Baggrund
Læsetid: 4 min.

En ny type verdenshandel

EU-Parlamentet gav i går grønt lys til en ny handelsaftale mellem EU og Sydkorea. Det lyder måske ikke så sexet, men aftalen afspejler en ny verdensorden, hvor Vesten bestemmer mindre, og de store lettere kan tryne de små
EU og Sydkorea har indgået en meget vidtgående handelsaftale, selv om f.eks. europæiske bilproducenter er nervøse over konkurrencen fra de sydkoreanske Hyundai-biler.

EU og Sydkorea har indgået en meget vidtgående handelsaftale, selv om f.eks. europæiske bilproducenter er nervøse over konkurrencen fra de sydkoreanske Hyundai-biler.

Lee Jae-Won

Udland
18. februar 2011

Med et stort flertal gav EU-Parlamentet i går grønt lys til en vidtgående handelsaftale med Sydkorea, som både afspejler et vigtigt skifte i EU's handelspolitik og en ny økonomisk verdensorden med mindre magt til Vesten og rigtig meget mindre magt til de fattigste udviklingslande.

»Den her aftale er den første af en ny generation af handelsaftaler, der signalerer, hvor meget verdensøkonomien og den måde, den bliver styret på, har forandret sig,« siger lektor Jens Ladefoged Mortensen, Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet.

Det nye er, at EU nu forsøger at indgå handelsaftaler bilateralt, altså med enkelte lande, frem for at gå gennem verdenshandelsorganisationen WTO. Aftalen med Sydkorea er nemlig kun den første af en serie planlagte handelsaftaler med asiatiske lande, hvor en aftale med Indien ventes at følge måske allerede senere i år og siden én med Kina.

USA følger samme spor og er lige nu i færd med at ratificere en aftale med Sydkorea i stil med den, EU-Parlamentet i går godkendte.

»Ligesom på klima-området har det vist sig umuligt at få seriøse forslag igennem globalt, og så laver man i stedet bilaterale aftaler, som er mere vidtgående,« siger Jens Ladefoged Mortensen.

Samtidig er det tydeligt, at landene i Vesten nu må give flere indrømmelser til gengæld for den toldfri adgang til de attraktive nye vækstmarkeder.

»I gamle dage kunne EU diktere vilkårene - men nu er det mere ligeværdige forhandlinger,« siger Jens Ladefoged Mortensen. Blandt andet har EU-landene måttet finde sig i kun at yde minimal beskyttelse til de sektorer, der nu bliver udsat for skrap konkurrence fra koreanske producenter - det gælder især bil-, tekstil- og forbrugerelektronikindustri.

Historisk aftale

Aftalen mellem EU og Sydkorea er historisk vidtgående og vil frem mod 2015 fjerne omkring 98 procent af alle toldsatser og andre handelsbarrierer med hensyn til både industrivarer, landbrugsvarer og serviceydelser. Det ventes at fordoble samhandlen på 20 år. Og nok så vigtigt, fremhæver Jens Ladefoged Mogensen, indeholder aftalen også bedre patent- og varemærkebeskyttelse af europæiske produkter i Sydkorea, inklusive de særlige geografiske varemærkebetegnelser (dem, der gør, at danskproduceret feta ikke hedder 'feta', men 'salattern'). Det kan gavne såvel skotske whiskymagere som italienske parmaskinkeproducenter, der nu er sikret mod kopister og samtidig kan eksportere toldfrit.

»Det er noget af det, EU kan kalde på, når krisen kradser - vi har landbrugsprodukter, som kan sælges for det dobbelte, fordi de kommer et bestemt sted fra,« siger Jens Ladefoged Mortensen og understreger, at også danske medicinalfirmaer kan få fordel af bedre patentbeskyttelse:

»Vinderne er de eksportører i Europa, der er konkurrencedygtige og har noget at sælge. Europa vinder samlet set på aftalen, men der vil være sektorer, det ikke er så godt for.«

EU-Parlamentet har i forbindelse med sin godkendelse af aftalen efter eget udsagn øget beskyttelsen af tekstil-, elektronik og især bilindustrien. Konkret drejer det sig om skærpelse af en såkaldt 'sikkerhedsklausul' ved aftalen, som blandt andet betyder, at dele af den kan omgøres, hvis det pludselig vælter ind med billige koreanske varer af en bestemt slags - hvilket de europæiske bilproducenter med italienske Fiat i spidsen har været særdeles nervøse for.

For Korea ventes aftalen at blive en stor fordel. Ifølge en nylig rapport fra Bruxelles-tænketanken European Centre for International Political Economy kan den øgede adgang til EU-markedet få Sydkoreas bruttonationalprodukt til at stige med mellem 0,8 og 3 procent - og den er langt mere betydningsfuld end den kommende aftale med USA. Koreas landbrugssektor - på nær risproducenter, som er holdt helt uden for aftalen - kan dog se frem til øget konkurrence.

Taberne

Men mens handelsaftalen altså samlet ser ud til at blive en stor fordel for både EU og Sydkorea, kan de fattigste udviklingslande blive de helt store tabere på den udvikling, aftalen symboliserer: At de store økonomier indgår handelsaftaler direkte med hinanden frem for at gå gennem WTO, hvor de fattigste lande kan nedlægge veto, og forhandlingerne snegler sig afsted på 10. år. En af de store knaster ved WTO-forhandlingerne er de rige landes landbrugsstøtte, som gør det mere end svært for de fattigste landes bønder at konkurrere. Den knast bliver sværere at fjerne, i takt med at Vesten gennem bilaterale aftaler får eksportadgang til stadig flere af de store udviklingslandes markeder, mener Christian Friis Bach, tidligere international chef i Folkekirkens Nødhjælp og ekspert i international handelspolitik.

»Når man allerede har god markedsadgang til Sydkorea, hvorfor så give sig på landbrugsområdet for at få adgang til Burundi? Man udhuler de elementer, som kunne være drivkraft for en global aftale,« siger han.

Også ifølge Jens Lade- foged Mortensen kan aftalen gøre livet sværere for de fattigste lande - selv om EU efter hans opfattelse endnu ikke har opgivet drømmen om en WTO-aftale. Men han understreger, at de bilaterale aftaler kan betyde mindre indflydelse til de små udviklingslande på fremtidens internationale handelsaftaler:

»Den store frygt er, at når få af de rigtigt store sætter sig sammen, er det fremtidens spilleregler, der bliver skabt,« siger han.

»EU må ikke opgive at opnå en multilateral aftale gennem WTO,« sagde næstformanden for EU-Parlamentets internationale handelsudvalg, Robert Sturdy, i forbindelse med afstemningen i går, »men i mellemtiden bør vi bestræbe os på at finde så mange åbninger for bilateral handel som muligt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her