Nyhed
Læsetid: 3 min.

Anonym klagehotline i Mærsk får en blandet modtagelse

De ansatte skal gå til os med problemerne, mener ledelsen i A.P. Møller-Mærsk, men tilliden til selskabet har lidt skade i flere lande
Mærsk er stor set aktiv over hele kloden, her Tenjien i Kina.

Mærsk er stor set aktiv over hele kloden, her Tenjien i Kina.

Torben Christensen

Udland
26. februar 2011

Fusk med miljørapporter, tørre tæsk til fagligt aktive og brug af løgnedetektorer. Det er nogle af de overskrifter, A.P. Møller-Mærsk har måttet leve med det seneste år. Nu har selskabet etableret et whistleblower-system for koncernens ansatte. Fremover får de mulighed for at ringe anonymt til en hotline og klage og anmelde problemer, som de ikke kan konfrontere deres chef med.

»Systemet er blandt andet lavet for at undgå nogle af de sager, der har været fremme i medierne sidste år. De kunne måske have været undgået, hvis vi internt var blevet gjort opmærksomme på problemerne,« forklarer Christian Kledal, leder af Mærsks juridiske afdeling. En række multinationale selskaber har de seneste år introduceret whistleblower-systemer for at styrke kontrollen på de interne linjer.

Metoden er mest udbredt i USA, hvor tre ud af fire selskaber har et system for whistleblowers.

De senere år har flere danske virksomheder også etableret anonyme linjer for utilfredse ansatte. Medarbejderne i Mærsk vil kunne benytte sig af omkring 40 forskellige sprog, og opkaldet vil være gratis, uanset om man ringer fra Angola eller Kina.

Christian Kledal understreger, at der ikke er tale om en opfordring til at stikke sine kolleger i tide og utide. Kodeordet er ansvarlighed:

»Vi bestræber os på at agere som en ansvarlig virksomhed, og vi tolererer ikke, at virksomheden eller dens medarbejdere overtræder vore interne regler eller loven i de lande, hvor vi driver virksomhed,« siger Mærsk-chefen. Det kan blandt andet handle om problemer med sikkerhed, korruption eller chikane.

Håb om forandring

»Det nummer kunne jeg da godt tænke mig at få fingre i,« lyder reaktionen fra forhandlingssekretær Henrik Berlau i fagforbundet 3F.

»Det er positivt, at selskabet nu giver folk denne direkte mulighed for at klage. Der har været en del at rydde op i,« mener Henrik Berlau, der har fulgt en række af sagerne på tæt hold.

Det samme håb eksisterer i Mumbai, Indien, hvor havnearbejdere, der var medlem af en lokal fagforening, flere gange blev truet, kidnappet og tæsket i årene 2007-2009. De arbejdede alle på Mærsks havneterminal i Mumbai, og det danske selskab blev kritiseret for ikke at tage hånd om overfaldene.

»Vi har oplevet, at lokale Mærsk-ledere har overhørt klager om alvorlige overgreb. Det kan et whistleblower-system forhåbentlig være med til at ændre på,« siger P.K. Raman, der er formand for havnearbejderne i Mumbai.

Frygten lever videre

Andre er mere skeptiske over for ordningen. En af dem er Jake Molloy, formand for de britiske oliearbejdere i forbundet Rail, Maritime & Transport. Forbundet har flere gange anklaget Mærsk for at chikanere whistleblowers, der kritiserer sikkerhedsforholdene på Nordsøen.

»Der bliver nok ret stille på den telefonlinje. I forvejen findes der anonyme hotlines, hvor oliearbejdere kan kontakte myndighederne om problemer, men det er reelt meget let at identificere, hvem der har ringet. Og historien viser desværre, at det har konsekvenser for arbejderne,« siger Jake Molloy i telefonen fra Aberdeen.

I El Salvador tror Sonia Urrutia fra transportarbejderforbundet Fenastras, hvis medlemmer indtil 2010 blev udsat for krænkende løgnedetektor-test, heller ikke meget på ordningen:

»Jeg tvivler på, at arbejderne vil benytte sig af linjen. De vil frygte at blive fyret eller udsat for andre repressalier, som det er sket før. Tilliden kan ligge på et lille sted. Det virker som om, ordningen mest er lavet for at stække fagforeningen og undgå, at arbejderne går til den med problemerne,« mener Sonia Urrutia. Den skepsis tilbagevises dog af Mærsk:

»Systemet er ikke vendt mod fagforeninger på nogen måde. Men det er klart, at vi gerne vil løse eventuelle interne problemer internt, så det ikke er nødvendigt for medarbejdere at gå til deres fagforening,« forklarer Christan Kledal.

»Vi tror også på, at vore medarbejdere føler loyalitet over for virksomheden, således at de først henvender sig til os med deres klager. Forhåbentligt kan vi over tid bevise over for de ansatte, at vi er troværdige i dette arbejde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

kurt rasmussen

det er da ikke så mærkeligt at de har et overskud på 28milliarder kr når de aflønner de filipinske søfolk med 16kr i timen,hvor er det dog usympatisk at behandle folk på den måde