Nyhed
Læsetid: 2 min.

Rohde: asylkaos er fælles ansvar

EU må tage et langt større ansvar, hvis asylproblemet i Grækenland skal løses, mener Jens Rohde (V), som finder det kritisabelt, at der skulle en dom til, før Danmark tog ansvar
Udland
4. februar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har op til EU-topmødet i dag udtalt, at der skal lægges større pres på Grækenland for at få løst det presserende problem med det store antal afventende asylansøgerne i landet. Men et større politisk pres er ikke tilstrækkeligt, mener EU-parlamentariker Jens Rohde (V). En løsning indebærer i stedet, at EU i højere grad betragter asylproblematikken som et fælles ansvar. For ethvert andet EU-land, der havde oplevet en så massiv tilstrømning af flygtninge, ville have stået over for samme udfordringer. Det er derfor ikke i orden, når medlemslandene i ly af Dublin-konventionen ikke tager ansvar, lyder det fra Jens Rohde.

»Danmark skal som EU-land behandle asylansøgningerne, og når vi har behandlet disse ansøgninger, skal de, som ikke kan få asyl, selvfølgelig tilbage, mens de, der får asyl, bør tilbydes ophold i Danmark. Ikke noget med at sende dem tilbage til Grækenland. Tænk, hvis vi stod i Grækenlands sted,« siger Jens Rohde.

Løkke bebuder, at han vil lægge pres på Grækenland, fordi landet bringer konventionen i fare ved ikke at leve op til menneskerettighederne. Er det så simpelt?

»Det er godt, at statsministeren vil tage det op, men man kan ikke bare stille sig op og sige, at det her er et græsk problem. Man skal gå på to ben i denne her sag. Der er en ydre problematik, som vi må forsøge at løse via en diplomatisk vej, og så er der en her og nu-opgave: Vi må hjælpe grækerne ved at tage presset af dem og behandle asylsagerne.«

Danmark bør hjælpe til

-Har Danmark gjort nok for at hjælpe, og har Danmark gjort det i tide?

»Man kan diskutere, om EU har reageret hurtigt nok. For det er ikke op til det enkelte land det er op til EU-fællesskabet, som Danmark selvfølgelig er en del af. Grækenland er bagud med 46.000 ansøgninger, og virkeligheden er jo, at hvis ikke vi træder til og hjælper, så vil vores indsats reduceres til et plaster på et åbent sår, der springer op igen og igen. Grundlæggende er det et spørgsmål om, hvornår man begynder at behandle de asylansøgninger, og Danmark gør det først nu, efter der er faldet dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol mod Belgien. Jeg er glad for, at Danmark har ændret holdning. Dels fordi vi er et retssamfund, men også politisk set, for jeg synes, det er noget, vi har en forpligtigelse til. Med eller uden dom men det er bare min holdning.«

-Der er du så ikke helt på linje med dit parti?

»Nej, men man har i Danmark været bange for at underminere Dublin-konventionen, og den frygt forstår jeg sådan set udmærket. Det rigtige har jo været i første omgang at sende penge til grækerne så de ansøgere, der sidder i lejrene kan få bedre vilkår, men på et eller andet tidspunkt konstaterer man jo altid, at nu går det ikke længere. I Danmarks tilfælde skulle der en dom til og sådan er det jo bare. Men nu skal vi kigge fremad, og det kræver, at alle lande anerkender deres ansvar i fællesskabet. Det handler ikke om jura det handler om politisk vilje.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her