Læsetid: 4 min.

Bahrain kan sætte regionen i brand

Syv ledende shiitiske politikere er blevet anholdt i Bahrain i det sunnimuslimske monarkis forsøg på at stoppe den shiitisk dominerede revolte men Iran kan bidrage til, at krisen eskalerer til sekterisk opgør
18. marts 2011

Beirut»Hold øje med Bahrain,« tilrådede udlandsredaktøren på Beirut-avisen Al-Akhbar, »det er langt farligere end det, der sker i Libyen og Yemen.« Med den saudiarabisk- og sunnimuslimsk-ledede militære intervention i Bahrain er risikoen for en regional sekterisk konflikt overhængende.

Det, der hidtil har lignet et opgør, hvor den shiitiske befolkningsgruppe støttet af sekulære sunnimuslimer protesterede mod diskrimination på arbejdsmarkedet og i offentlige embeder og krævede politisk indflydelse, er med den sunnimuslimske, saudiarabiske invasion eskaleret til noget nær borgerkrigskaos med en generalstrejke, der indledtes i går. Og mere alvorligt: Krisen kan eskalere regionalt.

Iran, der den dag i dag formelt gør krav på nogle øer omkring Bahrain, og som anser ø-monarkiet for at være en del af det persiske Iran, har advaret Saudi-Arabien mod »massakrer« på den shiitiske befolkning. Iran har hjemkaldt sin ambassadør i Manama, Bahrains hovedstad, og mobiliseret sine allierede. Syriens udenrigsminister, Walid al-Moallem, landede i går i Teheran for at drøfte krisen. I Karbalam, shiiternes hellige by i Irak, demonstrerede ca. 3.000 på opfordring af den ledende politiker i Iraks koalition af shia-partier, Muqtadar al-Sadr.

I Teheran demonstrerede studenter i går foran Saudi-Arabiens ambassade uden at politiet greb ind, og den iranske udenrigsminister har opfordret andre lande i regionen til at protestere. I Ankara sagde premierminister Recep Tayyip Erdogan i en tale til sin parlamentgruppe, at Tyrkiet »ikke ønsker et nyt Karbala«. USA har opfordret alle parter til tilbageholdenhed, men med kritisk snert til Bahrains kongehus og dermed indirekte til den saudiske kong Abdallah.

»Men Saudi-Arabien har fat i den lange ende,« konstaterer Elie Chalhoub, redaktøren på Al-Akhbar. »Iranerne kan glamme, men ikke bide. I deres optik har saudierne ikke bare invaderet et naboland, de har militært besat, hvad Teheran opfatter som iransk territorium. Den ydmygelse kalder på gengældelse, men hvordan? De kan ikke sende Revolutionsgarden over Den Persiske Golf for at befri shiiterne i Bahrain og ikke kun fordi USAs 5. Flåde har base der, men fordi det vil blive startskuddet til en sekterisk krig. Og eftersom shiiterne kun udgør en brøkdel af de 350 millioner arabere, vil de være dømt til at tabe.«

Hazam Saghie, politisk redaktør på den London-baserede avis, al-Hayat, er enig i, at Iran næppe vil reagere militært. »Men jeg vil ikke udelukke, at de vil reagere indirekte og andre steder, i Irak og måske her i Libanon, hvor saudiske interesser kan rammes. Men det er, hvad de kan stille op.«

Oppositionen arresteres

Kong Hamad bin Isa al-Khalifa, der da urolighederne begyndte i februar imødekom de protesterende med løsladelse af fængslede dissidenter og tilbud om dialog støttet af en indsprøjtning fra de olierige golfstater på 20 mia. dollar (som han dog må dele med Oman) til lindring af de lediges sociale nød, satte hårdt mod hårdt for to uger siden. Syv blev dræbt, da politi og militær gik løs på demonstranterne, og iagttagere begyndte at tale om sekterisk borgerkrig.

Derefter var der roligt i nogle uger den voksende opposition opslog en teltlejr på Perle-pladsen i det centrale Manama efter model fra Tahrir-pladsen i Kairo, og gentog kravet om demokrati med konstitutionelt monarki. Men det, der førte til den nuværende eskalering med de saudiske troppers intervention i mandags og sikkerhedsstyrkers rydning af Perle-pladsen onsdag, hvor syv meldes dræbt, var et nyt krav om republik. Dette krav blev fremsat af tre mindre, men determinerede shiitiske grupper, al-Wafa, Haq og Bahrain Freedom Movement, der har base i London og ledes af Hassan Mushaima. Han fik lov at vende tilbage til Bahrain, da protesterne begyndte. Denne Koalitionen for en republik i Bahrain blev en rød klud, som det saudiske kongehus ikke kunne sidde overhørig. Og som kongen i Bahrain anså som en eksistentiel trussel.

Imod Washingtons ønske kørte saudiske kampvogne over broen mellem Bahrain og Saudi-Arabien formelt i spidsen for en fælles golfstat-styrke og i går skred Bahrains politi til anholdelse af syv ledende oppositionspolitikere, heraf ovennævnte Hassan Mushaima og en sunni-politiker, der har støttet protesterne.

