Nyhed
Læsetid: 4 min.

Regimet går til modangreb

Mindst en blev dræbt og 400 er såret i Kairo, hvor det i går kom til voldsomme sammenstød mellem Mubarak-tilhængere og demonstranter. Regimets håndlangere blev kørt ind med busser og angreb de demonstrerende. Hæren så på
Sten og molotovcocktails fløj gennem luften i det centrale Kairo i går, hvor demonstranter og Mubaraks lakajer sloges. Soldaterne sad passivt i deres kampvogne, mens borgerne   søgte dækning under dem.

Sten og molotovcocktails fløj gennem luften i det centrale Kairo i går, hvor demonstranter og Mubaraks lakajer sloges. Soldaterne sad passivt i deres kampvogne, mens borgerne søgte dækning under dem.

Felipe Trueba

Udland
3. februar 2011

»Er I fra al-Jazeera?,« råber en rasende ung mand, da han ser mit videokamera.

»Sweiha sweiha (rolig, rolig på arabisk),« prøver jeg. Uden held.

»Er I fra al-Jazeera?,« gentager han denne gang ret så truende få centimeter fra min ansigt.

Den arabiske tv-kanal al-Jazeera, der med sine livereportager fra Kairo har sendt chokbølger fra det egyptiske politiske jordskælv ud over hele den arabiske verden og tilbage til Egypten, er blevet udråbt som den store skurk på egyptisk stats-tv.

Vi er nu omringet af 10-12 mænd. Én griber fat i mit kamerastativ. Så blander to fuldskæggede mænd sig pludselig og skiller mængden, så vi kan slippe væk.

»Nogen af dem fortalte, at de er blevet betalt for at komme herind på Befrielsespladsen (Tahrir) og udøve vold mod os,« siger Nermine Migehed, en bankmand midt i 30erne.

»Se, hæren beskytter os ikke mere. De gjorde ikke noget for at stoppe dem, der kom ind for at angribe os med våben. Hæren gjorde ingenting. De hjalp os ikke. De så blot til,« siger Nermine.

»Hvorfor bruger Mubarak vold mod os,« råber en mand ind i mit kamera, mens han løber forbi mig og slår ud med hænderne.

Ofrer gerne sit folk

En anden forbipasserende tilbyder uopfordret at komme med en forklaring:

»Han er parat til at ofre sit folk for sin egen æres skyld.«

Ved en af indgangene til Befrielsespladsen står modstanderne og tilhængerne og for hinanden på rækker og geled og udveksler skældsord, knytnæveslag og sågar kaster med sten.

»Mubarak går snart på pension. Nu kan I godt gå hjem. Alting bliver godt igen.«

Det syntes at have været beskeden, som det hårdt egyptiske regime ønskede at sende sent tirsdag aften lod den 82-årige Hosni Mubarak træde frem på egyptisk tv og love, at han ikke vil søge genvalg, når hans nuværende præsidentperiode udløber til efteråret.

Og i går morges kunne en hvis normalitet spores i Kairos gader. Biltrafikken er vendt tilbage. Det er atter blevet livsfarligt at bevæge sig til fods i Kairos gader, og internettet er blevet genåbnet.

Men på Befrielsespladsen er det noget andet, her hører normaliteten op. Her er landet stadig i undtagelsestilstand.

»Alle her er enige om, at det ikke er nok. Vi har fået nok af dette militærregime. Vi vil have frihed og et rigtigt demokrati,« siger Ahmed Deif, der er universitetsprofessor.

»Omar Suleiman tilhører det gamle regime. Det er det samme lort,« som en demonstrant bramfrit formulerer det, mens en gruppe demonstranter i kor taktfast kræver halsen skåret over på Mubarak, mens de med hånden på halsen viser præcist hvor.

Men måske Egyptens nye eller rettere gamle stærke mand har anet, at Mubaraks løfte ikke vil være nok til at få demonstranterne til at gå hjem og passe deres, som de har gjort i de sidste 30 år under præsidentens strenge styre med permanent undtagelsestilstand.

Så for at overtale dem har han sendt titusindvis af regeringstro demonstranter på gaderne for at vise deres kærlighed til den aldrende præsident. Medlemmer af det såkaldt »tavse flertal,« som egyptisk stats-tv kalder dem.

Dem vi møder er dog langtfra tavse. Og de betjener sig i mindst lige så høj grad af tæsk og trusler som af slogans og slagord.

Da jeg begynder at tage billeder river en mand med blodssmurte hænder fat i mig, mens en anden smækker en hånd op for linsen.

Men det er ikke alle, der lader sig intimidere.

»Da jeg så Mubaraks tale i går aftes (tirsdag, red.) tænkte jeg, at han måske mente det. At han måske havde forandret sig. Jeg overvejede, om jeg skulle gå tilbage til Befrielsespladsen eller ej. Men da jeg vågnede op i morges og så, hvordan hele byen var fuld af hans hemmelige agenter, besluttede jeg mig for at komme,« fortæller Yussef i en mand midt 30erne.

Overalt opstår der slåskampsagtig tumult, når regerings- og præsidenttilhængere går til angreb på demonstranterne, der dog oftest er i overtal. Men skal man tro demonstranterne, er de fleste fra det såkaldte »tavse flertal« snarere medlemmer af det hemmelige politi.

»Vi fangede en af voldsmændene og vi fandt hans id-kort,« siger Yussuf ophidset og holder et politiskilt op.

Der er ikke noget at tage fejl af. Efter igennem hele den seneste uges omvæltninger at have overladt både initiativet og gaderne til folkeopstanden, er regimet nu gået til modangreb.

Hosni Mubarak handler på en måde, der vil få egyptere til at slå hinanden ihjel. Mubarak vil komme til at gå af, men egypterne kommer til at betale prisen i blod. Al-Jazera oplyste sent i aftes, at en person er dræbt i kampene.

»Til EU og USA vil jeg gerne sige: Sats ikke på den forkerte hest,« siger en mand indtrængende. En korrekt profeti skal det vise sig, for snart er den ene ende af Befrielsespladsen forvandlet til en kampzone, hvor først sten og senere molotovcocktails flyver frem og tilbage. I midten sidder soldaterne i deres kampvogne og ser til, mens stenkastere bruger deres ørkengule krigsmaskiner, som dækning og skjold. Regimets strategi synes at være klar. Prisen for frihed kommer til at blive meget høj. Og den skal betales i blod. Alligevel lader universitetsprofessoren Ahmed Deif sig ikke skræmme.

»Intet er gratis. Frihed er en meget kostbar ting, som vi er villig til at betale for. Ja, det vil føre til uro, og økonomien vil lide skade, men det er prisen for frihed.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et modangreb inledes efter den anden part har angrebet først - så med mindre den fredelige dmonstration skal fortolkes som et angreb (på diktaturet?), så er atiklens overskrift misvisende.

Måske er skribenten undeskyld, for det er jo samme fænomen i Danmark, hvor de fredelige demonstranter snart ved hvert tilfælde modangribes af politiet og Venstre-tilhængere.

Det er svært at få øje på demokratiet nogen steder i verden, men måske det kan sparke en debat i gang.

Pro Mubarrak støtter angreb de fredelige demonstranter med sværd, kæppe og piske på hesteryg og Kameler. Lige nu spærrer sikkerhedspolitiet alle indgange til Tahir Square og sørger for at forsyninger ikke kan komme frem.

http://www.presstv.ir/detail/163366.html

http://www.informationclearinghouse.info/article27365.htm

7 mennesker døde ifølge Al Jazeera.

Den revolutionære stemning spreder sig langsomt men sikkert overalt i verden. Ja selv i Danmark hvor fagbevægelsen nu omsider ruster sig til det store slag. Og så var der alle jer hyklere der bortdømte mig som ekstremist for et par år siden. Men den der ler sidst ler bedst...