Læsetid: 2 min.

Bagsiden: Hvor piiiiiinligt!

Britiske prins Andrew har sat ny rekord i dårligt selskab. Men han er ikke alene om at få flove røde kinder over sin omgangskreds
Prins Andrew i New York sammen med sin ven, rigmanden Jeffrey Epstein, som fik 18 måneders fængsel for pædofili.

Prins Andrew i New York sammen med sin ven, rigmanden Jeffrey Epstein, som fik 18 måneders fængsel for pædofili.

Udland
14. marts 2011

LONDON – Har du én? En af de dér venner, som hænger ved fra en fase i dit liv, men som du helst ikke inviterer til middag med naboerne fra kvarteret eller med kollegerne. Tænk, hvis han drikker sig fuld og angriber dine gæsters holdninger og vin- eller musiksmag eller hvad han nu finder på.

Men ikke alle har samme magt over, hvorvidt deres venskaber med tvivlsomme personligheder udstilles. Det har den britiske prins Andrew, hertugen af York, i denne uge måttet sande, efter at hans job som landets handelsrepræsentant hænger i en tynd tråd på grund af afsløringer om hans omgangskreds i medieverdenen. Prins Andrew er af sine kritikere ofte blevet kritiseret for at være arrogant, grådig og lide af en total mangel på situationsfornemmelse.

En 17-årig massøse

De seneste dage er selv pro-royale aviser og blade faret i flæsket på prinsen, efter at billeder af ham og den pædofili-dømte amerikaner Jeffrey Epstein er kommet for dagen. Prins Andrew er ikke kun fotograferet sammen med Epstein så sent som i december sidste år, men også med armen rundt om dennes 17-årige tidligere massør, Virginia Roberts, under et privat besøg i 2001.

Roberts har siden hævdet, at hun fra hun var 15 år blev udnyttet af den 58-årige Epstein, der i 2008 måtte 18 måneder bag tremmer efter at have indrømmet at have betalt mindreårige piger for sex.

Andre pinlige historier næsten på højde med videoen, der for nylig afslørede Andrews eks-kone Fergies i færd med at sælge adgang til prinsen himself for en kuffert fuld af kontanter indebærer en middag på Buckingham Palads med et medlem af det tidligere tunesiske regime.

Senest er der fremkommet beskyldninger om, at prins Andrew har taget imod en ferie med en libysk våbensmugler samt at han har lobbyet parlamentarikere til at hjælpe britiske virksomheder med at få fodfæste i Aserbajdsjan et land, som Amnesty International kritiserer for ufrie valg og tortur af oppositionsfolk. I den aserbajdsjanske presse går prinsen under navnet »den kære gæst« på grund af hans hyppige besøg syv siden 2005.

Andrew ikke alene

Nu er Andrew selvfølgelig ikke den eneste britiske kendis, der er kommet i fedtefadet over sine forbindelser. I 2008 måtte både den nuværende britiske finansminister, George Osborne, og den daværende EU-handelskommissær lord Peter Mandelson fra Labour forsvare, at de havde accepteret en ferie på en russisk millionærs yacht. Tidligere britiske førstedame, Cherie Blair, blev angrebet for at have indladt sig med en dømt fupmager, der hjalp hende med at købe to lejligheder. Andrews tilhængere påpeger, at det er en del af jobbet at opbygge personlige forhold til højtstående og magtfulde personer, ligegyldigt deres habitus. Flere kommentatorer peger endda på, hvor godt Andrew har udført sit job.

Alligevel ser det ud til, at læsset er væltet for prinsen. Når forsiderne er domineret af prins Williams onkel i stedet for hans vordende brud, så ved man, at den er gal. Der er trods alt forskel på den pinlige vens fuldemandssnak til en havefest og den pinlige repræsentant for en nations kontakter til skurke i alle afskygninger.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Se også kommentaren ”It's all a big laugh, innit?”
fra den engelske, socialistiske avis Morning Star.
Kommentatoren er oprigtig rystet over skandalen, indtil han kommer i tanker om det engelske kongehus’ tradition for kontakter til diktatorer. Hitler, Idi Amin ….

http://www.morningstaronline.co.uk/index.php/news/content/view/full/102137

Herregud! det er jo andet end "brød og skuespil" for folket - og intet andet.
At brødet så er muggent og skuespillerne de mest amatøragtige fjolser man kan besætte rollelisten med, gør kun, at forestillingen får karakter af det fuldkomment latterlige.
Men selvfølgelig! - sålænge der eksisterer borgere, for hvem enhver royal begivenhed i sig selv er et lyspunkt i deres eget liv, så er det selvfølgelig i magthavernes interesse at "sælge billetter" til den evigt komiske forestilling.