Læsetid: 4 min.

Bistand til religiøse møder skal forebygge terror

Dansk bistand finansierer møder mellem religiøse ledere på Afrikas horn. Møderne er et eksempel på de nye satsninger, hvor dansk bistand i højere grad skal knyttes sammen med forsvars- og udenrigspolitikken
15. februar 2011

MOMBASA - De muslimske og kristne drenge spiller stadig fodbold sammen her i havnebyen Mombasa ved Kenyas kyst. Men stemningen er anspændt.

I skolerne er linjerne trukket skarpere op end tidligere. En nyansat muslimsk lærer har fortalt eleverne, at de ikke må spise af samme tallerkener, som de kristne elever. Og forleden blev to kenyanske drenge på 14 og 15 år opdaget af antiterrorpolitiet, da de forsøgte at krydse den lukkede grænse til Somalia.

Det fortæller lederne i de muslimske og kristne organisationer, som er samlet i dialogforummet Coast Interfaith Clerics Council (CICC).

Den danske støtte til CICC er et eksempel på et af den slags initiativer, som der vil komme langt flere af, efter at udviklingsbistand i højere grad skal rettes mod sikkerhedsskabende og forebyggende aktiviteter. »Mange af vores unge sympatiserer med Al Shabaab, det kan man ikke afvise. Al Shabaab betyder faktisk de unge og vi ved, at der foregår rekruttering til radikale religiøse grupper som Al Shabaab her. Der er en risiko for at Kenya bliver et nyt Pakistan,« siger Hassan Ole Naado fra Kenyan Muslim Youth Alliance.

Også Hussein Khalid fra Muslims for Human Rights mener, der skal ses alvorligt på udviklingen.

Hans organisation har tidligere påpeget, at kenyansk politi og deres samarbejdspartnere gør situationen værre, når de misbruger antiterrorindsatsen til at diskriminere, tilbageholde og i visse tilfælde bortføre kenyanske muslimer udenom retssystemet.

»Det er et faktum, at unge mænd herfra rejser til Pakistan, Somalia, Afghanistan og Tjetjenien. De griber chancen, når de får den. De er lette at rekruttere, for de føler, de gør det rigtige. Men hvad sker der, når de kommer hjem igen? Det spørger alle sig selv om nu. Er de så blevet hjernevasket eller hvad? Og hvad har vi at tilbyde dem i stedet,« spørger Hussein Khaleid retorisk

Ingen kritisk tænkning

De religiøse ledere i Mombasa nævner alle at bedre adgang til uddannelse og flere job kunne være en løsning på problemet med radikalisering af unge. Hvad enten de er muslimer eller kristne.

»Vi har en masse unge, som kommer ud af skolen med meget lille kapacitet til kritisk tænkning. De keder sig, sidder og venter på, at der skal komme et job til dem. Og de tror på alt, hvad de hører i medierne,« siger father Wilybard Lagho, formand for Coast Interfaith Clerics Council.

Han har for eksempel hørt om unge, der fungerer som deciderede agenter for de ekstremistiske grupper.

»De går kun i skole med den mission at rekruttere andre,« siger han.

Og bekymringen i Mombasa er ikke ubegrundet. F.eks. har flere af de involverede i terrorbombningerne i 1998 mod de amerikanske ambassader i Nairobi og Dar es Salam færdedes her umiddelbart inden bombningerne. Der har også været bombeattentat mod et hotel i byen og forsøg på nedskydning af et passagerfly begge dele dog tilbage i 2002.

De religiøse ledere fremhæver desuden, at det er manglen på viden og fakta om, hvad der egentlig foregår i Somalia og andre steder, som driver de unge i ekstrem retning.

»De går rundt og keder sig. Her er ingen job at få. Men vi har en 2.000 km lang kyststrækning, og hvis bare man kunne hjælpe dem med at blive fiskere, tror jeg, vi ville komme et langt stykke,« siger en af de ældre imamer omkring bordet. Men de unge gider ikke være fiskere. I stedet opsøger de selv viden på internettet og andre steder. De forbinder tingene med hinanden.

»De ser pludselig sammenhængen mellem hvad der sker her og i Afghanistan og forholder sig aktivt til konflikten imellem Israel og Palæstina. På den måde er verden blevet en lille landsby, og man kan let manipulere med de unge, som ikke ved bedre,« siger Hassan Ole Naado fra det muslimske ungdomsnetværk.

Dansk dialog

Den danske ambassade i Kenya støtter de religiøse ledere og muslimske ungdomsorganisationer i kystregionen gennem et freds- og sikkerheds projekt. Det er netop blevet forlænget med yderligere fem år. Målet er at skabe dialog og konfliktløsning på tværs af religioner, styrke menneskerettigheder og lokale initiativer. De religiøse ledere i samarbejdet repræsenterer præster, imamer, unge, ældre, fredskomiteer og landsbyældre.

Herhjemme er lignende initiativer blevet mødt med politisk modvind.

I 2008 blokerede daværende velfærdsminister Karen Jespersen (V) for en foreslået handlingsplan mod ekstremisme og radikalisering.

Flere initiativer i planen byggede på erfaringer fra PET og lagde netop op til mere dialog med de hjemlige muslimske trossamfund. Også Naser Khader var kritisk og udtalte »at gå i dialog med islamisterne er spild af tid«.

De her »pædagogiske rundkredsmøder«, som udviklingsminister Søren Pind (V) kalder det, er blot ét, mindre element i den danske antiterrorindsats i regionen omkring Afrikas Horn.

Regeringen har netop lanceret en ny strategi, som i højere grad end tidligere kombinerer udviklingsinitiativer med opbygning af politi, retssystem og militærkontrol.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu