DUBLIN Klokken er to minutter i ni tirsdag aften. Studieværten har øjnene rettet mod sekundviseren, mens han begynder opsummeringen af den halvanden time lange live-debat mellem Dublin North Easts parlamentsvalgskandidater. Netop da han skal til at takke lytterne for deres opmærksomhed, træder hun ud af gruppen af tilhørere bagerst i radio Near 90.3 fms lokaler.
»Fianna Fail og De Grønne,« skriger hun. »Jeg håber, at I bliver stemt ud for altid.«
Studieværten kigger febrilsk på uret. Programmet skulle være slut nu, men kvinden lader sig ikke stoppe.
»Min søn har knoklet i årevis for at spare sammen, så han kunne købe et hus. Og nu har I skåret i hans og hans kones løn, så de ikke har råd til at sidde i det. I skulle skamme jer!,« råber hun.
Vreden i Irland mod regeringspartiet Fianna Fail og den tidligere koalitionspartner De Grønne lader sig ikke skjule. Og selv om ikke alle irere er lige så lidenskabelige i deres måde at udtrykke sig på, er der ingen tvivl om, at de agter at straffe partierne for det, de mener, har været en katastrofal håndtering af landets økonomi.
Manglende regulering af bankerne førte til vanvittige udlån, som i mange tilfælde aldrig vil blive tilbagebetalt. Regeringens beslutning om at dække bankernes tab har imidlertid gjort den til skatteydernes gæld en beslutning, som betyder, at hver eneste irske familie i gennemsnit skal af med 34.150 kr. om året ekstra i skatter. Dertil kommer nedsættelsen af minimumslønnen og fyringen af 90.000 offentligt ansatte i et land, hvor arbejdsløsheden er over 13 procent. Og selv med de nedskæringer og besparelser vil alene renterne på den ydmygende EU/IMF-redningspakke koste 85 procent af indtægten fra indkomstskatten i 2012.
Så irerne er vrede.
»Jeg har slet ikke tænkt mig at stemme. De er alle sammen elendige,« raser en kvindelig Vestdublin-indbygger, da den lokale kandidat Joan Collins fra venstrefløjsalliancen People before Profit banker på hendes dør.
Hun og hendes kolleger forsøger at overtale vælgerne til for første gang i republikkens historie at stemme et rødt flertal ind i 61 ud af republikkens 89 år som uafhængig har centrum-højrepartiet Fianna Fail ledt landet.
»Du har ret,« erkender den godt 50-årige Collins, der er byrådsmedlem og stiller op til parlamentet for første gang.
»Den krise, vi er endt i, handler lige så meget om, at vi ikke har haft en ordentlig opposition. Men hvis jeg kommer ind, vil jeg sammen med mine kolleger virkelig kunne gøre en forskel,« forsøger hun sig. I dette tilfælde uden held.
Men naboen et par huse længere henne er anderledes positiv.
»Du får helt sikkert min stemme alt andet end det slæng,« siger hun.
Irerne ser rødt
Joan Collins medhjælper Pat der selv har mistet sit job som revisor, da krisen satte ind fortæller, at de normalt stemmer dørklokker om aftenen.
»Men nu, hvor så mange er arbejdsløse, kan det godt betale sig at gå ud om eftermiddagen,« siger han.
Ifølge meningsmålingerne er den irske befolkning rykket mod venstre som reaktion mod den økonomiske krise. Fianna Fail står til at komme ind på en ydmygende tredjeplads med kun omkring 14 procent af stemmerne. Det vil være det værste resultat i partiets historie. De Grønne står til at ryge ud af parlamentet.
Lægger man tilslutningen til Labour og de øvrige venstrefløjspartier det vil sige Sinn Féin og en række mindre partier og uafhængige kandidater sammen, har de været oppe over 50 procent i meningsmålingerne. Imidlertid er det langt mere sandsynligt, at centrum-højrepartiet Fine Gael et parti der ikke adskiller sig meget fra Fianna Fail med sine 38 procent kommer til at stå i spidsen for en koalition sammen med Labour.
»De irske vælgere ønsker en stærk koalition med et klart flertal bestående af Labour og Fine Gael,« siger Ruairi Quinn, parlamentsmedlem og Labours uddannelsesordfører, efter partiets daglige pressemøde.
»Sinn Féin kalder sig venstreorienteret, men vi anser dem mere for at være på linje med franske Front National de er mere nationalistiske end socialistiske,« siger han og afviser, at hans parti overvejer at forsøge at danne en rød regering.
Økonomisk plan
Joñan Collins venstrefløjsalliance har forsøgt at overtale Labour til et samarbejde, men må erkende, at der er store uoverensstemmelser på det vigtigste område af alle: den økonomiske politik.
»Vores synspunkt er, at vi skal nægte at overholde aftalen med EU og IMF. Selv højrefløjens økonomer siger, at vi ikke kan betale gælden tilbage. Vi betaler bare til de franske og tyske investorer, der har lånt penge til de irske banker.«
Dette synspunkt at det er de irske skatteydere, der redder tyske og franske investorer fra tab, frem for EU, der redder Irland er blevet mere og mere udbredt. De to favoritter til at danne regering bruger samme argument til at kræve en genforhandling af EU-delen af redningspakken og for at få lov til at påføre kreditorer, der ikke er dækket af 2008-bankgarantien, økonomiske tab.
Den Europæiske Centralbank er imod dette, men stadig flere økonomer erkender, at det vil blive nødvendigt at se på vilkårene for redningspakken.
»For et år siden, ville jeg have sagt ja til, at Irland kunne betale tilbage. Men nu ved vi, at der er et hul i banksystemet, og tallene er frygtindgydende store. Det vurderes, at der bliver brug for yderligere milliarder af euro. Bliver det nødvendigt, tror jeg, at diskussionen med Bruxelles må tages op igen. Det kommende år bliver altafgørende,» siger økonom Ide Kearney fra Dublins Economic and Social Research Institute.
Ligegyldigt hvad der sker, vil presset på de irske familier næppe blive nævneværdigt mindre i de kommende år. Og ligegyldigt hvem irerne stemmer på ved valget i dag, vil de være bundet på hænder og fødder af redningspakkernes vilkår
Mange irere synes at føle lige netop det, som en satirisk kunstnergruppe har udtrykt på en plakat, opsat på en lygtepæl lige uden for det irske parlament:
»Vi beklager at måtte meddele, at Irland grundet uforudsete omstændigheder er blevet aflyst.«
