Baggrund
Læsetid: 5 min.

Lighed og retfærdighed gør os sunde og glade

En række af samfundets dårligdomme kan reduceres ved at mindske indkomstkløften i befolkningen og indføre 'god' kapitalisme, siger to britiske retfærdighedseksperter
En række af samfundets dårligdomme kan reduceres ved at mindske indkomstkløften i befolkningen og indføre 'god' kapitalisme, siger to britiske retfærdighedseksperter
Udland
2. februar 2011

LONDON - Et rigt samfund med sundere, klogere, mindre voldelige og mere tillidsfulde borgere er ikke et utopisk samfund, men ét, hvor retfærdighed er omdrejningspunktet, og forskellen mellem rig og fattig er mindst mulig.

Så langt var Storbritanniens to mest kontroversielle 'retfærdigheds-guruer' enige, da de i sidste uge mødtes til et debatmøde på London Metropolitan University.

Professor Richard Wilkinson, forfatter til den omdiskuterede bog The Spirit Level, og Will Hutton, bogaktuel med Them and Us, var imidlertid langtfra enige om, hvorvidt uligheden er et resultat af det, Hutton definerede som 'dårlig' kapitalisme, eller om, hvorvidt den 'dårlige' kapitalisme er resultatet af det ulige samfund, hvor status og penge styrer folks værdiunivers og handlinger.

Richard Wilkinsons bog - forfattet sammen med Kate Pickett - er en øjenåbnende analyse, der zoomer ind på de rigeste samfund i verden og måler og vejer en lang række sociale skavanker i forhold til, hvor lige eller ulige samfundene er. Hidtil er samme onder - bl.a. vold, spædbørnsdødelighed og gennemsnitlig levealder - blevet målt i forhold til relativ indkomst i de enkelte lande, men at sammenligne tallene på globalt plan, set i forhold til hvor ulige de rigeste lande er, har afsløret et chokerende stabilt mønster.

»Hvis vi ser på børns trivsel i de rigeste lande, så er det ikke relateret til gennemsnitsindkomsten i landene, men relateret til, hvor ulige landene er. Derfor er det er enorm fejl, når børneorganisationer fokuserer på absolut fattigdom. Det er måske mere polisk acceptabelt, men det, som virkelig gør en forskel, er lighed,« forklarer Wilkinson, mens han gennemgår den ene graf efter den anden, der når til samme konklusion.

Kommer alle til gavn

Lav gennemsnitlig levealder, overvægt, psykiske lidelser, teenagegraviditeter, narkotikamisbrug, mord, mangel på social mobilitet osv., osv. forekommer alt sammen hyppigere, jo mere ulige samfundene er, viser Wilkinson og Picketts sammenstilling af allerede eksisterende forskning fra anerkendte institutioner som bl.a. Verdenssundhedsorganisationen og FN's kontor for narkotika og kriminalitet.

Wilkinson påpeger desuden, at det er ligegyldigt, hvordan ligheden opnås - om det er via et mere lige lønudgangspunkt eller ved omfordeling via skatter - ligesom forskningen viser, at også samfundets rigeste vinder ved, at indkomstkløften mindskes.

»Alle sociale klasser har gavn af lighed - for eksempel viser vores grafer, at børnedødeligheden er mindre og det boglige dannelsesniveau højere i de øverste socialgrupper i mere lige samfund,« siger han.

Spørgsmålet er imidlertid, hvorfor vi er så følsomme over for ulighed. Richard Wilkinson, der efter at have studeret økonomi på London School of Economics uddannede sig til læge, peger på, at psykosociale faktorer spiller ind, idet kronisk stress påvirker immunsystemet.

»Undersøgelser af, hvilke former for stress der får stresshormonet til at stige, viser, at trusler mod vores sociale status og vores sociale værd virkelig rammer os,« siger han og peger på, at frem for penge i sig selv, så er risikofaktorerne i lavere socialgrupper lav social status, svagt socialt netværk og stress i barndommen og sågar i fosterstadiet.

»I et ulige samfund værdsættes penge og ejendom, det at tage sig godt ud i andres øjne og ønsket om berømmelse. Disse værdier placerer os i større risiko for at blive ramt af depression, angst, misbrug og personlighedsforstyrrelser,« tilføjer Wilkinson, der i dag er professor på Nottingham Medical School.

Dårlig kapitalisme

Will Hutton startede sin karriere som børsmægler og har sidenhen haft en redaktørkarriere i BBC og på avisen The Observer. I dag er han forfatter, klummeskribent, politisk rådgiver, underviser og bestyrelsesmedlem for London School of Economics. Han er enig med Wilkinson i, at et ulige samfund er et mindre retfærdigt samfund, men han mener på den anden side også, at »total lighed er en socialistisk fantasi«.

»Jeg holder døren åben for, at der findes en rig, der har fortjent sin rigdom, og selv en fattig, der har fortjent sin skæbne,« siger Hutton, der mener, at alle er født med et 'retfærdighedsgen'.

Frem for et valg mellem socialisme og kapitalisme mener Hutton, at valget i dag står mellem 'god' og 'dårlig' kapitalisme. Han mener, at det ledende princip bør være at alle får deres »rimelige fortjeneste«.

»Lad os låne fra begge fløje: De libertære har ret i, at du skal have din andel af byttet, men samtidig giver det os ret til at spore de højst betalte, og hvis deres løn er steget meget mere end andres løn, så har vi ret til at spørge, hvad de har gjort for at fortjene det. Har de ansat en masse? Har de tjent masser af penge til aktionærerne? I tilfældet med investeringsbankfolkene kan vi se, at de absolut ingenting har at vise frem, som retfærdiggør, at de har betalt sig selv disse enorme beløb,« siger Hutton.

»Det er derfor, at der skal sættes grænser. Hvis markeder er ordentligt strukturerede, så kan de være retfærdige.«

Will Hutton mener, at en 'god' kapitalist er en entreprenør, der tager chancer og udvikler nye produkter, og som derfor har fortjent sin belønning. En 'dårlig' kapitalist er en superrige oligark - som bankdirektører eller mediemogulen Rupert Murdoch - der er blevet så store, at de har magt til at kvæle innovation og fri konkurrence og skabe monopoler.

»Et retfærdigt samfund er et, hvor vi regulerer, så vi får mindre af det, der skaber social ulighed og ødelægger miljøet, og mere af de ting, vi bekymrer os om, såsom job,« siger Hutton.

»Når I har forstået, hvad jeg siger, så kan I se resultatet i Richards grafer,« erklærer han.

Wilkinson er imidlertid ikke imponeret.

»Teorien om 'rimelige fortjeneste' bygger på en vurdering af andres evner; det er en bonuskultur,« siger han.

»I ulige samfund arbejder folk længere, og de forbruger mere, fordi ulige samfund er samfund, hvor penge har stor betydning, hvor penge viser andre, hvad vi er værd. Jeg tror ikke, at en bestemt type kapitalisme er årsagen til det.«

Richard Wilkinson taler i eftermiddag på et møde arrangeret af SF i Fællessalen på Christiansborg. Hans bog 'The Spirit Level - Why Equality is Better for Everyone' er udgivet af Penguin (9.99 pund). Mange af graferne i bogen kan ses på: www.equalitytrust.org.uk

Will Huttons bog 'Them and Us: Politics, Greed & Inequality. Why We Need A Fair Society' er udgivet af Little Brown Books Group (20 pund). Et uddrag kan læses på: www.guardian.co.uk/books/2010/sep/26/them-and-us-will-hutton

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kan vi komme længere: retfærdighedseksperter!

Lighed og retfærdighed er ikke umiddelbart synonyme begreber og sammen med "god" kapitalisme noget sludder. Hvorfor i alverden skulle vi leve længere? Men også lægevidenskaben er på vej ind i kvaksalveriet, mens liberalister vil forklare frihed med lighed, en direkte vej til mere misbrug og mere krig.

I dag gentager Birthe Rønn Hornbech, hvad K.K:Steinke sagde i 30'erne om flygtningene: 'Asylret er ikke en ret, som flygtningene har til at være her. Det er statens ret til at lade være med at sende flygtningene tilbage, hvorfra de kom.' Både datidens og vor tids "gode" kapitalisme sendte med denne lighedstese adskillige tilbage, dengang til gestapo, i dag til en tilsvarende tortur og forhånelse.

Har nogen opskriften på at blive glad?

Lighed i menneskelig forstand og en opfyldelse af de basale humane psykosomatiske behov er de vigtigste parametre som ethvert samfund må søge at tilstræbe. Det paradoksale er at vores nuværende samfundsstruktur gør det stik modsatte. På globalt plan stiger indkomstforskellen, 1% af verdens befolkning ejer nu 40% af verdens rigdom (penge). En milliard mennesker er underernærede, for bare at tage et åbenlyst eksempel på at vores samfund ikke sikrer de basale behov. Og indenfor de enkelte lande stiger uligheden også, og folk oplever i stigende grad at føle sig stressede og utilpasse, med deraf følgende dårligdom og tab af livskvalitet for én selv og for menneskene omkring en.

Det er på tide at vi indser, at vores nuværende samfundsstruktur har spillet fallit. Denne banebrydende film – http://zeitgeist3.dk – hvor Richard Wilkinson medvirker, demonstrerer mange af de problemer som vores nuværende samfundsstruktur er ansvarlig for, og den viser at den primære årsag er den monetære markedsøkonomi. Den præsenterer desuden en vision for et fremtidigt samfund, der tilgodeser de basale menneskelige behov til gavn for alle. Svaret er hverken kapitalisme eller socialisme.

Tssk, hvilken lorte-graf. Den rigtige fra equalitytrust.org.uk viser USA "off the chart", og så er de ikke engang med i denne?

Se den rigtige her:
http://www.equalitytrust.org.uk/why

Japan er altså det bedste land med små uligheder og få socialeproblemer. Well-off we go...

Hvor langt er der til Japan, når man går?

Se, der var engang en mand,
ej hans navn jeg huske kan,
men han bygged luftballoner
i forskellige faconer.
Han blev ked af kun at bo
hos sin far på Nørrebro,
og på flugt han gik og lured'
trak en dag en bil af skuret.
Hvor han ville hen, nå ja,
til det land Amerika,
for han sad med skumle planer
om at blive indianer.

Fra "Amerikarejsen"
samtidig med "Flugten til Amerika":

Nu flygter jeg bort til Amerika,
og når man så er forlegen,
hvor atter man får en Peter fra,
ja, så er Peter af vejen.
Man gynger den hele udslagne dag
i dejlige vuggestole,
og det kommer an på hvers behag,
om man gider gået i skole.

Lennart Kampmann

hehe, så den danske velfærdsmodel er den alle skal stræbe efter.....

Det var først da vi fik adgang til antidepresiver at vores selvmordsrate faldt. Men det er jo glemt nu - vi havde en af verdens højeste selvmordsrater....

Med venlig hilsen
Lennart

Tja, silkevejen er nok ikke længere så sikker. Jeg når sikkert ikke levende gennem Khyberpasset. Det er for koldt at svømme nord om Rusland. Sydpå er der sørøvere alle steder og store sultne fisk....

Hmm, jeg tror jeg bliver lidt og nyder skænderierne i disse spalter ;O}

John Christian Mogensen

Der synes blandt kommentatorerne ikke at være
nogen alvorlig interesse for den tese, der blev udtrykt i artikelen, nemlig at fordelingsmæssig ulighed gør et samfund væsentligt dårlige at leve i for de fleste, også for de bedst stillede.
Per Diepgen har ret i at fordelingsmæssig lighed og retfærdighed ikke er det samme, men det udelukker ikke at man ved en gennemtænkning af retfærdighedsbegrebet når frem til at et samfund med høj grad af lighed er mere retfærdigt end et samfund med mindre lighed.
Nietzsche, der ganske vist ikke brød sig om lighed og foretræk et kastesamfund, har dog, utilsigtet, en kerneformulering mod ulighedssamfundet. "At man bliver, hvad man er, forudsætter at man ikke har den fjerneste anelse om hvad man er." (Ecce Homo). Men det er klart at man i ulighedssamfundet er langt mere pinligt bevidst om, hvad man er, end i lighedssamfundet. I ulighedssamfundet fristes man til at identificere sig med sin sociale status, sit økonomiske niveau, sin markedsværdi (ligesom man engang identificerede sig med sine adelstitler). Det betyder at egentlig individualitet bliver kulet ned, og erstattes med spektakulære forskelle, der sælger.
Det er klart ikke opskriften på at blive glad (den opskrift Per Diepgen efterspørger), men sikkert opskriften på at blive lykkepillelykkelig.

Har kapitalisten fået moralske skrupler, siden han vil sløjfe klassekampen og gøre sig fri af tanken om en ubehagelig ulighed?

Glad og lykkelig, som artiklen omtaler, var, hvad flere græske filosoffer beskæftigede sig med som tankens tema.
Her er begrebet erstattet med 'retfærdighed', en af alle atråværdig tilstand, som kan ophæve forskellen mellem lighed og ulighed. Kapitalisme og lighed tænkes forkastet til fordel for den 'gode og dårlige kapitalisme', og dog fastholdes begrebet klasser, altså ulighed, begreber, som er centrale i socialismen, hvor modsætningen imidlertid er liberalismen, hvilket også betyder.forskellige opfattelser af det ellers kendte forhold mellem 'frihed og kapitalisme'. Såvel 'god som dårlig kapitalisme' er for mange billedet på ulighed, så vist som kapitalisten med sin liberalisme fremkalder marginaliseringen, ulighed i forskellig styrke og grad.
(Den nuværende regering har endog lejlighedsvis fremhævet øget marginalisering som drivkraft i fremtidens samfund. Forbrugersamfundet og kravet om produktiosvækst har kapitalismen som forudsætning - retfærdihed?)

John Christian Mogensen

Det er svært at se om Per Diepgen svarer på noget

nogen har skrevet, eller om det bare er en udgydelse.
Det relevante i Wilkinsons og Picketts resultater er ikke om det ene eller det andet samfund er det retfærdige, men deres påvisning af at mere lige samfund giver et bedre liv for borgerne (sådan som de nu forstår "bedre"). Så kan man jo bagefter diskutere om man synes det er retfærdigt at folk gennemgående har det godt. Der er nogen der som fx minimalstatstilhængerne, mener det er vigtigere for retfærdigheden at ejendom betragtes som hellig, og beskatning en krænkelse. En større grad af lighed kan i øvrigt komme i stand ved andet end omfordeling via skatterne, som det Japanske eksempel viser.

Det er før i historien sket, at nogen har forsøgt af blande sin politiske opfattelse med sin opfattelse af moral, og jeg véd ikke, om SF på Christiansborg-mødet tilsluttede sig den nye filosofi. Udgydelser.