Læsetid: 4 min.

Curveball: Jeg løj om masseødelæggelsesvåben

Den irakiske afhopper, som stod bag påstandene om biologiske masseødelæggelsesvåben i Irak, tilstår nu for første gang at have løjet, men trods 100.000 dræbte under den efterfølgende krig fortryder han intet
Den daværende amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, brugte den irakiske afhoppers 'oplysninger', da han i FN's Sikkerhedsråd i februar 2003 fortalte om 'Iraks masseødelæggelsesvåben'.

Den daværende amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, brugte den irakiske afhoppers 'oplysninger', da han i FN's Sikkerhedsråd i februar 2003 fortalte om 'Iraks masseødelæggelsesvåben'.

Ray Stubblebine

16. februar 2011

»Lad mig betro jer noget: Hver gang jeg hører, at en eller anden og ikke bare i Irak, men i en hvilken som helst krig er blevet slået ihjel, så bliver jeg meget ked af det. Men så vis mig anden løsning. Kan I vise mig nogen anden løsning? Tro mig: Der var intet alternativ til at bringe frihed til Irak. Der var faktisk ikke andre muligheder.«

Otte år med invasion, borgerkrigslignende tilstande og kaos i Irak har ikke skabt den mindste fortrydelse hos Curveball, den berygtede irakiske afhopper, som bildte Det Hvide Hus ind, at Saddam-regimet havde et hemmeligt biologisk våbenprogram.

Nu indrømmer Rafid Ahmed Alwan al-Janabi, som han i virkeligheden hedder, for første gang selv, hvad dokumentarister og undersøgende journalister for længst har afsløret: At hans historie var det rene opspind. Det sker i et video-interview, som kan ses på avisen The Guardians hjemmeside og at han blev »dybt chokeret« over, at hans påstand efterfølgende blev brugt til at retfærdiggøre den amerikansk ledede invasion af Irak.

Curveball tilnavnet betyder skruebold og skyldes tyske og amerikanske efterretningsfolk hittede angiveligt på de konsekvensrige påstande om, at Saddam Husseins regime rådede over mobile biologiske våben, der blev fremført på lastvogne, og havde hemmelige fabrikker til produktion af sådanne våben med en erklæret hensigt: Han ville dermed et yde sit bidrag til at bringe Saddam Husseins regime, som han var flygtet fra i 1995, til fald.

»Måske gjorde jeg det rette, måske ikke,« siger han. »De (efterretningsfolkene, red.) gav mig en chance. Jeg fik en chance for at finde på noget, som kunne vælte regimet. Jeg selv og mine sønner er stolte over dette. Vi er stolte over, at vi blev årsagen til, at Irak fik en flig af demokrati.«

Fik slemme skrammer

Hans indrømmelse kommer umiddelbart efter otteårsdagen for Colin Powells tale til FN, i hvilken den daværende amerikanske udenrigsminister i vidt omfang påkaldte sig de løgne, som Curveball havde kolporteret til Bundesnachrichtendienst (BND), den tyske efterretningstjeneste. Og umiddelbart efter den daværende forsvarsminister Donald Rumsfelds udgivelse af sine erindringer, i hvilke han erkender, at Irak ikke havde programmer til udvikling af masseødelæggelsesvåben.

Begge mænds politiske løbebaner led alvorlige knæk på grund af Janabis påstande. Ikke desto mindre forsvarer Janabi sig med, at samme påstande kunne have været afkræftet og for længst også allerede var afkræftet, da Powell holdt sin afgørende tale over for FNs Generalforsamling den 5. februar 2003. Derimod fik det ikke følger for vor egen daværende udenrigsminister, Per Stig Møller (K), som også henviste til Janabis opspind, da Danmarks deltagelse i Irak-krigen skulle begrundes.

Over for The Guardian betegner CIAs daværende chef i Europa, Tyler Drumbeller, Janabis indrømmelse som »fascinerende« og udtaler endvidere:

»Jeg har det meget bedre med, at sandheden nu er kommet frem, for jeg fornemmer, at der er en del mennesker, som stadig tror på, at der var noget om snakken.«

Afsløret som løgner

Janabi har tidligere konsekvent benægtet enhver andel i det amerikanske legitimationsgrundlag for invasionen af Saddams Irak.

Af interviewet med The Guardian, som fandt sted i Tyskland, hvor Janabi har fået bevilget asyl, fremgår det, at han første gang fortalte løgnen om de mobile irakiske biologiske våben til en tysk efterretningsmand, som han omtaler som »Dr. Paul«, i 2000. BND havde på det tidspunkt identificeret ham som en irakisk kemiingeniør fra Bagdad og selv henvendt sig til ham for at få oplysninger om Saddams Irak.

»Jeg havde et udestående med Saddam-regimet,« siger han. »Jeg ville gerne af med ham, og nu fik jeg chancen.«

Janabi hævder, at han først blev afsløret som løgner så tidligt som i 2000, da BND opsøgte Dr. Bassil Latif, hans tidligere chef og lederen af Iraks Militærindustrielle Kommission, i en Golf-stat. Også britiske efterretningsfolk var til stede ved dette møde, hvor Latif pure afviste Janabis påstand om mobile biovåben og tillige afviste en yderligere påstand fra samme kilde om, at 12 mennesker var omkommet under en ulykke på et irakisk anlæg til fremstilling af biologiske kampmidler.

Han fortæller, at BND først kontaktede ham igen i maj 2002, men at den tyske efterretningstjeneste tilsyneladende stadig tog hans påstande alvorligt. Janabi henviser til, at tyskerne pressede ham til at tale ved at true med, at hans dengang gravide marokkanskfødte hustru ikke ville få lov til at slutte sig til ham i Tyskland, hvis han ikke var samarbejdsvillig.

Skal man tro udtalelser i Danmarks Radios dokumentarfilm om Curveball, Manden, der løj verden i krig, var tyskerne dog på dette tidspunkt udmærket klar over, at Janabis oplysninger var falske.

I filmen siger den daværende tyske FN-ambassadør, at Tyskland allerede før krigen advarede USA mod at stole på Curveballs oplysninger.

»Vi advarede amerikanerne længe før krigen. Vi sagde til dem, at det er jeres eget ansvar, hvis I bruger de oplysninger fra Curveball, for vi ved slet ikke, om de er sande,« sagde Gunther Pleuger.

Tydelig hensigt

Nye afhøringer fortsatte ikke desto mindre i 2002, hvor det snart gik op for Janabi, at spørgsmålene forekom ledet af en hensigt om at tilvejebringe et legitimeringsgrundlag for krig. Efter Powells tale i FN ringede Janabi til sin forhørsleder i BND og beklagede sig over, at tyskerne havde brudt et løfte om ikke at dele hans informationer med andre lande. Men her fik han at vide, at han ikke længere måtte udtale sig og blev sat i en husarrest, der skulle vare 90 dage.

Løgnen blev ikke en guldgrube for Janabi. Det fremgår af interviewet, at han i dag bor i en lille lejlighed i Karlsruhe, er arbejdsløs og lever af overførselsindkomst.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tom W. Petersen

Hvorfor er al-Janabis tilståelse sat op, som om det var en stor nyhed?
Det eneste nye er, at manden tilstår.
At han ikke var troværdig var klart for både den USAske og den danske efterretningstjeneste, endnu før Irakkrigen blev sat i gang. (Grunden til at Frank Grevil blev dømt er, at han fortalte offentligheden det.)
Det interessante var og er, at de, der ønskede krigen, herunder flertallet i Folketinget, ikke havde meget andet end denne ene person at hænge den ustandseligt gentagne påstand om Saddams masseødelæggelses-våben op på, og at de brugte hans "oplysninger", fordi de ville have den krig, so oder so.

Artiklen viser, endnu engang, hvorfor det er indiskutabelt nødvendigt med vandtætte skodder mellem efterretningstjenesterne og det politiske system.

Og det er der principielt ikke i danmark for tiden med udnævnelsen af den seneste chef for FE.

Ja, det er sørgeligt, men i det postmoderne globaliserede markedsøkonomiske samfund skal befolkningerne - der jo formelt har stemmeret og i princippet bestemmer regeringens sammensætning - helst have flere begrundelser, afpasset efter de forskellige markeds- og stemmeafgivnings-segmenter, at vælge imellem.

Derfor sendes forskellige begrundelser ud via de altid følgagtige medier: En paragraf 1441-forklaring for dem, der godt kan li' lidt jura fremført af en alvorstung og respekteret intellektuel, en masseødelæggelses-begrundelse for de handlekraftige, no nonsense-borgere derude, især unge og mandlige, lære-at- læse-og-skrive for kvinderne, "hvad galt er der i at gå i krig for at få olie?" fremført af en modeforfatter for de Hemingway-agtige eller løfter om ytringsfrihed, demokrati og frihed for de princip-orienterede. Reklamebranchen arbejder naturligvis på samme måde. "Har du tænkt over, at du også får ..."

Mon ikke man skal søge forklaringen på denne pludselige tiltsåelse i Amerikansk, Engelsk (mest sandsynligt kva den pågående retsag) eller sågar måske i dansk indenrigspolitik.

Glem ikke at Tysklands efteretnings tjeneste som i sin tid producerede Al-Janabi var yderst tilbageholdende med at sende informationerne videre til USA. faktisk blev den beslutning debateret helt oppe i Bundestag flere gange inden man gav slip.

Lur mig om ikke Tyskland havde en fornemmelse af at Al-Janabi ville blive misbrugt i en ond sags tjeneste.

Curveball's offentlige fremtræden, indrømmelsen af løgnen og motiverne bagved bør få det til at løbe koldt ned af ryggen på de politikere som offentligt udtalte, at WMD's eksistens ikke var et spørgsmål om tro - men om viden. Ja - tænk sig som minister, hvis man lagde hele sin politiske integritet bag ved en sag og det ret hurtigt viste sig at man var blevet fuppet af en enkelt mand som synes Saddam skulle væk. Man ville tro ,at en politiker og endda minister som sendte sit land i krig på baggrund af sådan en tynd fabrikeret løgn og dermed udviste utrolig ringe dømmekraft på sit lands vegne, ville være færdig

Men ikke når det drejer sig om dk, hvor den ledende fortaler for krigen er blevet sekretær i en forsvarsalliance, da hans evner som løgner åbenbart er så fortrinlige, at de kan bruges i en "højere" sags tjeneste og den anden fortsat sidder som minister uden på noget tidspunkt, for alvor, at være konfronteret med løgnene endda fra folketingets talerstol.

@Christian Madsen
Du skriver: "Lur mig om ikke Tyskland havde en fornemmelse af at Al-Janabi ville blive misbrugt i en ond sags tjeneste."
Den øverste CIA officer i Europa Tyler Drumheller fortalte i et interview i Spiegel, at han netop var blevet advaret af sine kollegaer i tyskland. Han forsøgte at advare amerikanerne mod brugen af Curveballs historier men Colin Powell havde brug for noget at hænge sine påstande op på ved sin tale ved FN.

Drumheller var rasende bl.a. fordi han havde en højtstående irakisk kontakt/læk, som havde en del at fortælle om WMDs. Drumhellers kontakter ved Pentagon var begejstret, indtil han afslørede, at der ifølge kontakten ikke var WMDs. (De droppede straks Drumhellers kilde.) Drumheller spurgte "what about the intel"?, og de svarede "it's not about intel anymore - we're going to war".

Steen Erik Blumensaat

Når idè og virkelighed kommer på kollisionskurs er det i regelen værst for virkeligheden.
Menneskene er uheldbredlige mytomaner og foretrækker en smuk myte for en besværlig realitet.

I følge "Terrorstorm" kan vi forvente at regeringen iværksætter en terroraktion i Danmark for at sikre genvalg. Er der nogen som har hørt om der er planlagt øvelser i den kommende tid?

Tommy Karstensen

Hvis man læser dagens Jyllandspost vil man se en artikler med Joschka Fischer. Han bekræfter hvad Claus Madsen nævner. Tyskerne var meget tilbageholdende med om de skulle sende deres efterretninger videre, i frygt for det ville blive misbrugt. Fischer nævner selv, at tyskernes opfattelse var 50 - 50: Det kunne være der ikke var kemiske våben, men det kunne også være der var. (Han havde jo sidst i 80erne vist han havde dem).
Beslutningen om at fjerne Sadam var politisk. Curveball blev bare brugt som et argument der - forhåbentlig - kunne sælge budskabet til FN. Nogle købte den ikke, andre gjorde, og det er min klare opfattelse, at de forskellige ledere træf det valg de mente var bedst for deres land.
USA handlede uden om FN. Har vi set det før? Ja. Vil vi se det igen? Ja. Rusland og Kina forfølger også deres helt egne ønsker og mål, så det vil aldrig ændre sig, er mit bud.
Frank Grevil: Han kan umuligt blive renset. Uanset hvilken regering der sidder ved roret, skal de have politisk handlefrihed, og den skal sladrehanke som FG tilsikre, hvorfor han ganske givet jo havde underskrevet en aftale. Det skal man ikke gøre, hvis man ikke kan efterleve sin tavshedspligt.
Der foregår jo altid studehandler mellem staters politiske håndelangere - handler som vi ikke ønsker at kende til - men som er nødvendige for at tignene kan køre.
Det er ihvertfald ikke noget der forstyrrer min nattesøvn.

Tommy Karstensen:

Ville du foretrække at leve i den fremtidige politistat, hvor retfærdighed, frihed og mennesker kommer i anden række i.f.t. magt, penge og kontrol?

Hvornår siger du fra? Hvor mange uskyldige mennesker kan accepteres at måtte lade livet for vores livsstil - "for at tingene kan køre"?

@Lars og @Søren, hvorfor blander i Terrorstorm-filmen ind i en tråd, der handler om virkelige hændelser? Curveball-historien er langt bedre, end alt det som Alex Jones bevidst fejllæser, og derpå roder sammen som "fakta". Den mand spilder folks tid med sine fantasier. Tid og kræfter, der kunne være brugt konstruktivt i stedet...

Tommy Karstensen

Lars,
jeg ser slet ikke de spøgelser som du gør, så det med "politistat" m.v. er luftkastel for mig.
At verdens store magter agerer som de vil er blot et udtryk for hvordan vi er som mennesker. Vi er meget forskellige, og at tro at vi kan blive enige i FN-regi f.eks. er for mig ganske utænkeligt.
Nu har venstrefløjen i disse dage umådeligt travlt med at skyde regeringen i skoene, at de er tavse overfor det der sker i Afrika og Mellemøsten.
Jeg kan så sige: Hvorfor glæder man sig så ikke over at en diktator som Sadam blev fjernet?
Jeg kan kun tolke det som at vi hyler op når det passer ind i vores politiske overbevisning. Alle sammen.