret kan spille. Klimaforandringerne og de ekstreme vejrforhold er en faktor, som bliver stadig mere afgørende. Det har 2010 givet en forsmag på det,« siger Tuxen.

I modsætning til Rusland og Sydamerika har Afrika og Asien haft en god høst, og den globale situation for ris er ikke så presset som i 2008. Prisen på hvede og majs stiger, men det, der især får FAO's sammensatte fødevareprisindeks til at eskalere, er stigninger på majs, vegetabilsk olie, soja, sukker, kød m.m.

»Det handler bl.a. om stigende efterspørgsel fra især lande i Asien med Kina i spidsen, hvor man tillægger sig vestlige livsformer og efterspørger de samme produkter som os. Det giver behov for stadig mere majs og andre afgrøder til at opdrætte svin og køer,« siger Christin Tuxen.

Den fremtrædende tyske landbrugsøkonom professor Joachim von Braun fra Bonns Universitet frygter, at den aktuelle fødevaresituation ligesom i 2008 vil blive forværret af uhensigtsmæssige politiske dispositioner.

»Verden er en smule bedre forberedt end i 2008, men ikke meget. Der er hverken sket fremskridt, når det gælder at opnå en passende regulering af det spekulative råvaremarked eller med at reformere den internationale handelspolitik,« siger Joachim von Braun til Information.

»De fattige i Asien og Afrika er igen hårdest ramt. Eftersom fattige mennesker bruger relativt mere på mad end ikke-fattige, lider de meget mere under fødevareprisstigninger. Den største risiko lige nu er politiske overreaktioner i form af eksportrestriktioner på fødevarer fra producentlande samt alvorlige problemer med vejret i Østafrika som konsekvens af vejrfænomenet La Niña,« vurderer Joachim von Braun.

En supercyklus

Et stigende globalt folketal, voksende krav om kød på bordet, inddragelse af stadig større landbrugsområder til produktion af biobrændstoffer sammenholdt med skadelige klimaændringer og vanskeligheder med at øge jordens produktivitet gør, at fødevarepriserne ifølge fagfolk er inde i en langsigtet tendens til vedvarende prisstigninger, der er bestemt af det globale systems grundlæggende strukturer, ikke af kortsigtede konjunktursvingninger.

Det samme gælder energisektoren, hvor kombinationen af svindende oliereserver og vækst i efterspørgsel giver et permanent opadrettet pres på prisen.

Økonomer taler om en 'supercyklus' på råvaremarkedet, en pristendens, der med Danske Banks ord »overlejrer« de mere normale konjunkturudsving.

»En supercyklus for råvarer er efter vor mening ved at blive genantændt efter at være blevet sat på pause under finanskrisen,« skriver banken i sin seneste analyse, Commodities 2011.

Systemkrisen har nok været hos os hele tiden - den har blot været sat på standby et par år af en grim lavkonjunktur af den gammeldags slags.