Baggrund
Læsetid: 3 min.

Borgerkrig truer i Libyen

Muammar Gaddafi mobiliserer sin tilhængere, fjender af staten skal henrettes – Benghazi og andre byer meldes under oprørernes kontrol
span class="photo-credit">Foto: Asmaa Waguih/Scanpix

Demonstranter protesterer mod Libyens leder, Muammar Gaddafi, i gaderne i byen Tobruk, mens de river et eksemplar af Den Grønne Bog i stykker. Bogen er skrevet af Gaddafi og rummer hans tanker om bl.a. demokrati og løsningen af det økonomiske problem.

span class="photo-credit">Foto: Asmaa Waguih/Scanpix

Demonstranter protesterer mod Libyens leder, Muammar Gaddafi, i gaderne i byen Tobruk, mens de river et eksemplar af Den Grønne Bog i stykker. Bogen er skrevet af Gaddafi og rummer hans tanker om bl.a. demokrati og løsningen af det økonomiske problem.

Asmaa Waguih

Udland
23. februar 2011

BEIRUT – Libyens opløsning med Benghazi og andre byer kontrolleret af Muammar Gaddafis modstandere er under optrapning til borgerkrig.

I en rablende tv-tale på 74 minutter beordrede den 68-årige leder og vejleder i aftes sine tilhængere »til at uskadeliggøre rotterne«, som han kaldte oprørerne tillige med »drukkenbolte og stofmisbrugere«, der er »inspireret fra udlandet«. Han understregede flere gange, at straffen »for at skade nationen er døden.«

Rapporter fra det urohærgede land melder om deserterede hærbrigader, nedbrændte regeringsbygninger og heftige skyderier, bl.a. fra kamphelikoptere, der indtil i aftes havde kostet op imod 300 dræbte, heraf 62 i hovedstaden Tripoli, hvor en læge over telefonen fortalte nyhedsbureauet AFP, at »de tvinger os til at behandle sårede politi- og sikkerhedsfolk, medens demonstranter dør for øjnene af os.«

Gaddafi har ikke uventet vist sig mindst sart af de diktatorer, der er under pres, eller er tvunget fra magten som Egyptens Mubarak og Tunesiens Ben Ali. Hans tale blev med sans for hans velkendte selviscenesættelse holdt i ruinen af hans gamle Tripoli-hovedkvarter, bombet af amerikanerne i 1986 som hævn for et attentat i et Berlin-diskotek, der kostede et antal amerikanske soldater livet.

Iført khakifarvet beduin-outfit erklærede han at »blive i landet og dø som martyr« og lovede, at han i løbet af i dag vil udnævne nye byråd og revolutionskomiteer som led i reformer.

»Jeg er en kriger,« sagde han. I går og mandag forhandlede han med stammeledere, der er vitale for hans overlevelse, og hvoraf flere har vent sig mod ham.

Beskyldt for folkemord

I hovedstæder og i FNs hovedkvarter i New York hoppede libyske diplomater af med den begrundelse, at de »tjener det libyske folk, ikke Gaddafi«.

En libysk FN-diplomat havde indkaldt FNs sikkerhedsråd til hastemøde i går med den begrundelse, at der er tale om massakrer. FNs menneskeretskommissær, Navi Pillay, kaldte nedkæmpelsen af demonstranter i de libyske byer »folkemord«, hvilket indikerer, at Gaddafi, hvis han overlever opstanden, kan blive tiltalt ved den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.

Tidligere på dagen forsvandt de øvrige urocentre fra den internationale medieradar, men i Yemen angreb tilhængere af præsident Ali Abdullah Saleh demonstranter i hovedstaden Sanaa med køller, knive og daggerter. Senere greb sikkerhedsstyrker ind med varselsskud. Saleh har afvist at træde tilbage før hans periode uløber i 2013.

I Bahrain indledte demonstranter fra det shiamuslimske flertal en loyalitetsmarch for martyrerne. Den sunnimuslimske konge, Hamad Issa al-Khalifa, har mobiliseret sin søn og kronprins som forhandler i en dialog med de protesterende, der er delt i synet på forhandling med mindretalsstyret.

Men det var Libyens leder og vejleder, der dominerede tirsdagen, fra han tidligt om morgenen talte under en paraply på vej ind i en jeep kun for at fortælle, at han ikke var flygtet til udlandet til hans tv-tale i aftes, der ifølge en libysk kommentator på Sky News viste, at han »er uden forbindelse med virkeligheden«.

Talen ledte tankerne hen på de kornede filmklip med Mussolinis på en gang teatralske og latterlige gestik i 40erne. Men Gaddafi er ikke en operette, men aktør i en blodig og økonomisk sårbar virkelighed. I går steg olieprisen til 108 dollar tønden, transport af gas fra Libyen stoppede, olieproduktionen er reduceret, da teknikere fra de internationale selskaber er evakueret, og fra USA, EU, FN og flere arabiske lande kom kritik af Gaddafis »overdrevne vold«. Mest bastant i fordømmelser var den britiske regering. BP og Shell har vitale interesser i Libyen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Borgerkrig" – så malplaceret betegnelse for en sindsforvirret mand, der lejer soldater, til at bekrige en befolkning.

Det er b.a. BP og SHELL's "vitale interesser" der oprindeligt har ført til at Ghadaffi overhovedet kunne komme til magten. I hele verden er Norge nemlig det eneste land hvor olie rigdommen kommer folket til gode. Ja, end ikke i Danmark er det sådan.

At Ghadaffi er en gal diktator hvis tid er ved at løbe ud er jeg ikke spor i tvivl om. spørgsmålet er om, men det er svært at finde frem til sandheden, når ens inforationer er begrænset til udtalelser fra en libysk SKY news reporter og når man hører at BP og SHELL også slikker sig om munden. Det at leje soldater for at rode i et lands politik er nemlig heller ikke nyt for disse to ærværdige selskaber.

og hvem jammer Al Jazeera?