Læsetid: 5 min.

Hamas-leder flygtet hjem i ly af opstand i Egypten

Ayman Nofel, en højtstående kommandant i den palæstinensiske islamistiske Hamas-bevægelse, blev modtaget som en helt i Gaza efter at være brudt ud af sit egyptiske fængsel
9. februar 2011

NUSEIRAT I en lille celle i Egyptens al-Marj-fængsel var det radiostationen BBC World Service, der bragte Ayman Nofel de opmuntrende nyheder. Den højtstående Hamas-kommandant fra Gaza havde netop passeret treårsdagen for sin fængsling uden på noget tidspunkt at være blevet præsenteret for en specificeret sigtelse. Stemmen i radioen fortalte ham, at fangerne i et andet egyptisk fængsel var brudt ud midt under den kaotiske demokrati-opstand, som åbenbart fejede hen over landet. Han øjnede straks en chance og spildte ikke tiden.

»Jeg råbte til de andre fanger, at de skulle bryde døre og porte op,« siger Nofel, der betegner sig selv som den eneste politiske fange blandt al-Marj-fængslets kriminelle indsatte. Ved hjælp af indsmuglede mobiltelefoner lykkedes det at mobilisere lokalbefolkningen til at storme fængslets porte, hvorpå Nofel og hans medfanger kæmpede sig ud i friheden

Som en utilsigtet konsekvens af det egyptiske folks oprør mod årtiers undertrykkelse og økonomisk elendighed blev Hamas-aktivisten, som anklages for at have forberedt bombeattentater mod Israel, herefter centrum for en heltemodtagelse i Nuseirat-flygtningelejren i den centrale af Gaza-striben.

Én efter én træder mænd fra køen ud for receptionsteltet af blå presenning for at byde den øverstbefalende for al-Qassam-brigaderne, Hamas militære fløj, velkommen. De slår armene om ham, klapper energisk hans ryg og kysser ham på begge kinder, hvorefter de forsyner sig med et stykke af det klæbrige bagværk, som var stillet frem til den festlige lejlighed, og en kop stærk sort arabisk kaffe.

Skønt den 37-årige Nofel er midtpunktet for dagens festligheder, erklærer han, en tætbygget mand i ternet skjorte, sig rede til snarest at vende tilbage til sit »arbejde«. Tre år »og et par dage« under et egyptisk fængsels elendige og klamme forhold har øjensynligt ikke sløvet hans iver for at deltage i det, han betegner som »det næste slag«.

Hamas-kommandanten påstår, at han blev interneret af politiske grunde i Egypten efter at være blevet tilbageholdt ved et sikkerhedstjek i Sinai i 2008.

»Jeg blev aldrig sat på anklagebænken. Min familie fik fat i en advokat, der gik til en domstol, der gav ordre til min løsladelse, men jeg blev aldrig sat på fri fod.«

Ført hjem gennem tunnel

Hans flugt skete midt under det kaos, som rådede under de første dage af Egyptens revolution.

Efter at være brudt fra fængslet med hjælp fra lokale folk, kontaktede han »folk her i Gaza«.

Hamas?

»Ja, selvfølgelig. De sørgede for at få nogle egyptere til at hente mig,« siger han. Nofel opholdt sig i et hus i området i en uges tid, »indtil situationen blev mere stabil«.

Til sidst blev han ført gennem en af de tunneler, som er gravet under grænsen mellem Egypten og Gaza og videre til sit hjem og sin familie. Han erklærer sig taknemmelig over de egyptiske demonstranter, der »inspirerede os til at trodse fængselsbetjentene«, men tilføjer:

»Det burde være sket langt tidligere. 30 år har de tilbragt som slaver under det regime.«

Han håber også snart at se Det Muslimske Broderskab ved magten i Egypten.

»Nu vil jeg genoptage mit arbejde med Qassam Brigaderne. Vi er ved at forberede os og træne til det næste slag. Det er vores ret.«

Nofels utvetydige opbakning til Egyptens revolutionære deles ikke af alle i Gaza. Fatah-tilhængere er bekymrede over, om præsident Hosni Mubaraks de facto-afsættelse vil styrke det islamistiske Muslimske Broderskab og dettes politiske partnere i de palæstinensiske områder, ærkerivalerne hos Hamas.

»Hamas har ikke udtalt sig med et eneste ord,« siger den politiske analytiker Mkhaimar Abusada, palæstinenser og selv bosat i Gaza.

»Ifølge mine oplysninger har de givet alle talsmænd instrukser om ikke at sige noget. De holder nøje øje med situationen, men de ønsker ikke offentligt at tage parti for hverken Egyptens demonstranter eller regering.«

Dog har Hamas imamer i Gazas moskeer beregnet det egyptiske regime som et diktatur og tilbudt deres klare støtte til forsøget på at vælte regeringen, tilføjer han.

»Dybt i deres hjerter er Hamas-folkene meget glade, fordi de er overbeviste om, at Mubaraks regime har konspireret med Israel, USA og PA (Palæstinas Selvstyremyndigheder domineret af Fatah, red.) om at underkaste Gaza en form for belejring. Men de venter på at se, hvad det endelige udfald bliver.«

»Fatah-tilhængerne,« siger han videre, »har hidtil hyldet den opfattelse, at min fjendes fjende er min ven. De ved, at Hamas er ivrig efter at se Mubarak forlade magten. Enhver forandring i Egypten vil ikke først og fremmest tjene Fatahs og PA s interesser, men gavne Hamas.«

En højtstående israelsk embedsmand siger:

»Vi er ikke i tvivl om, at Hamas søger at udnytte det nuværende kaos i Egypten til at fremme sine egne interesser, enten ved våbensmugling eller ved at styrke sin magt. På gaderne i Gaza By taler mange af de lokale om, hvordan de har siddet som klæbet til tv og de billeder, som er kommet fra Egypten gennem de seneste to uger.

Egypten er overalt i Gaza

»Jeg bliver ved med at puffe mine børn væk fra skærmen,« siger den 45-årige Emtiaz Abu Watfa.

»Hvis jeg kunne få lov at være med i Kairo, ville Mubarak snart blive tvunget til at gå.«

Kan du forestille sig scener som dem på Tahrir-pladsen på Gaza Bys Palæstina-plads?

»Inshallah. Vi ønsker forandring overalt, også her i Gaza. Folket lider. Vi vil have demokratiet.«

32-årige Basel Atwana, et medlem af den venstreorienterede Folkefronten til Palæstinas Befrielse, er enig.

»De unge egyptere er blevet mere bevidste om deres rettigheder, og de kender vejen til Tahrir-pladsen. De vil fortsætte med at kæmpe. En dag vil vi gøre det samme.«

Men alt imens han passer sin musikforretning, hvis hylder er spækket med cder og dvder med egyptiske stjerner, frygter Fatah-tilhængeren Haytham Waheidy, 38, at Egypten skal blive et nyt Irak plaget af splittelse og vold.

»Det egyptiske folk fortjener frihed, men nu har Mubarak jo lovet forandringer. Så skulle de også give ham en chance for at gennemføre dem. Det er kræfter udefra, der blander sig og fastholder demonstranterne på Tahrir-pladsen.«

De historiske, kulturelle og sociale bånd mellem Egypten og Gaza er stærke. Gazas indbyggere levede under egyptisk styre i næsten 20 år frem til 1967, ligesom der er erhvervs- og familiemæssige forbindelser. I tre år levede Gazas indbyggere næsten udelukkende af de egyptiske varer, som blev smuglet igennem de underjordiske tunneler.

»Egypten er overalt i Gaza,« siger Abusada.

© The Guardian og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu