LONDON I marts 1961 tilsluttede verdens lande sig FNs konvention om narkotiske midler, der forpligtede dem alle til et direkte forbud mod fremstilling og handel med kokain, hash, opiater og tilsvarende stoffer. Lige siden er udviklingen for det meste kun gået i én retning: Stadig flere mennesker har taget flere stoffer stedse hyppigere.
Det skønnes, at antallet af unge voksne i Storbritannien, der i 1960erne havde prøvet et ulovligt stof, var under fem procent. Andelen nåede 10 procent i 1970erne og passerede 15-20 procent i løbet af 1980erne. I 1995 omfattede den næsten halvdelen af alle unge mennesker.
Nu foreligger der højest overraskende nye tal for den britiske sundhedsstyrelse, National Health Service (NHS). De viser, at antallet af voksne i England og Wales, som brugte ulovlige stoffer i 2009-10 var nede på 8,6 procent det laveste, som er registreret siden 1996. Blandt de 16-24-årige er billedet det samme: Kun 20 procent siger, at de har prøvet at tage stoffer inden for det seneste år et nyt lavpunkt og en tredjedel mindre end andelen for 15 år siden.
Kan ikke bortforklares
Forbruget af kokain og speed falder, forbruget af hash er på vej ned, mens forbruget af lsd flader ud, men på et niveau, som er under en femtedel af 1996-niveauet. Selv om heroinforbruget ligger stabilt, er der færre unge, der søger om at blive behandlet imod afhængighed af det. Samtidig konstaterede en stor undersøgelse af stofforbrug blandt britiske diskoteksgæster (se denne måneds udgave af magasinet Mixmag), at der i forhold til sidste år er sket et fald på fem procent i antallet af hashbrugere, ti procent i antallet af ketaminbrugere, på fem procent i antallet af ecstasybrugere og på 20 procent i antallet af kokainbrugere. De britiske statistikker lider dog under ikke at omfatte personer, som er hjemløse, sidder i fængsel eller bor på kollegieværelser. Ikke desto mindre cementerer tallene en tendens, der er for markant til at kunne bortforklares.
FN anslår pt. værdien af den globale narkohandel til 1.725 milliarder kroner, hvilket gør det til den tredjestørste branche i verden næst efter olie og våben.
Absurd krig
Beklageligvis har tilbagegangen i brugen af stoffer ikke afstedkommet et tilsvarende fald i narkorelaterede skader. Faktisk viser hospitalsstatistikker, at indlæggelser som følge narkoforgiftning steg med 4,8 procent og indlæggelser for narkorelaterede psykiske problemer med 5,7 procent. At opgøre narkotikarelaterede dødsfald er mere kompliceret, men også disse synes at stige. At forklare de modsatrettede tendenser, er ikke let. Et bud lyder, at den del af befolkningen, der misbruger heroin, er ved at komme højere op årene. Der kan til dels være tale om, at mangeårige stofmisbrugere nu betaler prisen for at have undergravet deres helbred.
Men der kan også være en anden faktor på spil. Som narkobekæmpelseseksperten, den tidligere regeringsrådgiver professor David Nutt antyder:
»Vi oplever med sikkerhed flere alkoholdødsfald, selv som det overordnede alkoholforbrug falder,« siger han. »Det hænger sandsynligvis sammen med en partykultur, der opmuntrer til weekenddrukorgier, såkaldt binge-drinking som alternativ til at tage stoffer. Men partykulturen kan også omfatte et heftigt weekendforbrug af stoffer. I dette blandingsmisbrug kan en del af forklaringen på det stigende antal narkodødsfald ligge.«
Uanset hvad den rette sammenhæng er, er det magtpåliggende for Nutt, som nu står i spidsen for en uafhængig videnskabelig komité for narkotika, at understrege, at tilbagegangen i det generelle stofbrug ikke skal udlægges som nogen sejr for den hidtidige narkotikapolitik.
»Krigen mod narkotika er absurd,« siger han. »Hvis den skulle have mening, skulle den fokusere mere på at reducere helbredsskader end på kriminalisering. I stedet har vi en masse unge mennesker, som nu har fået straffeattester, alene fordi de er blevet taget med små mængder hash til personligt forbrug.«
Stadig er antallet af illegale stofbrugere i Storbritannien dog blandt de højeste i verden, og når man taler med de unge i de stofmisbrugende miljøer, afviser de det rent ud som en latterlig påstand, at stoffer skulle være på vej til at blive umoderne.
Næsten forsvundet
Det gælder f.eks. 27-årige James fra London, der begyndte at tage stoffer for over 10 år siden. For ham vil en god weekend, hvor man hænger ud med venner, også involvere stoffer som kokain, ketamin, ecstasy, MDMA-pulver, speed, mefedron, dmt, 2C-B eller lsd alt sammen taget enten enkeltvis eller i skiftende kombinationer. Han ryger dog ikke hash og finder det sandsynligt, at også andre gør dette sjældnere.
Men kokain er efter hans erfaring stadig meget populært, selv om pulverets faldende renhed er blevet en stående joke.
»Det gør dig skarp,« siger han. »Det er derfor, folk stadig tager det, selv om det helt klart ikke er så cool som før.«
I billedet af det faldende narkomisbrug hører det med, at stoffer i dag ikke er nær så stærke, som de plejede at være.
»Når folk købte kokain på gadeplan til personligt forbrug for tre eller fire år siden, kunne den typisk have en maksimumstyrke på 50-60 procent og et minimum på 20 procent,« siger Dean Aimes, narkotikarådgiver for Forensic Science Service, en enhed under det britiske politi, der analyserer narkotikabeslaglæggelser.
»Gradvis er styrken faldet, og nu er vi nede på mellem tre og 30 procent på gadeniveau. Også heroin, der på gadeniveau havde en typisk renhed på 20-50 procent er faldet til mellem fem og 15 procent.«
Narkopolitiet i flere lande kan også tage en del af æren for svækkelsen af kokain, ecstasy og heroin. Colombias narkoafgrøder er nu under halvdelen af, hvad de var for et årti siden, takket være den amerikansk finansierede sprøjtning af kokamarker og en række militære sejre mod oprørsgruppen FARC, der kontrollerede dem. Samtidig er en af de vigtigste transitruter for heroin til Europa den, som går gennem Tyrkiet blevet besværliggjort. Og endelig har et udvidet samarbejde mellem kinesisk og europæisk politi betydet, at leverancerne PMK et afgørende forstadie til ecstasy er næsten ophørt.
© The Guardian og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
