Læsetid: 5 min.

I Gaza og Ramallah opfattes EU som en positiv bidragyder

EU's udenrigschef beskyldes for at ignorere bistandsområdet, men i de palæstinensiske områder giver hendes hyppige besøg og EU's massive støtte fornyet håb. Dog ikke hvad angår politisk forandring, vurderer EU-kontor på Vestbredden og Gaza
Indtrykket er generelt, at EU både betaler og handler praktisk, når det drejer sig om at støtte og opbygge institutioner i de palæstinensiske områder, Gaza og Vestbredden. Her ses to EU-observatør i blåt, der overvåger indskrivningen af skolelærere i Jabalia tæt ved Gaza By.   Arkiv

Indtrykket er generelt, at EU både betaler og handler praktisk, når det drejer sig om at støtte og opbygge institutioner i de palæstinensiske områder, Gaza og Vestbredden. Her ses to EU-observatør i blåt, der overvåger indskrivningen af skolelærere i Jabalia tæt ved Gaza By. Arkiv

21. februar 2011

JERUSALEM - Siden Catherine Ashton blev kørt i stilling som EU's nye udenrigschef for et års tid siden, har den britiske baronesse besøgt Gazastriben og Israel hele tre gange.

De hyppige besøg skal minde palæstinensere og israelere om, at EU arbejder målrettet for at fremme fredsprocessen i regionen.

På et besøg i juli måned sidste år besøgte Ashton bl.a. en række virksomheder på Gaza-striben, der modtager støtte fra EU i det såkaldte Business Recovery Programme.

Under besøget krævede EU's udenrigschef en total afvikling af Israels blokade, der bl.a. forhindrer palæstinensiske virksomheder på Gazastriben i at eksportere varer til resten af verden. »Folk her anerkender og forstår Israels behov for sikkerhed. Men det burde ikke forhindre muligheden for en fri strøm af varer ind og ud af Gazastriben, så husene kan blive genopbygget, børnene kan gå i velfungerende skoler og virksomhederne kan blomstre,« lød budskabet fra udenrigschefen under en pressekonference på en FN-drevet skole for palæstinensiske flygtninge i Gazastriben.

Men én ting er luftige hensigtserklæringer fra en højtstående EU-politiker på lynvisit, noget andet er målbare fremskridt i den almindelige palæstinensers hverdag.

Svært at se forbedringer

Set fra gadeplan kan forbedringerne nogle gange være svære at få øje på, erkender EU-repræsentationens pressechef, Shadi Othman, da Information møder ham i Jerusalem på The Office of the EU-Representative West Bank and Gaza Strip. På grund af sit arbejde som EU-diplomat har Shadi Othman et legitimationskort, der i princippet bør give ham hurtig adgang til Jerusalem fra Ramallah, hvor han bor.

Men om formiddagen er han blevet tilbageholdt af de israelske soldater ved kontrolposten i udkanten af Jerusalem og derfor bliver interviewet tre timer forsinket. Så trods for en EU-stilling som pressechef hos EU, kan han heller ikke undgå at føle konflikten på egen krop.

»Det her sker flere gange om ugen,« fortæller han med et træt smil og slår opgivende ud med armene.

Professionel optimistisk

Den rolige stemning i EU's kontor, der ligger i stueetagen i en anonym kontorbygning midt i Jerusalems mondæne ambassadekvarter, står i larmende kontrast til det højspændte, militariserede Kalandia-checkpoint få kilometer væk, hvor tusindvis af palæstinensere, heriblandt Shadi Othman, dagligt forsøger at slippe igennem. Da vores samtale bevæger sig væk fra Vestbreddens hårde hverdagsrealiteter og ind på EU's muligheder for at gøre en forskel på Vestbredden og Gazastriben, bliver frustrationen i Shadi Othmans stemme hurtigt afløst af en professionel, rolig optimisme.

»Palæstinenserne har generelt en meget positiv opfattelse af EU og europæere. De føler, at europæerne generelt er mere positivt indstillede over for dem end mange andre lande. Når det er sagt, er det da rigtigt, at vi nogle gange opfattes mere som payers end som players,« siger Othman.

Men sådan opfatter han ikke selv EU-delegationens arbejde i området, fortæller han.

»For når EU betaler, handler EU også. Hvis ikke EU for eksempel betalte for opførslen af nye palæstinensiske retsbygninger, ville der ganske enkelt ikke være nogen fremtid for den palæstinensiske stat. På den måde spiller EU en afgørende rolle i konflikten mellem Israel og palæstinenserne,« siger han.

Hvert år vælger EU-delegationen en række sektorer, som Unionens bistandsmillioner målrettes mod. I år støtter EU bl.a. de palæstinensiske myndigheders løbende udgifter til personalelønninger og pension med en halv milliard kroner.

»Men vi prioriterer også støtte til den private sektor i 2011. Vi vurderer, at tiden er inde til, at vi kan bevæge os fra støtte til offentlige institutioner og videre til større fokus på den private sektor. Det vil forhåbentlig føre til en større jobsikkerhed for palæstinenserne og et større skatteinddrivningsgrundlag for den palæstinensiske stat, så dens afhængighed af international bistand minimeres,« siger Shadi Othman.

Jordbær og blomster

Israel har i en årrække forhindret basale byggematerialer og andre nødvendige råvarer i at komme ind i Gazastriben.

- Hvordan sikrer EU, at Israel ikke bare fortsætter med at blokere for genopbygningen af virksomheder og infrastrukturen i Gazastriben?

»Det er rigtigt, at importen og eksporten af varer til og fra Gaza fortsat udgør et stridspunkt i konflikten. Derfor har EU og Catherine Ashton flere gange påpeget, at EU ønsker grænseovergangene rundt om Gazastriben helt åbne for varer og mennesker. Og Israels regering har faktisk gennemført en række tiltag, der letter blokaden. For eksempel tillades palæstinensisk eksport af jordbær og blomster til de europæiske markeder. Samtidig tillader Israel også internationale bistandsydere som FN og EU at gennemføre infrastrukturprojekter, der kræver byggematerialer, som Israel førhen ikke tillod adgang til Gaza,« siger Othman.

Da Information spørger, hvad de største udfordringer er for EU i det konkrete udviklingspolitiske arbejde i området, peger Shadi Othman op på væggen. Der hænger et kort over Vestbredden og de besatte palæstinensiske territorier delt op i forskellige farver.

Hver farve repræsenterer de såkaldte A-, B-, og C-områder, hvor A repræsenterer de områder, palæstinenserne har mest kontrol over, mens C repræsenterer områder, der er under fuld israelsk kontrol. »Den største udfordring er, at vi overhovedet ikke må arbejde med udviklingsprojekter i de besatte palæstinensiske C-områder som for eksempel Østjerusalem. Det betyder meget og skaber stor frustration,« siger Shadi Othman.

»Men rejser du rundt på hele Vestbredden og Gazastriben og kigger på udviklingen, mener jeg alt i alt, at EU's bistandsprojekter gør en forskel. Det er tydeligt, hvis du for eksempel besøger Ramallah. For fem år siden var der ingen veje, domstole, retssystem, ingen lønudbetalinger til de offentlige ansatte. Det har EU været med til at ændre. Man kan se forandringerne på gaden i Ramallah. I dag kan man tage hen på politistationen og anmelde en forbrydelse. Det var ikke muligt for få år siden,« siger han.

Efter interviewet bliver Information kørt tilbage til Jerusalems centrum af en ældre israelskfødt palæstinensisk taxichauffør. Han er mindre optimistisk i sin vurdering af palæstinensernes fremtid:

»Forholdet til Israel er blevet værre. Når den israelske regering eller israelske virksomheder ringer og bestiller en taxi hos min chef, kræver de, at en israeler skal køre taxien. Hvis jeg kommer til at parkere ulovligt med min taxi, står der straks en politimand og giver mig en bøde.«

»Men kommer en israelsk taxichauffør til at gøre det samme, ser politiet gennem fingre med det. Den slags oplevelser skaber splid,« siger han.

Serie

27 lande - én stemme?

For få uger siden blev EU’s nye udenrigstjeneste skudt i gang. Sammen med EU's udenrigschef, Catherine Ashton, skal tjenestens omkring 6.000 diplomatiske medarbejdere varetage EU's fælles udenrigspolitiske interesser.

Men formår EU at omsætte sine økonomiske muskler til realpolitiske resultater på den globale politiske scene? Og er det overhovedet realistisk at få 27 medlemslande med vidt forskellige interesser til at tale med samme udenrigspolitiske stemme?

Information undersøger Europas nye udenrigstjeneste i en denne serie.

Seneste artikler

  • U-landsbistand drukner i ny udenrigsstruktur

    14. februar 2011
    Ny EU-struktur risikerer at marginalisere bistandspolitikken, advarer flere hjælpeorganisationer
  • Rapport: EU sylter menneskerettigheder

    7. februar 2011
    Menneskerettighedsorganisationer retter voldsom kritik mod EU for dets 'bløde' udenrigspolitik, som de mener, har givet undertrykkende regimer som de egyptiske og tunesiske let spil. Tingene risikerer at blive værre under den nye struktur, mener de
  • EU - den stille diplomat

    5. februar 2011
    En økonomisk gigant, en politisk dværg og en militær orm er EU hånende blevet kaldt. EU's udenrigspolitiske formåen får sjældent lovord med på vejen. Kritikken overser imidlertid, at unionens force ligger i diskret magt og de små skridts politik. Det har givet EU en position som civil og normativ magt
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu