Nyhed
Læsetid: 3 min.

Viktor Orbán: Despot eller demokrat?

Tilhængere ser premierministeren i EU's nye formandsland Ungarn som en handlekraftig patriot - modstandere ser ham som en tyrannisk fribytter, som vil nedbryde demokratiet
Premierminister Viktor Orbán er en kontroversiel skikkelse i sit hjemland Ungarn. Han har travlt med at reformere landet, og hans datter har betroet sine medstuderende, at hendes far mener, at alle hans stærkeste mærkesager skal gennemføres inden for hans første år i embedet.

Premierminister Viktor Orbán er en kontroversiel skikkelse i sit hjemland Ungarn. Han har travlt med at reformere landet, og hans datter har betroet sine medstuderende, at hendes far mener, at alle hans stærkeste mærkesager skal gennemføres inden for hans første år i embedet.

Radovan Stoklasa

Udland
8. januar 2011

BUDAPEST - Når han folder sig ud på talerstolen i Ungarns pseudogotiske parlament ved Donaus bred, udstråler Viktor Orbán på en gang charme, humor, og beslutningskraft.

»Jeg vandt. Vi vandt,« siger han pralende:»Vi demokrater vandt vores kamp.«

Selvtilliden kommer nemt til den karismatiske premierminister, der støtter sig til det stærkeste folkelige mandat i noget europæisk land.

Det stammer også fra hans plads i ungarsk historie. For 22 år siden tryllebandt den daværende studenterleder publikum i Budapest ved at give russerne besked på at trække Den Røde Hær ud af Ungarn - en dengang risikabel udtalelse, der skulle bane vej til den sødeste af sejre.

Denne uge passerede Orbán endnu en historisk milepæl, da han tiltrådte formandskabet for Den Europæiske Union.

Men denne sejr kommer med en bitter eftersmag: Orbán er blevet mødt med en bredside af beskyldninger for at savne forståelse for demokratiske værdier og føre sig frem med en politik og en ledelsesstil, der gør ham uegnet til at lede EU.

Skruer ned for kritik

Han anklages for at være en skabsbonapartist, som er opsat på at nedbryde de gensidige kontrolmekanismer, som et sundt demokrati hviler på. Siden hans højreorienterede Fidesz-parti vandt sit to tredjedeles flertal ved valget for syv måneder siden, har den hyperaktive Orbán orkestreret en hvirvelvind af love, dekreter og forslag.

»Før kaldte de mig Hitler eller Mussolini,« >spøger han: »I dag bliver jeg sammenlignet med Putin eller Lukasjenko. Jeg overlader det til Dem at vurdere, om det er et fremskridt.«

Orbán og hans parti er i færd med at udarbejde en ny ungarsk forfatning, i hvilken forfatningsdomstolen og højesterets beføjelser indskrænkes. På posterne som rigsadvokat og rigsrevisor har han indsat tro partisoldater. Han har også offentligt skammet centralbankdirektøren ud og ventes i næste måned at indsætte fire Fidesz-forbundsfæller i bankens syv mand store politiske udvalg, hvilket sikrer et medgørligt flertal.

Det statslige tv og radio samt det nationale nyhedsbureau skal centraliseres, så regeringens støtter får kontrol over programflader og nyhedsdækning.

Og som det mest kontroversielle har han indført en ny medielov, som giver et nyt tilsyn bemandet af Fidesz' allierede myndighed til at straffe medier, der ikke arter sig efter 'etiske kriterier', der er i bedste fald uigennemskuelige.

Nettoeffekten, siger demokratiaktivister, er at svække pluralismen, underminere de uafhængige institutioner, skrue ned for afvigende røster og intimidere medierne.

Orban kom til magten efter otte år med centrum-venstreregeringer, som stort set har siddet på ungarsk politik i to årtier. Den socialistiske premierminister, Ferenc Gyurcsány, indrømmede, at han havde »løjet morgen, middag og aften« for at vinde 2006 valget, hvorefter han førte landet til randen af økonomisk sammenbrud, hvilket kun blev undgået efter en redningspakke på 25 milliarder euro fra EU og IMF i 2008.

Slendrian og nepotisme

Orbáns datter har betroet medstuderende, at hendes far mener, at alle en premierministers stærkeste mærkesager skal gennemføres inden for hans første år i embedet.

»Hvis Orban vil ændre noget, bliver det gjort i løbet af ugen,« siger Akos Balogh, en 30-årig højreorienteret blogger, hvis kommentarer er meget læste: »Han er utålmodig, men også meget effektiv.«

Hvor modstandere beskylder Orbán for at ville afvikle det demokrati, han i sin tid medvirkede til at skabe, ser tilhængere ikke et autoritært magtmenneske, men en dynamisk patriot, der vil strømline Ungarn efter års slendrian og nepotisme.

Orbán opfatter sig selv som lederskikkelse for en ny ungarsk revolution, den tredje i et halvt århundrede efter 1956 og 1989. Men revolutionær ildhu plejer ikke at være en kvalitet i forbindelse med EU-formandskaber, så i Bruxelles og andre europæiske hovedstæder hersker der bekymring for, hvor Orbán vil føre EU hen i de næste seks måneder.

Denne uge stod mange af de 3,5 millioner etniske ungarere i Serbien, Rumænien, Ukraine og Slovakiet i kø for få udstedt ungarske pas i henhold til Orbáns nye love om statsborgerskab.

Og i går antydede Orbán, at disse nye borgere bør have lov at stemme ved ungarske valg.

»Ja, det kan blive tilfældet,« sagde han: »Konklussionen lyder, at de bør have ret til at stemme.«

En sådan beslutning vil øge hans magtbase og kunne forskanse ham i embedet i lang tid.

»Det er svært at se, hvor en udfordrer skal komme fra,« siger Balogh: »Orbán er stærk nu, og vil være stærk i mange år.«

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Prøv engang at sammenligne med Italiens medielov.

Berlusconi har stille og roligt ændret denne, så han nu har ret til at eje langt den største del af TV sendefladen. Med sin regeringsmagt har han kontrol over (næsten) resten. Der er talrige af eksempler på at han personligt påvirker programsætningen enten med trusler eller med smørrelse.

Det er der ingen, der har sagt noget til. Hverken Frankrig eller Tyskland!