Nyhed
Læsetid: 3 min.

’Stigende oliepris truer verdensøkonomien’

Dyrere olie i kølvandet på oprør i Libyen og andre arabiske lande truer ifølge Det Internationale Energiagentur den skrøbelige verdensøkonomiske optur. Andre maner til besindelse, mens krisen i Libyen spidser til
Udland
24. februar 2011

Når der er ballade i Mellemøsten, stiger prisen på olie og den eskalerende krise i oliediktaturet Libyen får nu Det Internationale Energiagentur (IEA) til at advare om fare for verdensøkonomien.

»Oliepriserne udgør en alvorlig risiko for den globale økonomiske genopretning,« sagde cheføkonom Fatih Birol tirsdag til The Guardian.

»Det verdensøkonomiske opsving er meget skrøbeligt specielt i OECD-landene.«

Olieprisen nåede i løbet af i går det hidtil højeste niveau siden finanskrisen med 110 dollar pr. tønde hvilket dog endnu er langt fra det rekordhøje 147,02 dollar, som var prisen i juli 2008. Aktiekurserne verden over er også faldet i kølvandet på uroen i Libyen.

IEA, der er tilknyttet de rige landes tænketank OECD, har siden oliekrisen i begyndelsen af 1970erne stået klar til at koordinere en frigivelse af de 28 medlemslandes 1,6 milliarder tønder store olielagre og fulgte i går situationen i Libyen tæt, men uden at skride til handling.

Ro på

Det er der næppe heller brug for i hvert fald ikke af hensyn til verdensøkonomien, hvis man skal tro en af verdens førende producenter af økonomiske prognoser, Den Internationale Valutafond (IMF). Organisationen har baseret sin forudsigelse om 4,4 procents vækst i verdensøkonomien i år på en gennemsnitlig oliepris på omkring 95 dollar, og ifølge vicechef John Lipsky er olien endnu ikke dyr nok til at ændre på dén forudsigelse:

»Det er usandsynligt, at det vil føre til betydelige ændringer i udsigterne for den globale økonomi,« sagde han i går til Bloomberg TV.

Nogenlunde samme melding er kommet fra flere internationale finanshuse, bl.a. Deutsche Bank. Analytikerne peger på stærk forbrugertillid og det faktum, at Libyen er en relativt lille olieproducent, hvis 1,6 mio. daglige tønder olie hurtigt kan matches af en øget produktion i eksempelvis Saudi-Arabien.

Italienske bekymringer

Oprøret i Libyen har dog været en dyr affære for det italienske olieselskab ENI, hvis aktier dykkede kraftigt, straks oprøret mod Muammar Gaddafis styre brød ud. ENI får det meste af sin olie fra den tidligere italienske koloni og har gjort forretninger med Gaddafi i alle hans 41 år ved magten. Inden oprøret pumpede ENI dagligt cirka 250.000 tønder olie ud af landet 14 procent af Libyens totale produktion.

Opstanden i Libyen har fået ENI til at skære ned på produktionen og lukke sin Greenstream-rørledning ud af landet. Også andre olieselskaber har lukket ned eller er gået i gang med at trække udenlandske ansatte ud. Det gælder bl.a. østrigske OMV, spanske Repsol, franske Total, hollandske Shell og norske Statoil. Mere end 85 procent af Libyens olie bliver eksporteret til Europa, og mere end en tredjedel går til Italien alene. Landet modtager også store mængder naturgas fra Libyen, og i takt med svigtende leverancer blev det henover weekenden nødvendigt at tære betydeligt på gaslagrene.

Redningsaktioner

En britisk oliearbejder fortalte i går BBCs Radio 4, at han sammen med hundreder af kolleger fra forskellige lande var strandet i en lejr i ørkenen uden mulighed for at komme væk, eftersom oliearbejdernes biler er blevet stjålet af bevæbnede lokale.

»Vi lever hver dag i frygt for vores liv,« fortalte James Coyle på en skrattende telefonlinje og understregede, at han og kollegerne kun har mad og vand til omkring en dag mere.

»Vi er desperate efter, at den britiske regering skal komme og hente os,« sagde han.

Adskillige lande har allerede sendt skibe eller fly til Libyen for at redde deres borgere ud. Storbritannien forsøgte i går at gøre det samme for sine statsborgere.

De demonstrerende libyere venter der derimod en langt værre skæbne i hvert fald hvis det står til Muammar Gaddafi: Efter dage med rapporter om skydende lejesoldater i gaderne, luftangreb på demonstranter og snigskytter på tagene erklærede han sent tirsdag aften endnu ikke at have beordret brug af magt mod demonstranterne.

»Når jeg gør det, vil alting brænde,« tilføjede han.

I går så det dog i stigende grad ud til, at det er Gaddafi, jorden brænder under, eftersom han angiveligt har mistet kontrollen med store dele af landet, mens et stigende antal ambassadører, regerings- og militærfolk hopper af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her