Nyhed
Læsetid: 4 min.

Chevron idømt bøde på 45 mia. kroner for at forurene Amazonas

Oliegigantens boringer forårsagede omfattende miljøskader, som den nu må bære ansvaret for, fastslår ecuadoriansk domstol. Men Chevron anfægter dommen og hævder, at den er 'et manipuleret svindelnummer'
Maria Eugenia Briceno og hendes søn bor klos op ad en olieboring i Lago Agrio i Ecuador - et af de værst forurenede områder.

Maria Eugenia Briceno og hendes søn bor klos op ad en olieboring i Lago Agrio i Ecuador - et af de værst forurenede områder.

Guillermo Granja

Udland
17. februar 2011

En ecuadoriansk dommer har fastslået, at Chevron er ansvarlig for omfattende miljøskader i Amazonas og har pålagt selskabet en bøde på otte milliarder dollar (45,3 mia. kroner). Olieselskabet betegner dommen som »et svindelnummer«.

Pablo Fajardo, en af sagsøgernes advokater, siger til Associated Press, at dommen, som blev afsagt af provinsdomstolen i Lago Agrio, Sucumbíos, er »et stort skridt på vejen til, at retfærdighed kan udkrystalliseres«, men at bøden er for lille og langt under de 27,3 milliarder dollar, som sagsøgerne havde krævet, hvorfor de nu overvejer at appellere.

Mangelfuld oprydning

Den langvarige og forbitret udkæmpede retssag om 'Amazonlandets Tjernobyl' har stået på i 18 år. Den blev anlagt på vegne af 30.000 mennesker, hvis sundhed og miljø angiveligt er ødelagt af det kemisk forurenede spildevand, som blev udledt i forbindelse med Texacos boreaktiviteter fra 1972 til 1990. Chevron købte Texaco i 2001.

I sagsanlægget hævdes det, at Chevron bør holdes ansvarlig for en erstatningssum på 27 milliarder dollars til godtgørelse for sygdomme, dødsfald og økonomiske tab, som Amazonlandets beboere er blevet påført. Retssagen fik stor opmærksomhed i forbindelse med den prisbelønnede dokumentarfilm Crude fra 2009, og sagsøgerne har tiltrukket flere berømtheder blandt sine støtter, herunder Sting, Trudie Styler og Daryl Hannah.

Sagen går tilbage til 1970'erne, da Texaco indgik partnerskab med det statslige olieselskab PetroEcuador om et omfattende boringsprojekt. Texaco afsluttede sine ecuadorianske operationer i 1990'erne og fik overdraget ansvaret for en oprydning i området, der skulle svare til dens andel i projektet. Selskabet brugte da også 40 millioner dollar på oprydning og hævder, at det herefter var juridisk fritaget fra yderligere krav eller forpligtelser.

Men tilbage stod adskillige såkaldte oliegrave med affaldsprodukter fra boringerne, som siden er sivet ud i hele Amazonas. Chevron benægter ikke, at forureningen har fundet sted, men mener, at det var PetroEcuadors ansvar at rydde resten op.

Ud over de fyldte oliegrave hævder sagsøgerne, at oprydningen ikke i tilstrækkelig grad har rådet bod på de skader, som blev anrettet på et stort jungleområde og dets oprindelige folk ved bore- operationer, der var præget af store mangler og megen hensynsløshed.

Sagsøgte anlægger sag

Sagen har udløst en mængde relaterede retssager i USA og ved internationale domstole og har ført til en voldgiftssag i Haag. Tidligere i februar anlagde Chevron et modsøgsmål mod den gruppe advokater og konsulenter, som står bag sagsanlægget ved den ecuadorianske provinsdomstol. Chevrons advokater hævder, at der foregår en organiseret kampagne, der stiler efter at manipulere det ecuadorianske retssystem i et forsøg på at score milliarder i erstatningsgevinster.

I sidste uge beordrede et internationalt voldgiftspanel i Haag Ecuadors regering til at »træffe alle de foranstaltninger, der står i dens magt, og som kan suspendere eller føre til suspension af håndhævelse eller anerkendelse i og uden for Ecuador af enhver dom, der er afsagt« i Chevron-sagen.

Chevron har ligeledes hævdet, at Ecuador overtræder en handelsaftale med USA fra 1997.

Illegitim dom

I en rapport fra det amerikanske udenrigsministerium fra 2009 med titlen Investeringsklimaet i Ecuador hedder det:

»Svagheder på system- niveau og modtagelighed for politisk eller økonomisk pres i retsstaten udgør de vigtigste problemer for amerikanske virksomheder, der investerer i eller handler med Ecuador.«

I rapporten hævdes det, at »korruption er et alvorligt problem i Ecuador«, og at »domstolene ofte er modtagelige for pres udefra og bestikkelse«.

En Chevron-talsmand erklærer da også, at dommen er »illegitim og ikke kan håndhæves« og tilføjer:

»Den er resultat af et svindelnummer og i modstrid med de anerkendte videnskabelige beviser. Chevron vil appellere denne dom i Ecuador og er fast besluttet på at sikre en retfærdig afgørelse. USA og de internationale domstole har allerede taget skridt til at hindre håndhævelse af den ecuadorianske dom. Chevron mener ikke, at den afsagte dom kan føres ud i livet af nogen domstol, der følger retsstatsprincipper. Chevron har til hensigt at forfølge denne sag, indtil bagmændene for svindelnummeret bliver draget til ansvar for deres forseelse.«

Klar advarsel

Derimod hylder grønne lobbygrupper som Amazonas Watch og Rainforest Action Network den ecuadorianske dom.

»Det er på tide, at Chevron rydder op i sit katastrofale rod i Ecuador,« udtaler en talsmand fra sidstnævnte gruppe.

Om appelovervejelserne siger advokaten Fajardo:

»Vi mener, at de beviser, som er fremlagt for domstolen, fortjener international anerkendelse, og sagsøgerne vil tage de skridt, som er passende og i overensstemmelse med loven for at føre denne sag frem til dens endelige afgørelse.«

Dommer Nicolas Zambrano, der afsagde dommen i Lago Agrio, har givet Chevron 60 dage til at oprette en spærret konto i Ecuador, hvorfra erstatningssummen skal viderefordeles. Analytikere siger dog, at appeller fra begge parter formentlig vil betyde, at retssagen vil køre i yderligere flere år, men at olieindustrien har fået en klar advarsel om, at den selv bærer ansvaret for at rydde op efter sig.

Større end Deepwater

Ifølge en rapport fra den svenske International School of Public Health ved Umeå Universitet skal der være udledt over 110 milliarder liter giftigt affald og råolie i jord og vandløb i det ecuadorianske Amazonland, et område der kendes som Oriente. Til sammenligning blev der spildt 40 millioner liter olie ved Exxon Valdez-katastrofen i 1989 i Alaska, og 775 millioner liter fra BP's Deepwater Horizon-katastrofe sidste år.

I rapporten hævdes det, at der fortsat sker mindst to store olieudslip om ugen i området.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her