Læsetid: 1 min.

Wikileaks: USA bruger millioner på Egyptens opposition

Udviklingen i Egypten kan stille USA i vanskeligt dilemma efter mange års støtte til Mubarak
Udviklingen i Egypten kan stille USA i vanskeligt dilemma efter mange års støtte til Mubarak
28. januar 2011

Regeringen i USA har brugt hundredvis af millioner kroner på støtte til oppositionen i Egypten, viser hemmelige amerikanske dokumenter.

Amerikanernes forhold til Egypten er modsætningsfyldt, og Washingtons støtte til regimet beløber sig til flere hundrede milliarder kroner i løbet af de seneste tre årtier. Men også oppositionen i landet har fået betydelige summer, viser dokumenter, som er lækket af WikiLeaks, og som den norske avis Aftenposten har gennemgået.

Alene i 2009 skulle det have været planen at give omkring 430 millioner kroner til oppositionsgrupper, som modarbejder regimet i Kairo.

NUPI-forsker Daniel Heradstveit mener, at udviklingen trods pengeoverførslerne fra USA kan få uønskede konsekvenser. Han henviser til, at demokratiske valg i både Algeriet og i Gazastriben førte til resultater, som ikke var i tråd med USA's og Europas ønsker.

De omfattende protester i Egypten stiller amerikanerne i et dilemma, da den upopulære præsident Hosni Mubarak har været en vigtig allieret for USA i årtier. Han har været garant for fred med Israel og en central deltager i USA's fredsudspil. Men udsigten til et "arabisk forår" med revolte og folkelig opstand kan medføre, at amerikanerne må begive sig gennem et politisk minefelt.

- Der er alle mulige forskellige former for bevægelse i gang i Egypten, og i Washington venter mange blot, at dominobrikkerne vil falde en efter en, siger mellemøsteksperten Gregory Gause på Vermonts universitet.

Mere optimistiske politikere deriblandt tilhængere af George W. Bushs regering vil kræve mere og mere støtte til en demokratisk udvikling i Mellemøsten, siger Gause.

Han tilføjer, at politikere med en mere skeptisk holdning vil være bekymret over at miste Mubarak, da en eventuel ny regering vil omfatte Det Muslimske Broderskab.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Blaabjerg

Ovenstående artikel er så vidt jeg kan se mere end
mystisk. Er det ikke gået op for forfatteren, at USA's præsident nu hedder Barack Obama og ikke George W. Bush?

Faktisk kan det ægyptiske politis særdeles brutale fremfærd (blandt andet overfor journalister) og den paniske lukning af facbook mv. meget vel forklares med det stik modsatte, nemlig at dette sker i fuld forståelse med USA, idet USA-Israel er paniske ved tanken om en mellemøstlig domino-effekt, der vil rive tæppet væk under USA's hidtidige mellemøstpolitik gående ud på - i praksis - ubetinget støtte til Israels fortsatte herrefolksfremfærd via udemokratiske, men ubetinget USA-Israel-venlige regimer i regionen købt og betalt af nævnte supermagt..