Nyhed
Læsetid: 4 min.

Afhoppet oberst: 'Gaddafi har kun sine lejesoldater og sin klan tilbage'

Hele det østlige Libyen ved grænsen til Egypten og 200 kilometer vest for Benghazi er nu i folkets hænder, hævder en afhoppet oberst. Han mener, at det kun er et spørgsmål om tre-fire dage, før Gaddafi væltes. 4.000 er dræbt, mener han
Egyptere med deres baggage og tungt pakkede biler på vej over Salloum-grænseovergangen ud af Libyen og på vej hjem i sikkerhed i Egypten.

Egyptere med deres baggage og tungt pakkede biler på vej over Salloum-grænseovergangen ud af Libyen og på vej hjem i sikkerhed i Egypten.

Udland
24. februar 2011

Den tidligere oberstløjtnant i Muammar Gaddafis hær, Ahmed Elshalwe, er en mand, der har svært ved at skjule sin begejstring over udviklingen i hans hjemland Libyen, her i Egypten få kilometer fra grænsen.

»Alting er gået så hurtigt. Vi har slet ikke noget at forberede noget,« siger Ahmed Elshalwe undskyldende.

»Ingen kunne forudse det der er sket. Ingen har planlagt det.«

Den tidligere oberstløjtnant har ellers haft god tid til at forberede sig, siden han i 1995 gik i eksil i Egypten og sluttede sig til den spredte opposition mod styret. Elshalwe har som medlem af en eksilgruppe, der kalder sig Libysk Befrielse, kæmpet for det mål, der nu synes at være inden for rækkevidde. Men det er ofte et ensomt og nedslående arbejde.

»I 42 år har vi prøvet forgæves. Vi har forsøgt at snigmyrde Gaddafi i hans seng. Det mislykkedes. Vi har forsøgt med krig sydfra fra Chad. Det mislykkedes. Vi har forsøgt med et militærkup i hæren. Det mislykkedes. Alle vores planer er smuldret. Vi kunne ikke gennemføre dem. Han var stærkere end os.«

Men trods den dårlige statistik er Ahmed Elshalwe ikke i tvivl. Enden er nær for den forhadte diktator.

»Hele det østlige Libyen fra Tobruk ved grænsen til Egypten og 200 kilometer vest for Benghazi er i folkets hænder. Politiet, hæren alle er de gået over på vores side. Selv specialstyrkerne. Harass Jumhuri. Nu beskytter de oliefelterne mod plyndring.«

Beskidt arbejde

»De har lige ringet til mig fra Benghazi. Selv bankerne er åbne. Det betyder at livet er normalt.«

Det er kun de frygtede udenlandske lejesoldater fra Afrika, der fortsætter med at udføre diktatorens beskidte arbejde. Og de gør det kun for penge. Hæren, politiet har forlængst forladt ham.

»Vi har informationer om, at to fly er landet i Tripoli med afrikanske lejesoldater. De er overalt.«

»Det er kun Gaddafis egen klan, der kæmper for ham. Og selv blandt hans egen stamme er det ikke alle, der er med ham.«

»Om tre, måske fire dage er det slut.«

Da vil alle libyske stammer og grupperinger mødes i den befriede by Albaida.

På sin revers har han en medalje det libyske kongeflag, fra før Gaddafis revolution i 1969. Det er det flag, der i de sidste dage er blevet hejst overalt i det østlige Libyen.

Men oberstløjtnant Elshalwe lægger ikke skjul på, at situationen er ganske anderledes i hovedstaden.

Mindst 4.000 dræbt

»Jeg talte med en af mine venner i Tripoli i dag, som fortalte: 'Hvis vi går udenfor, bliver vi skudt. De skyder på alt hvad der bevæger sig', fortalte han. Alligevel går folk på gaden for at demonstrere.«

Efter Elshalwes oplysninger er langt det største blodbad fundet sted i Tripoli.

»Efter vores oplysninger er mindst 4.000 dræbt. Andre taler om 10.000, men det kan jeg ikke bekræfte. «

Men trods sin sejrssikkerhed er Elshalwe ikke i tvivl om, at Gaddafi vil kæmpe til det sidste.

»Han truede i sin tale med, at han ville brænde hele landet af, før han dør eller går af.«

»I ethvert andet land, hvis man tager regeringsbygningen, så er regeringen faldet. Men Gaddafi har ikke noget palads kun et telt.«

Men trods Gaddafis trusler om at gå til modangreb mod de befriede områder og udrydde »rotterne og kakerlakkerne«, som han kalder oprørerne, afviser Elshalwe. at der er brug for militærhjælp udefra.

- Har I brug for våben udefra for at fuldføre jeres forehavende?

»Vi vil ikke gøre som ham. Vi vil ikke bruge vold til at opnå vores drøm om demokrati. Vi får ikke nogen våben udefra. Vi har kun de våben, som vi har fået fra hæren og politiet, der er deserteret her.«

Gaddafi har bombet civilbefolkningen fra luften, og der tales allerede om udenlandsk intervention.

- Vil I byde udenlandske styrker velkommen?

»Nej, jeg vil være imod det. Vi har ikke brug for udenlandske styrker.«

Et stikkersamfund

Som del af oppositionen mod diktatoren

Vi fik informationer indefra Libyen og offentliggjorde dem på internettet. Uden at nogen uden for den relativt snævre kreds af eksil-libyere tog videre notits af det. Gaddafis styre er trods dets leder enorme excentricitet yderst stabilt.

»I det senere år med internettet og satellit-tv er det blevet noget lettere. Før kunne han og ledelsen gøre, hvad de ville, og ingen hørte om det.«

»Men nu glemmer vi alle grupperne. Vi har kun et mål: at styrte Gaddafi.

»Der er ikke nogen bevægelse. Ikke nogen leder. Vi kalder os nu 17. februar- bevægelsen, efter den dag da revolutionen startede.«

- Tror du revolutionen vil lykkedes?

'Den er allerede lykkedes!«, fastslår han. For Elshalwe handler det om at gøre om med Gaddafis altomfattende stikkersamfund.

»Mange mennesker er blevet dræbt i Libyen, fordi de har sagt noget forkert eller kritisk. En mand havde en drøm om, at Gaddafi var død. Da det hemmelige politi fandt ud af, at han havde haft denne drøm, sendte de ham syv år i fængsel.«

»Det hemmelige politi er overalt - ikke bare i byerne men også i små landsbyer. Sågar inde i folks huse. Din bror. Mange er blevet sendt i fængsel, fordi deres børn har angivet dem. I Libyen har vi et ordsprog, der hedder: 'Stol ikke på dine fingre. De kan være hemmelige agenter.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her