Læsetid: 4 min.

Retsvæsnet og politikere krydser klinger i Sydeuropa

I mange sydeuropæiske lande medfører retsvæsnets autonomi hyppige konflikter mellem den dømmende og den politiske magt. I Frankrig har domstolene netop gennemført en historisk strejke i protest mod Sarkozys retspolitik
Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, kritiserede for nylig franske dommere for lemfældighed, 
 da en tidligere straffet voldsforbryder umiddelbart efter sin løsladelse dræbte en ung pige. Den kritik blev ikke modtaget med tavshed af dommerstanden, som siden har protesteret mod præsidentens udtalelser ved flere lejligheder.

Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, kritiserede for nylig franske dommere for lemfældighed,
da en tidligere straffet voldsforbryder umiddelbart efter sin løsladelse dræbte en ung pige. Den kritik blev ikke modtaget med tavshed af dommerstanden, som siden har protesteret mod præsidentens udtalelser ved flere lejligheder.

DAMIEN MEYER

15. februar 2011

I Sydeuropa spiller retsvæsnet en aktiv rolle i samfundsdebatten og er ofte i konflikt med de politiske magthavere. De såkaldt forhørs- eller undersøgelsesdommere i Spanien, Frankrig og Italien har i de seneste årtier gang på gang sat spørgsmålstegn ved den politiske magts legitimitet:

»Yngre jurister har været præget af den politiske reformbevægelse, som har sit udspring i studenteroprøret i 1968. De har ikke blot passivt accepteret deres rolle, men aktivt kæmpet for retsstaten og sociale principper. Når politikerne ikke lever op til deres ansvar ifølge forfatningens ideologi, opstår der uundgåeligt konflikter,« påpeger Jørgen Dalberg-Larsen, professor emeritus i retslære og retssociologi ved Aarhus Universitet, og tilføjer: »Jeg vil mene, at problemet stammer fra det politiske system og derfra har bredt sig til domstolene og de andre dele af statsmagten.«

I Frankrig gennemførte dommerstanden i sidste uge en historisk strejke. Præsident Nicolas Sarkozy kritiserede for nylig dommerne for lemfældighed, da en tidligere straffet voldsforbryder umiddelbart efter sin løsladelse dræbte en ung pige:

»Når præsidenten siger, at der er tale om medskyld, betyder det, at dommerne har muliggjort en forbrydelse. Det er en forfærdelig anklage at rette mod dommerne, hvis opgave netop er at retsforfølge kriminelle,« udtaler den tidligere justitsminister, socialisten Robert Badinter, til Libération.

»Den politiske magt benytter sig af dette drama for at befæste sin dominerende position til skade for magtbalancen i demokratiet,« skriver Matthieu Bonduelle, formand for dommerforeningen Syndicat de la Magistrature, i en chat med Le Mondes læsere.

Fransk uanstændighed

Sarkozy har kritiseret forhørsdommerne for at være ude af trit med befolkningen ved at fare hårdt frem i sager om økonomisk kriminalitet, men være mere tilbageholdende i voldssager.

»Sarkozy har gentagne gange kritiseret retsvæsnet, men denne gang er han trådt over stregen ved at foregribe retsvæsnets egen undersøgelse af den konkrete sag. Samtidig kritiserer dommerne ham for ikke at tilføre retsvæsnet de ressourcer, som er nødvendige for at leve op til regeringens populistiske retspolitik,« vurderer Henrik Prebensen, lektor i fransk ved Københavns Universitet. I 2009 foreslog præsidenten en afskaffelse af den uafhængige institution:

»I Danmark hører rigsadvokaturen under Justitsministeriet, men i Frankrig har man en mere inkvisitorisk tradition, hvor domsfunktionen aktivt skal efterforske sandheden,« forklarer Henrik Prebensen og tilføjer: »Det er klart, at hvis det kun er anklagemyndigheden, der hører under Justitsministeriet, der har initiativ til at rejse sager, kan magthaverne nemmere undgå, at politiske venner bliver undersøgt nærmere og sigtet for ting og sager. Set fra vores perspektiv er der meget i fransk politik, der er uanstændigt. Det politiske system finansierer sig selv ved hjælp af forskellige former for lobbyisme eller korruption.«

Sarkozy repræsenterer ifølge Henrik Prebensen »en advokatkultur« og udmærker sig ved en detailstyring af lovgivningsarbejdet.

Den norskfødte Eva Joly, der som forhørsdommer i 1990'erne afslørede, at det franske olieselskab Elfs systematiske bestikkelse af politikere i ind- og udland, repræsenterer derimod den aktivistiske dommerstand. Eva Joly stiller op som De Grønnes kandidat ved præsidentvalget i 2012.

Italiensk retsopgør

I Italien har konflikten mellem magthaverne og retsvæsnet været det dominerende tema, siden Silvio Berlusconi i 1994 »gik på banen« som politiker. I begyndelsen af 1990'erne slæbte anklageren Antonio Di Pietro hele det politiske system i Italien i retten og demonstrerede, at partierne blev finansieret gennem returkommissioner på offentlige anlægsarbejder. Det banede vejen for Berlusconis parti, og siden har Di Pietro dannet partiet Italia dei Valori (Værdiernes Italien) for at bekæmpe Berlusconi.

Nu er konflikten mellem den lovgivende og den dømmende magt spidset yderligere til efter de seneste anklager mod den italienske ministerpræsident. Berlusconi er sigtet for omgang med mindreårige prostituerede og magtmisbrug, men beskylder anklagerne for at have en politisk dagsorden. Forleden truede han med at sagsøge staten, hvis retten i Milano efterkommer anklagemyndighedens begæring om at føre sagen. Ifølge Morten Heiberg, adjunkt i retshistorie ved Københavns Universitet, demonstrerer det italienske retsvæsen, at det formår at modstå politisk pres:

»Det er imidlertid ikke særlig sundt for det politiske system, hvis regeringen bliver bragt til fald af en retssag. Det var jo også i sin tid det, der skabte grundlaget for Berlusconis populisme, og han vil givetvis udnytte offerrollen.«

Spansk aktivisme

I en lækket indberetning fra den amerikanske ambassade i Madrid om organiseret kriminalitet, som Wikileaks har offentliggjort, hævder den amerikanske ambassadør, at dommerstanden i Spanien er korrupt og citerer Fernando Bermejo, offentlig anklager i Barcelona: »Bermejo var enig i, at penge er magt, og tilføjede, at det er særlig sandt, når de beløb, der tilbydes i bestikkelse, er så store.«

Spanien fik først en uafhængig undersøgelsesdommerinstitution med den demokratiske forfatning fra 1978. Siden har især undersøgelsesdommeren Baltasar Garzón gjort sig bemærket ved at føre opsigtsvækkende sager om menneskerettighedskrænkelser. Han har udstedt en international arrest-ordre mod den tidligere diktator i Chile, Augusto Pinochet, og forsøgt at føre sag mod seks medlemmer af Bush-regeringen.

Men for et år siden blev Garzón suspenderet, fordi han havde overskredet sine beføjelser i efterforskningen af en korruptionssag. Andre indberetninger fra foråret vidner om amerikanernes bekymring for Garzóns efterforskning af amerikanske fangetransporter og forholdene på Guantanamo:

»Nu hvor han er i gang, er det svært for os at se, hvorfor han skulle slukke sin maskine, som generer avisoverskrifter, medmindre han bliver tvunget til at gøre det. Vi frygter også, at Gazón ikke vil blive afskrækket af truslen om disciplinære sanktioner, men tværtimod vil byde muligheden for at få status som martyr velkommen, fordi han ved, at sagen vil få verdensomspændende opmærksomhed.«

Morten Heiberg betegner Garzón som 'en aktivistisk dommer'.

»Ved at åbne massegrave fra Den Spanske Borgerkrig og efterforske Franco-styrets forbrydelser har Garzón forsøgt at gøre op med den såkaldte glemselspagt. Overgangen fra fascismen til en demokratisk forfatning var præget af angsten for en gentagelse borgerkrigens rædsler, og derfor valgte forfatningens forfattere glemslen som forsoningsstrategi. Spanien er jo ikke blot præget af ideologiske modsætninger, men også af regionale konflikter, som kan blusse op på baggrund af et retsopgør.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu