Læsetid: 3 min.

Den kollektive militærledelse skal styre ordnet overgang til demokrati

Militærrådet, som overbeviste Mubarak om, at spillet var ude, er en anonym forsamling af elite-officerer, der ser sig selv som republikkens beskyttere
12. februar 2011

BEIRUT - Hosni Mubarak lod den håndplukkede vicepræsident Omar Suleiman om at meddele chefens fald, men han overlod ikke den sfinksagtige tidligere spionchef magten, som regimemodstandere frygtede efter den dramatiske præsidenttale sent torsdag aften.

I stedet valgte Mubarak sin platform som øverstbefalende for Egyptens væbnede styrker til nedstigningen og overgivelsen af magten til 'Det øverste Råd for De Væbnede Styrker'. De skal nu forestå den »ordnede overgang« til et demokratisk Egypten, som bl.a. præsident Obama har efterlyst.

Rådet består af 16 højtstående officerer med en gennemsnitsalder på omkring 60 år, hvilket betyder, at der er både ældre og yngre officerer omkring mødebordet. Da rådet mødtes torsdag - uden Mubarak - var mødelederen Mohamed Tantawi, 75 år og forsvarsminister med militær rang af feltmarskal, der også fra i går kl. 17.12 dansk tid er Egyptens faktiske leder. Militærrådet trådte sammen igen i går - og igen uden Mubarak - hvorefter det udsendte 'Communique Nr. 2', der i vestlige medier blev opfattet som opbakning til Mubaraks forbliven i embedet til september, men med en uspecificeret aflevering af beføjelser til Omar Suleiman, der selv er tidligere general, men som efter sin udnævnelse til efterretningschef midt i 90'erne forlod militæret.

Chefkasketten og folket

Det andet kendte ansigt i rådet udover Tantawi er generalstabschefen, Sami Annan, der i modsætning til hårdnakkede forlydender deltog i torsdagens møde siddende ved siden af Tantawi.

Begge officerer har hidtil været betragtet som loyale støtter til Mubarak - Tantawi er således blevet kaldt 'Mubaraks puddel'. Dog har analytikere, Information har talt med i løbet af de sidste uger, peget på, at Tantawi ikke kun var på vej ud af militæret til en pensionering, men også på vej væk fra Mubarak i lyset af de voldsomme folkelige manifestationer. Den aldrende general lod sig også se offentligt i demonstrationernes anden uge, da han troppede op på Tahrir-pladsen for at opmuntre sine styrker med håndtryk og opmuntring - akkompagneret af lavtflyvende kampfly over det centrale Kairo. Meldingen var ikke til at tage fejl af: Tantawi signalerede, hvem der havde chefkasketten på allerede på det tidspunkt. Og den kasket havde, som det blev udtrykt, »autoritet til at beordre Mubaraks sikkerhedshunde tilbage i hundehusene«. Annan har derimod hele tiden været set som Mubaraks højre hånd i det militære kleresi - under den første demonstrationsfredags blodige sammenstød rejste Mubarak angiveligt til Sharm el-Sheik på Sinai i selskab med Annan.

Og torsdag aften forlød det, at han igen var i feriebyen med sin generalstabschef - men Annan blev i Kairo og er nu en central aktør i det overgangsstyre, de militære ledere skal etablere - og som de formentlig for længst har udarbejdet et blueprint for.

Communique Nr. 2

»Der er ingen tvivl om, at Communique Nr. 2 var en meddelelse til Mubarak om, at spillet er ude,« siger Sateh Noureddine fra avisen As-Safir i Beirut, der har fulgt den egyptiske revolution tæt.

»Militærrådet har set det som sin hovedopgave at beskytte revolten, ikke præsidenten. Og intet, heller ikke deres erklæring, der blev tolket som opbakning til præsidenten, tyder på, at officererne er uenige. De står samlet bag det militære lederskab under Tantawi og Annan, og de har set det som hovedopgaven på den ene side at værne demonstranterne mod overgreb fra Mubaraks og Suleimans sikkerhedsstyrker, men på den anden side at respektere forfatningen, som jo giver den siddende præsident vide magtbeføjelser.«

Netop derfor er det første løfte i Communique Nr. 2 om at ophæve den undtagelsestilstand, der har varet i mere end 30 år, vigtig.

»Der var tale om en forsikring til de demonstrerende om, at der ikke var noget brutalt militærkup på vej,« uddyber Sateh Nourredine.

»Det var en garanti, som de demonstrerende havde anmodet om, og som de fik.« Det var samtidig garantien, der fortalte Mubarak, at spillet var ude.

Den egyptiske hær ser - i lighed med andre militærinstitutioner i Mellemøsten - sig selv som den afgørende bærepille i republikken. Den har tradition for loyalitet og har ikke siden 1970'erne haft nogen politisk rolle. Det har tillige været vigtigt for de ledende officerer, at Mubarak, selv tidligere var chef for flyvevåbnet med medaljer fra to krige mod Israel, blev gået med en vis værdighed.

Ligesom alt tyder på, at det har været afgørende, at når han smed tøjlerne, skulle det være hæren, der samlede dem op, ikke den stedse mere upopulære sikkerhedschef, Omar Suleiman. Hans rolle i den nye magtstruktur er reduceret med overdragelsen af magten til militærrådet.

Men det betyder ikke, at han er ude af spillet - hans evner som operatør, hans arkiver og hans kontakter til USA kan blive afgørende kort i det kommende magtspil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu