Stol ikke på økonomerne

Politikere skal holde op med at lytte til (almindelige) økonomer og i stedet selv turde udstikke en retning for samfundet, mener stjerneøkonomen Ha-Joon Chang, som i dag gæster København
Det danske vindmølleeventyr er et eksempel på, hvordan industripolitik med målrettet statsstøtte til danske vindmølleproducenter har båret frugt med tusindvis af danske arbejdspladser og en eksportsektor i milliardklassen.

Det danske vindmølleeventyr er et eksempel på, hvordan industripolitik med målrettet statsstøtte til danske vindmølleproducenter har båret frugt med tusindvis af danske arbejdspladser og en eksportsektor i milliardklassen.

Mikkel Østergaard
4. februar 2011

I samfundsdebatten fyger det med økonomiske argumenter, og økonomer optræder i stigende grad som dommere over visdommen i det ene eller andet politiske forslag - men reelt er de fleste økonomers råd om økonomisk politik i bedste fald uduelige og i værste fald direkte skadelige.

Det er et af hovedbudskaberne i Cambridge-økonomen Ha-Joon Changs nye bog, 23 Things They Don't Tell You About Capitalism. Bogen vil gøre op med en stak af de myter fra økonomisk mainstream-teori, som ifølge den koreanskfødte Chang fuldstændig har domineret debatten om samfundsøkonomi siden 1980'erne. Ha-Joon Chang opfordrer alverdens statsledere til at lytte mindre til mainstream-økonomerne og i kølvandet på frimarkedskapitalismens kollaps - finanskrisen i 2008 - fremover at få fingrene langt dybere ned i materien, når det gælder udviklingen i deres hjemlandes økonomier.

»Den enorme opgave, vi står over for, er en fuldstændig ombygning af verdensøkonomien,« skriver Chang i sin bog.

»Intet mindre end en total gentænkning af den måde, vi organiserer vores økonomi og vores samfund på, kan gøre det. Politisk lederskab er ekstremt vigtigt,« siger Ha-Joon Chang til Information.

»Man taler ekstremt meget om iværksætteri og innovation, men pr. definition er en sand innovatør én, som gør noget, alle andre finder enten nytteløst eller umuligt. Det er det samme med politik: Gode politiske ledere finder på politiske og økonomiske projekter, som ifølge alle andre er umulige. De skaber de alliancer, alle tror er utænkelige.«

Staten A/S

I sin bog gør Ha-Joon Chang et stort nummer ud af at afmontere den kongstanke hos de fleste mainstream-økonomer, at private virksomheder er langt bedre end politikere til at afsøge nye brancher og nye muligheder, hvorfor regeringer skal blande sig så lidt som muligt i den slags.

»Der masser af eksempler på succesrige regeringsindgreb i økonomien - nogle gange i form af statsdrevne virksomheder, andre gange i form af industripolitik,« siger Chang.

Han tager udgangspunkt i sit hjemlands industrigiganter: Skibs- og bilgiganten Hyundai, elektronikkæmpen LG og verdens nu tredjestørste stålproducent POSCO. De blev alle skabt på billige lån fra statslige banker og efterfølgende mere eller mindre tvunget ind i de brancher, politikerne havde udset sig. Succesen var så stor, at Sydkorea kunne bevæge sig fra at være et ludfattigt udviklingsland til i dag at give bistand til andre.

Og reelt sker der ikke ret meget her i verden uden statslig indblanding, mener Chang. Japan, Singapore og Taiwan skylder alle deres respektive økonomiske mirakler til statslig indblanding i økonomien - og det samme gør langt hen ad vejen frimarkedskapitalismens moderland: USA's enorme offentlige investeringer i militær forskning har været afgørende for at bringe landet i front inden for computer-, elektronik-, internet-, fly- og bioteknologi.

»Amerikanerne lader som om, de ikke har en industripolitik - men USA har en af de største industripolitikker i verden i kraft af sit statslige forsknings- udviklingsprogram,« siger Ha-Joon Chang.

Han medgiver, at historien også er fuld af fejlslagne statslige industrieventyr - Concorden nævner han i sin bog - men der begås også masser af fejl af private virksomheder: »Hvis forretningsmænd virkelig er så gode til at regne ud, hvad man skal gøre, hvorfor går så mange virksomheder så fallit?«

Vidensøkonomi ikke nyt

Et af de steder, hvor regeringerne bør blande sig langt mere, er ifølge Ha-Joon Chang for at bevare deres landes industriproduktion. Ideen om, at vi naturligt udvikler os fra industrisamfund til postindustrielle videnssamfund - og derfor roligt kan lade industrien forsvinde til fordel for en vidensbaseret serviceøkonomi - er grundlæggende afsporet:

»Vi har altid levet i en vidensøkonomi - det er jo ikke sådan, at man i gamle dage kunne skabe ting uden at tænke, mens viden i dag pludselig er blevet vigtig,« siger Ha-Joon Chang.

Nok er der færre af os i de rige lande, som har industriarbejde, siger han - men vores industrier producerer alligevel langt mere værdi, end de gjorde for 20 eller 30 år siden. Hvilket i øvrigt også holder stik i en dansk sammenhæng. Forklaringen er den kraftigt øgede produktivitet. Lande som Singapore og Schweiz, der mest er kendt som toptunede serviceøkonomier, er i virkeligheden blandt de lande i verden, der har den største industriproduktion per indbygger, pointerer Chang.

Konkurrenceevnen

»Hvis man i et land ikke har fremstillingsindustri - hvis man mister den daglige interaktion, som økonomer med speciale i teknologi anser for helt afgørende for evnen til at innovere - vil man over tid miste sin konkurrenceevne,« siger han.

Derfor er der mange gode argumenter for at støtte eller regulere sin industri, så kerneaktiviteter kan bevares indenlands:

»De virksomheder, som er vokset op på dansk jord, har i sidste ende pligt til at bevare en tilstedeværelse i landet. Ikke af moralske årsager, men fordi de på deres vej til en status som verdensklassevirksomheder har fået støtte af staten: Staten har stillet infrastruktur til rådighed, investeret i forskning og uddannet kvalificerede medarbejdere.«

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Fakta

Ha-Joon Chang Født 1963. Reader, University of Cambridge. Har fungeret som rådgiver for Verdensbanken og en lang række FN-organisationer og internationale ngo’er. Skabte sit navn på bogen ’Kicking Away the Ladder’ fra 2002, der argumenter, at de rige lande i dag brugte alskens støtteordninger i form af bl.a. toldbarrierer og subsidier for at udvikle deres industrier til et niveau, hvor de var internationalt konkurrencedygtige – men at de rige lande i dag nægter udviklingslandene lov til at følge den samme økonomiske strategi ved at kræve frihandel.

Ha-Joon Chang taler i dag ved et DIIS-arrangement om sin nye bog.

Tre ’ting’, de ikke har fortalt om kapitalismen
1) Det frie marked findes ikke

Markeder er altid politiske skabninger, fordi der altid er politisk bestemte grænser for, hvad man må sælge og hvem der må sælge det: Man må f.eks. ikke sælge slaver, heroin eller stemmer. Forbud mod børnearbejde, beskyttede titler og indvandringsrestriktioner regulerer på samme måde, hvem der må arbejde hvor.

2) Virksomheder bør ikke drives ud fra ejernes interesser

Aktionærerne er den gruppe af interessenter, der har allermindst interesse i en virksomhedens langsigtede vækst – de vil hellere have hurtig profit udbetalt i form af udbytte eller stigende aktiekurser og kan jo altid trække sig ud med få minutters varsel, hvis det begynder at gå den gale vej.

3) Vaskemaskinen har ændret verden mere end internettet

Fordi den var med til at få kvinderne ud af hjemmene og ind på arbejdsmarkedet. Internettet er derimod mindre revolutionerende end telegraftråden, som første gang gjorde hurtig kommunikation over lange afstande mulig.

Kilde: Ha-Joon Changs nye bog, ’23 Things you didn’t know about Capitalism’ (Penguin, 2010)

Eksportér verdens bedste livsstil
Tværs over det politiske spektrum i Danmark er der enighed om, at mere økonomisk vækst er vejen frem – statsministeren har endda gjort det til sit mål, at vi skal være verdens rigeste målt i kroner og øre.

Men et land i Danmarks situation burde tænke lige modsat, mener Ha-Joon Chang:

»Jeres indkomstniveau taget i betragtning er der intet, som tyder på, at hurtigere vækst vil gøre jer gladere,« siger han.

»Prøv i stedet at nedsætte arbejdstiden, reducere jeres CO2-aftryk og finde en bedre måde at leve på. I kan sælge jeres livsstil som et alternativ til den amerikanske, mere materialistiske. Hvis I efterfølgende kan overbevise verden om, at I har den bedste levevis, vil en masse mennesker købe jeres produkter, hvilket til dels også vil løse jeres eksport- og vækstproblemer. Så paradoksalt nok kunne I dække jeres behov langt bedre ved ikke at følge det materialistiske syn på det gode liv.«

Hebs

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Erik Kristensen

Endelig en økonom som har bevaret sin sunde fornuft!
I stedet for totalt at miste oveblikket gennem for mange matematiske, økonomiske modeller, er der her endelig en økonom, som tør tænke selv ud fra almindelig sund snusfornuft!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Mikkelsen

Bingo!

1) Det frie marked findes ikke
2) Virksomheder bør ikke drives ud fra ejernes interesser

Men ledende politikere vil med garanti ikke lytte til denne fornuftige mand; offentligheden skal foerst tvinge dem.

Og helt aabenlyst landsforraederi at udflage industrien. Vi lever ikke i ideernes verden men i den fysiske. Vi spiser produkter, ikke forestillinger. Asiaterne har forstaaet...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Martin Kaarup

Jeg fik læst Ha-Joon Chang's, Bad Samaritans: The Myth of Free Trade and the Secret History of Capitalism, New York, Bloomsbury Press, 2008 sidste år.

Den er absolut anbefalingsværdigt og fås iøvrigt også som lydbog.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Han kunne have tilføjet, at da japanerne i 70-erne jordede 2/3 af USA's bilindustri, benyttede de samme kombination af planøkonomi i toppen, og marked i bunden som kinesere og andet godtfolk gør i dag.

Det er også godt at få frem, at USA "i princippet" går ind for markedsøkonomi, men kan takke planøkonomi for samtlige succeser og markedsøkonomi for samtlige fiaskoer.

Den amerikanske bilindustri råbte om hjælp, men regeringen ville ikke hjælpe dem med at forsvare sig mod japanerne.

Derfor mistede USA hovedparten af en stor industrisektor - og den er aldrig vendt tilbage.

Eneste anke vdr. artiklen er denne:

"Hvis man i et land ikke har fremstillingsindustri - hvis man mister den daglige interaktion, som økonomer med speciale i teknologi anser for helt afgørende for evnen til at innovere - vil man over tid miste sin konkurrenceevne"

GP:
Et udtryk som: "økonomer med speciale i teknologi " lægger op til at vi snart skal opereres af "økonomer med speciale i kirurgi".

Hvorfor dog ikke spørge gode gammeldags ingeniører ?

En af slagsen havde i 2004 en kronik i denne avis med samme budskab. b.la:

"Forestiller eksperterne sig, at erhvervs-relevant viden er noget, der dannes i lukkede tænketanke, som dybt under universiteternes kældre arbejder helt uden nogen form for ydre stimuli ? I virkelighedens verden foregår udvikling af salgbar viden altid i nært samspil med brugerne. Flytter disse til Kina, bliver vore ydelser mere "virtuelle" end godt er. Vore universiteter vil ikke have en "kinamands" chance i konkurrence med universiteter, der grundet naboskab, kan samarbejde intimt med industrien, udveksle medarbejdere o.s.v.."

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Han burde måske kalde sig noget andet end økonom.

For ikke at blive slået i hartkorn med CEPOS folkene.

Det forvirrer bare folk, at ordet "økonom" ikke altid er synonymt med "fuld af løgn" - når det så godt som altid er tilfældet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Madsen

Hmm Søren Kristensen en god idé med egen vilje til at udvikle sig selv?? lad os da endelig få nogle flere af dem så skal det nok gå altsammen.

lad mig tilføje dette. Hvor man i asien igennem de seneste 30 år har haft planøkonomi er det gået utroligt hurtigt fremad.
Hvor man I Afrika under press fra imf og verdensbanken har haft en åben fri markedsøkonmi er det gået ad H til.

Det beviser ingenting i sig selv men er dog en tanke værd.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Klart, Claus Madsen. Planøkonomi fordømmes ureflekteret af Vesten, selvom den foregår overalt, blot i multinationale virksomheder i stedet.
Men for det første manglede de tidlige 'kommunistiske' stater vor tids edb-systemer til at overvåge produktion og at tilpasse den behovene. Den var også tvunget ud i en militaristisk oprustning overfor en 'konkurrerende' og fjendtlig omverden. Alt dette ikke for at forsvare den 'reelt eksisterende socialisme', men for at pege på, hvorfor planøkonomi i Sydøstasien er en anderledes succes nu om dage.
Vi har forlængst forladt det punkt, hvor 'frit valg' i supermarkedet giver mening - dertil er udbuddet i forhold til den reelt eksisterende efterspørgsel for grotesk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

PH:
Men for det første manglede de tidlige ‘kommunistiske’ stater vor tids edb-systemer til at overvåge produktion og at tilpasse den behovene.

GP:
Venner - tiden er inde - de multinationales succes er jo beviset på planøkonomiens overlegenhed - den ventede bare på computerne. Landegrænserne er også ved at forsvinde. Lad os vente til de er helt væk før vi rejser skafottet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for truels v  bisgaard

Vi har tabt to slag:
for det første er det lykkedes at snige ét "dem og os" helt ind i sproget om indvandrere og danskere som homogene grupper.
For det andet slaget om realisme i synet på økonomi og udvikling hvor mantraet "Vækst er vejen frem" er tæt på eneherskende i medier - "hvor mange sko har du? Hvor mange fødder?" Sådan!

anbefalede denne kommentar