Læsetid: 4 min.

Malta frygter flygtningestrøm

Evakuerede udlændinge fra Libyen ankommer i tusindvis til middelhavsøen Malta. Den lille østat arbejder på højtryk, mens ngo'er og politikere forbereder sig på det værste
28. februar 2011

Valetta, Malta- I går ankom 2200 kinesiske oliearbejdere til Malta, efter de var blevet evakueret fra opstanden i Libyen. Kineserne er de seneste af en bølge af udenlandske statsborgere, der lander på den lille middelhavsø med kun 412.000 indbyggere, der blev medlem af EU så sent som i 2004. I alt vurderes det, at 6000 udlændinge har taget flugten fra Libyen til Malta i løbet af de seneste fem dage, og det store pres begynder nu at kunne mærkes på den lille ø-stat, der i forvejen fungerer som første stop for mange nordafrikanske bådflygtninge, der håber på at komme ind i Europa.

Presset til det yderste

Men som krisen i Libyen fortsætter, bliver det sværere for Malta at klare flygtningestrømmen, og det kan have alvorlige konsekvenser for hele EU, hvis ikke det internationale samfund straks skrider til handling.

»Det, vi har brug for, er kollektiv indsats, for Malta har begrænsede ressourcer, og derfor er det internationale samfund nødt til at træde mere i karakter, ikke bare EU,« siger professor Stephen Calleya, der er leder af Mediterranean Academy of Diplomatic Studies på Malta Universitet og en anerkendt forsker i forholdet mellem Europa og Middelhavsregionen.

»Et lille land som Malta udretter allerede mirakler, der foregår en kæmpe koordination af humanitært arbejde. Men det er essentielt med hjælp udefra, for som det ser ud nu, fortsætter ustabiliteten, og derfor vil den humanitære krise vokse.«

Information var på havnen i hovedstaden i Valletta fredag aften, da omkring 500 udlændinge, heraf halvdelen amerikanere, ankom til Malta efter at være evakueret fra Libyen. Flere af de evakuerede fortalte om, hvordan de måtte forlade deres libyske venner og bekendte uden at vide, hvad der skulle ske med dem, og blandt dem var også den libyske kvinde Aisha Qureshi, der ankom med sin datter på armen og fortalte, hvordan hun i uvished måtte efterlade sin mand i landet, mens hun selv tog flugten. Hun var den første i sin omgangskreds, der flygtede.

»Jeg er temmelig ulykkelig, fordi min mand stadig er i Libyen, Jeg har efterladt alt. Men jeg håber af hele mit hjerte, at jeg snart ser ham igen,« fortalte hun. Det er netop strømmen af libyske flygtninge, der lige nu diskuteres på Malta som det afgørende punkt i hjælpearbejdet. Med et areal, der er halvt så stort som Bornholm, er øen allerede presset til det yderste med evakuerede vesterlændinge og bådflygtninge. Og hvis libyske flygtninge begynder at komme til øen, vil hele strukturen i landet bryde sammen, og det kan have vidtrækkende konsekvenser i hele Europa, frygter professor Stephen Calleya. »Jeg ville have forventet, at EU var meget mere aktiv i forhold til de forskellige revolutioner, der har fundet sted i Middelhavsregionen, senest i Libyen, først og fremmest gennem diplomatiske og politiske aktioner, for at sende klare signaler til befolkningen i landene om, at de internationale love bliver overholdt, og om at vold kun leder til mere vold, og at det ikke vil blive accepteret. Her burde EU være meget mere klar i sin udmelding,« siger professor Stephen Calleya og understreger, at strømmen af libyske flygtninge ikke kun vil destabilisere Malta, men hele Europa. »Der vil komme en masse flygtninge, og ustabiliteten vil få stor effekt på for eksempel priserne på olie, og de økonomiske investeringer i regionen på grund af den store usikkerhed omkring markedet. Det har en masse negative effekter, og ikke blot i form af det øgede pres fra flygtninge.«

Risiko for magtvakuum

I Maltas internationale lufthavn i Luqa uden for Valletta ankommer evakuerede også dagligt, enten på kommercielle fly eller på specielt chartrede militærfly. Da Information besøgte den normalt så søvnige lufthavn summede ankomsthallen af hektisk aktivitet og forvirring. En strøm af feriegæster, militærpersonel og evakuerede udlændinge smeltede sammen og viste tydeligt, hvor meget arbejde krisen i Libyen medfører for de lokale myndigheder. »Der er en masse møder på tværs af diverse ministerier og afdelinger i militæret. Det er udenrigsministeriet, der står for evakueringsarbejdet, men vi arbejder alle i højeste beredskab. Der er enormt travlt,« fortæller en presseofficer fra Malta Armed Forces. I går sagde Maltas indenrigsminister, Mifsud Bonnici til The Malta Independent, at Maltas behov for hjælp fra EU afhænger af antallet af flygtninge, hvilket det endnu er tidligt for tidligt at vurdere.

»Det vigtigste er, at vi er så forberedte som muligt. I værste fald vil Malta endnu engang blive bedt om at spille en humanitær rolle. Så hvis Gadaffis klan bliver afsat, kan der opstå en bølge af flygtninge,« sagde han og understregede, at det lige så vel kan blive Gadaffis støtter som hans modstandere, der bliver de flygtninge, der ankommer til Malta. »Indtil videre er de libyske flygtninge endnu ikke begyndt at komme hertil, men vi kan ikke ignorere de reporter, vi får fra blandt andet Europol. Vi må ikke tabe hovedet, men vi må heller ikke glemme, at vi befinder os meget tæt på en krigszone,« sagde indenrigsministeren. Den vurdering støttes af professor Stephen Calleya. »Krisen understreger EU's manglende indsats i Middelhavsregionen, så jeg håber, vi kommer til at se noget politisk vilje i den retning. Efter revolutionen i Libyen vil der være behov for at kunne håndtere flygtninge samt overgangen til et nyt system, hvordan det end bliver, og det skal vi kunne assistere med. Ellers vil der kunne opstå et magtvakuum, hvor andre institutioner, der måske ikke har folkets interesser på sinde, kan komme til.«

Artikel om Vesten og den arabiske olie side 10-11

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu