Læsetid: 4 min.

Kenyas elite boykotter international retssag om dræbte

Befolkningen ønsker retfærdighed, men Kenyas politiske elite forsøger at bremse retssag, der skal placere ansvaret for de værste uroligheder i landet siden kolonitiden. Sagen får den afrikanske modstand mod den internationale retssystem til at blusse op
21. februar 2011

NAIROBI - Hvordan kunne et demokratisk valg ende med over 1.100 døde og en halv million flygtninge? Det spørger man stadig om i Kenya, hvor urolighederne efter sidste præsidentvalg (i december 2007) betegnes som de værste siden kolonitiden.

Efterforskningen retter en anklagende finger mod seks personer med topposter i Kenyas politik, politi og medier. Den International straffedomstols (ICC) chefanklager, Luis Moreno Ocampo, vil stille de seks for domstolen i Haag, mens andre ansvarlige for de optøjer, som hærgede landet i ugerne efter valget, skal tiltales hjemme i Kenya

»Det var ikke bare forbrydelser mod uskyldige kenyanere. Det var forbrydelser mod menneskeheden som sådan. Ved at gøre op med straffriheden for den type massive forbrydelser får vi retfærdighed for ofrene og for deres familie. Og kenyanerne vil være på vej mod et fredeligt valg i 2012,« udtaler Ocampo.

Men den kenyanske regering er imod anklagerne. De mener, retsopgøret skal ske i Kenya og ikke i internationalt regi. Som en konsekvens har et overvældende flertal af politikerne i Kenyas parlament stemt for at trække sig helt ud af det internationale retssamarbejde.

»En tiltale i ICC medfører særlig stigmatisering og giver indtryk af at et land er i kategori med en mislykket stat. Kenya er ikke i sådan en kategori,« udtaler Kenyas vicepræsident Kalonzo Musyoka. Og hans regering bakkes nu op af kollegerne i Den Afrikanske Union, som har stemt for at Kenya selv får lov at gennemføre retssagen, selvom den oprindelige frist for længst er overskredet. Det afrikanske genklang for Kenyas skepsis modstand mod det internationale retssystem hænger sammen med at mange her opfatter systemet som imperialistisk og negativt drejet overfor afrikanske ledere.

Afrikansk vinkel

Til trods for at afrikanske lande udgør størstedelen af de lande, som har underskrevet Rom-statutten - det FN-dokument, som er hele grundlaget for det internationale retsmaskineri. Kenyas præsident, Mwai Kibaki, kalder det da også et spørgsmål om at »genoprette Afrikas værdighed og suverænitet.«

På det seneste møde i Den Afrikanske Union kaldte Sudans udenrigsminister ,Kamal Hassan Ali, f.eks. domstolens chefanklager for »en politisk aktivist«.

Med henvisning til sagerne mod Sudans præsident, Omar Al-Bashir, og de seks i Kenya, opfordrede han alle afrikanske lande til at boykotte Den Internationale Domstol.

»Det, vi ser nu, er begyndelsen på et scenario rettet mod den ene afrikanske leder efter den anden,« sagde Ali ifølge sudanesiske medier.

Andre kritikere fremhæver det problematiske i at den internationale straffedomstol finansieres primært af europæiske midler og kan misbruges som et politisk værktøj. Blandt andre Mahmood Mamdani, der er professor i antropologi og regeringsførelse ved Columbia University i New York og tidligere direktør for Institute of African Studies.(Han er også forfatter til bogen Good muslim, bad muslim (om antiterror, red.).

»ICC har tendens til kun at fokusere på afrikanske forbrydelser, særligt på sager der er i USA's interesse. Det vækker bekymring om en politiseret retfærdighed og relationen mellem politik og udøvelse af retfærdighed,« siger han.

USA's gentagne opfordringer til Kenya om at samarbejde med domstolen klinger yderligere hult, eftersom USA netop er blandt de stormagter, der ikke selv har afgivet suverænitet til domstolen. Og Mahmood Mamdani fortsætter:

»Den virkelige fare i at løsrive juraen fra det politiske styre og overdrage det til menneskerettighedsfundamentalister er, at det vil forvandle retsopfattelsen til et spørgsmål om at søge hævn og derved forhindre forsoning og varig fred.«

Folket vs. eliten

Til gengæld viser flere meningsmålinger, at befolkningen i Kenyas faktisk håber på international handling. De har mistet tilliden til, at deres eget retssystem vil tage sagen alvorligt. Ifølge Kenya Human Rights Commission er så mange som 90 procent af befolkningen tilhængere af, at ICC griber ind og placerer et ansvar.

»Folk vil have retfærdighed for ofrene fra volden efter valget. Og de har ingen tillid til at vores eget retssystem vil kunne sikre dette,« siger Muthoni Wanyeki, direktør for Kenya Human Rights Commission til Information. Hun påpeger, at retssagen kan forhindre flere toppolitikere fra begge sider af det politiske landskab i at stille op til præsidentvalget i 2012. Men fordi de tilhører samme sociale og politiske elite, holder de sammen og beskytter hinanden. Man havde chancen for at tage sagen alvorligt tilbage i 2009, men intet skete og derfor overgik efterforskningen til ICC, påpeger hun.

Og ligesom andre uafhængige observatører - f.eks. den uafhængige valgkommission - advarer hun om risikoen for, at volden vil komme igen i større, vildere og mindre kontrolleret omfang, hvis ikke der gøres noget nu.

»Budskabet ved ikke at gøre noget er klart: Individuelle politikere og politiske partier kan benytte statsapparatet og statsstyret vold til at opnå deres politiske mål. Det er som at sige, at det ikke betyder noget, om man stemmer. Der er enden på hele ideen om demokrati,« siger Muthoni Wanyeki.

Under sit besøg i Kenya i slutningen af januar opfordrede udenrigsminister Lene Espersen (V) landets regering til at samarbejde med ICC. Set fra dansk officiel hold spiller Kenya en vigtig rolle for fred og stabilitet i den østafrikanske region, herunder Afrikas Horn. Landet er engageret i stabiliseringen af Somalia, fredsprocessen i Sudan og er samarbejdspartner i kampen mod terror.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu