Nyhed
Læsetid: 5 min.

EU-lande kan kun finde fælles fodslag på bløde områder

Ny EU-udenrigstjeneste vil gøre unionen stærkere globalt men kun på de områder, hvor medlemslandene er enige. I forhold til de store magter USA, Rusland og Kina vil EU-landene fortsat pleje egne interesser
Udland
3. februar 2011

Ambitionsniveauet er højt: EUs nye udenrigstjeneste skal reducere det 27 stemmer store kor til én stemme, bringe sammenhæng og konsekvens i unionens udenrigspolitik med det mål at matche unionens økonomiske styrke med tilsvarende global indflydelse.

Men strømliningen og ensretningen af politikker rækker kun så langt, som de enkelte medlemsstater tillader og det vil næppe være tilstrækkeligt til at øge unionens globale indflydelse væsentligt, vurderer flere eksperter, Information har talt med.

»Den nye udenrigstjeneste vil fjerne noget af den hidtidige ineffektivitet, hvor der har været duplikation af arbejde, og hvor der har været flere talsmænd på området, der ofte har udtalt sig modstridende og udsendt forvirrende signaler. Tjenesten vil klart være en forbedring i den forstand,« siger Clara Marina ODonnell, forsker ved Centre for European Reform i London.

Hun og hendes kolleger peger imidlertid på, at den nye struktur på trods af ambitionerne næppe vil revolutionere Europas rolle i verden. Og slet ikke på de hårde politikområder som sikkerheds- og forsvarspolitik, hvor den nye udenrigspolitiske chef, Catherine Ashton, kun kan stille forslag til en fælles politik, mens den egentlige beslutning fortsat træffes ved enstemmighed af ministerrådet, hvor alle medlemslande er repræsenteret.

»Udenrigstjenesten vil forbedre og styrke EUs udenrigspolitik på de områder, hvor der er enighed. Det vil være logisk at forestille sig, at det vil være på de områder, tjenesten vil være mest aktiv,« siger ODonnell.

José Ignacio Torreblanca, der er leder af European Council on Foreign Affairs Madrid-kontor, er enig i, at der ikke vil være tale om én stemme på alle områder.

»Det vil tage temmelig lang tid, så det vil blive på en fra sag til sag-basis. På trods af oprettelsen af tjenesten har vi ikke ændret ved nøgleelementet, der gør fremskridt svært, nemlig enstemmighed. Vi taler fortsat om en fælles udenrigspolitik altså på de områder, hvor vi er enige ikke én udenrigspolitik,« siger han.

Fabrizio Tassinara, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, mener, at der har været alt for høje forventninger til udenrigstjenesten som et fælles udenrigspolitisk talerør.

»Hvis man har gået og håbet på, at vi med EUs nye udenrigstjeneste kan lave en fælles europæisk udenrigspolitik med tjenesten som talerør, kan man godt tro om. Tjenesten kommer aldrig til at sætte de store dagsordner i verden,« siger han.

»Der er visse områder, tjenesten kan gøre sig gældende på. Men ikke i forhold til traditionelle internationale politiske spørgsmål som sikkerhed og suverænitet. På det niveau har EU aldrig været særligt stærk til at levere politiske resultater,« siger Tassinari.

Et blødt EU

Uenighederne på området blev udstillet spektakulært i forløbet op til Irakkrigen i 2002-2003, hvor bl.a. Storbritannien og Danmark støttede den amerikanske linje, mens Frankrig og Tyskland var langt mere skeptiske og havde en anden opfattelse af trusselsbilledet og den bedste måde at håndtere krisen på.

Torreblanca er enig i, at det netop er på de hårde områder, at EU fortsat vil være svag og splittet.

»Handel er det oplagte område, hvor medlemsstaterne er enige. Det samme kan man sige om bløde områder som udviklingssamarbejde, klimapolitik osv. Men det er ikke mønstret og det vil det ikke blive på de hårde sikkerhedspolitiske områder. Storbritannien, Tyskland og Frankrig ønsker at bevare kontrollen over deres bilaterale relationer med de tre store USA, Kina og Rusland,« siger han.

Janis A. Emmanouilidis, senioranalytiker ved European Policy Centre i Bruxelles, peger også på, at globale tendenser modarbejder forsøget på at forene indsatsen inden for EU.

»Vi ser, at traditionelle former for udenrigspolitik og diplomati vinder frem igen, f.eks. i USA og Kina. Så vi ser ikke ligefrem en multi- lateral renæssance på den internationale scene. Samtidig findes der stadig masser af nationale interesser, som kolliderer med EUs vision. Mange medlemslande forsøger at skabe bilaterale forbindelser med Kina. Det vil fortsætte fremover, selv om der findes en EU-tjeneste,« siger han.

Clara Marina ODonnell peger netop på forholdet til tredjelande som et vanskeligt område, hvor bilaterale relationer ofte støder sammen inden for unionen.

»Den største uoverensstemmelse er om Rusland, hvor vi har forskellige positioner rangerende fra medlemmer, der er bekymrede for deres territoriale integritet, til medlemmer, der anser Rusland for deres vigtigste partner,« siger hun.

Eksemplet Egypten

Dette gør det vanskeligere for den nye udenrigschef at opfylde den vision, hun fremsatte i sin første udenrigspolitiske rapport i december sidste år. I rapporten fokuserede hun på, hvordan Europa på ny kan vække USAs interesse, en interesse, der ifølge Ashton er forduftet grundet splittelse og ineffektivitet i EU.

»Når vi er en effektiv og pålidelig partner, tager USA os seriøst,« skriver hun i rapporten. »Vi kan bedst udøve indflydelse vis-a-vis USA ved at sikre et forenet, dygtigt og selvsikkert EU,« fortsætter hun og peger på, at Europa kan gøre sig selv attraktiv over for amerikanerne ved at knytte stærkere bånd til Rusland, Kina, Japan, Brasilien og Afrika.

En jævn strøm af bilaterale møder mellem enkelte europæiske lande og Kina i de seneste måneder viser imidlertid, hvor svært et arbejde Ashton er kommet på.

Den eskalerende situation i Egypten i den seneste uge er et andet tydeligt eksempel. Mens EU har udsendt ikke færre end tre udtalelser (en fra udenrigstjenesten, en fra præsidenten og en fra parlamentet) har Tyskland, Frankrig og Storbritannien fundet det rigtigt at udsende én fælles paralleludtalelse. Derudover har de fleste EU-lande udsendt deres egne udtalelser. Imidlertid er det ikke kun USA, men også Kina og Rusland, der efterlyser ét telefonnummer, de kan ringe til, når de vil have et svar fra Europa, påpeger eksperterne.

Som historikeren Timothy Garton Ash skriver i The Guardian, så er det »så rodet og tidskrævende for Beijing at forhandle med alle disse opblæste, pågående små lande«.

Et splittet Europa er ganske enkelt ikke så attraktiv en samarbejdspartner for de tre store især ikke i en verden i forandring, påpeger José Ignacio Torreblanca, der ikke tror, EU for alvor vil blive en global spiller, før medlemslandene »forener deres eksterne repræsentation i FN, Den Internationale Valutafond, G20 osv.«

Kriseforebyggelse

Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er områder, udenrigstjenesten kan kaste sig over.

»Kriseforebyggelse og genopbygning efter konflikter er områder, hvor EU sandsynligvis vil blive aktiv, fordi det er noget, som medlemslandene gerne vil gøre sammen,« siger han.

ODonnell peger på Balkan og Iran som områder, hvor unionen er enig og har taget føringen. Begge eksperter er enige med EU-præsident Herman Van Rompuy, der forleden i en tale i Bruxelles sagde, at et globalt skifte, hvor »økonomisk styrke mere og mere bestemmer distributionen af politisk magt på bekostning af militær magt«, kan ændre spillereglerne til EUs fordel.

»Jo mere fremtiden handler om økonomisk magt, desto bedre for EU. Vi er dårlige til militær magt. Men det forudsætter, at vi får gang i væksten igen og fortsætter med at være konkurrencedygtige,« siger Torreblanca.

Serie

27 lande - én stemme?

For få uger siden blev EU’s nye udenrigstjeneste skudt i gang. Sammen med EU's udenrigschef, Catherine Ashton, skal tjenestens omkring 6.000 diplomatiske medarbejdere varetage EU's fælles udenrigspolitiske interesser.

Men formår EU at omsætte sine økonomiske muskler til realpolitiske resultater på den globale politiske scene? Og er det overhovedet realistisk at få 27 medlemslande med vidt forskellige interesser til at tale med samme udenrigspolitiske stemme?

Information undersøger Europas nye udenrigstjeneste i en denne serie.

Seneste artikler

  • I Gaza og Ramallah opfattes EU som en positiv bidragyder

    21. februar 2011
    EU's udenrigschef beskyldes for at ignorere bistandsområdet, men i de palæstinensiske områder giver hendes hyppige besøg og EU's massive støtte fornyet håb. Dog ikke hvad angår politisk forandring, vurderer EU-kontor på Vestbredden og Gaza
  • U-landsbistand drukner i ny udenrigsstruktur

    14. februar 2011
    Ny EU-struktur risikerer at marginalisere bistandspolitikken, advarer flere hjælpeorganisationer
  • Rapport: EU sylter menneskerettigheder

    7. februar 2011
    Menneskerettighedsorganisationer retter voldsom kritik mod EU for dets 'bløde' udenrigspolitik, som de mener, har givet undertrykkende regimer som de egyptiske og tunesiske let spil. Tingene risikerer at blive værre under den nye struktur, mener de
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her