»For Kong Abdallah er en republik på den arabiske halvø en umulighed,« siger Elie Chalhoub. »Falder et monarki, kan de alle falde. Og at han intervenerer imod USAs ønsker viser, at der er meget på spil og nok også, at han vil vise amerikanerne, at saudiske interesser kommer før selv de nærmest allieredes.«

Det er troligt i hvert fald har den arabiske presse været præget af reportager om kong Abdallahs misnøje med præsident Barack Obama, som Abdallah direkte har bebrejdet det egyptiske regimes fald. Obama solgte Hosni Mubarak, som det hedder, og nogle kommentatorer anfører, at den nu 87-årige Abdallah har ønsket at vise, at han ikke vil på udsalg. Men det kan få alvorlige regionale konsekvenser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

De arabiske korthusstater, vil falde. - Det er blot et spørgsmål om tid.
Det ved Saudierne og Iranerne, hvorfor de nu er ved at måle længden på deres tissemænd.

Problemet ved tissemænd der er indsmurt i olie, er at ilden brænder hurtigere og varmere, når den først får fat, og så er det dumt at pisse i buskerne for at holder varmen.

Statshandlinger i de næste par uger kommer til at afgøre korthusstaternes fremtid. Deres illegimitet er jo åbenlys, nu mangler befolkningerne blot den nødvendige "kapital"/magt for at kunne kræve deres ret.

Arash Shariar

Michael Skaarup

Jeg forslår du køber en flybillet til Iran til sommer. Det kan være du vil blive klogere mht mellemøsten.

- Arash

Arash Shariar

"I Teheran demonstrerede studenter i går foran Saudi-Arabiens ambassade "

Det er så fedt at se hvordan små ubetydelige sammenkomster af folk i Iran bliver nævnt i vestlige medier. Om det så er denne "pro" eller andre "anti " demonstrationer.

Det kunne være fedt hvis det også var sådan når vores danske studerende fik lige så meget betydning og fokus når de i tusindvis demonstrerede mod klassekvotienter mm.

"Iran, der den dag i dag formelt gør krav på nogle øer omkring Bahrain"

Omkring? Sidst jeg tjekkede på google maps, lå de LANGT væk fra Bahrain og faktisk havde ingenting med Bahrain at gøre, mere med UAE, der mener at de ejer øer fra da de ikke engang selv var en stat. Men endnu engang er denne uenighed konsekvenserne af britiske imperialistiske tanker.
Faktuelt er sætningen usand. Desuden Iran anser meget for "Persien", fordi det var meget! Men Bahrain er Bahrain og ingen end Saud synes at ønske at assimilere Bahrain. Iraner har ingen storhedsvanvid, og respektere suveræniteten af andre stater.

»Iranerne kan glamme, men ikke bide. I deres optik har saudierne ikke bare invaderet et naboland, de har militært besat, hvad Teheran opfatter som iransk territorium. Den ydmygelse kalder på gengældelse, men hvordan?..."

For Iranske geopolitiske interesser betyder det egentlig ikke meget om det er Bahrains konge (indtil nu) eller Sauds konge (fremtiden) der styrer over det lille ø. Så det virker mærkeligt og excentrisk når Elie Chalhoub synes at tro Iran er blevet ydmyget over at samme konge med andet navn nu har tænkt sig at reagere ø'en. Desuden ja Iranerne elsker diplomati ("glammer") og "bider" kun hvis man bevæger sig ind i dets territorium. Skal man være ydmyg over det?

"Imod Washingtons ønske kørte saudiske kampvogne over broen..."

"Obama solgte Hosni Mubarak, som det hedder..."

Denne del er virkelig dårligt analyseret. Sagen er at Robert Gates valgte 2 dage før invasionen at besøge Bahrain. Mange spekulere at det sikkert var for at give det grønne lys. Fakta er at US har udstationeret sit 5. flåde i Bahrain. Det er derfor man ikke ønsker at spekulere over, hvis der kom en egentlig folkestyre i Bahrain, om denne nye styre ville tillade USA's parkerings plads. Så det har klart ikke været imod amerikaners vilje!

Når saudi medier skriver negativt om Obamas politik, ønsker man at udnytte den negativitet der er blandt folket imod USA. Altså at magt eliten i Saud er nået til det stadie hvor det skal kritisere USA for selv at beholde magten.

Jeg føler at denne reportage/analyse var noget ringe fra Lasses side. Det nytter ikke at kun bruge tid blandt Al-Akhbar eller al-Hayat.
Den sidste artikel med Harriri og mandens korstogt mod Hezbollah var lige så mangelfuld, hvad angår baggrunds informationer og sammenhængen i demonstrationen.

Det er i hvert fald min analyse. :)

- Arash

Michael Skaarup

Arash

Jeg har desværre andre planer for sommeren.

Derudover tror jeg ikke at vi mennesker er så forskellige ang. vores motiver for vores gerninger.

Jeg tror at alle folk i verden, bare gerne vil have det godt og være glade.

Også tror/ved jeg at magt, gør moralen svag, og magteliter altid vil spille deres korrupte spil og lege deres beskidte lege. (det er så befolkningen der må betale prisen)

Når de to ting kommer i konflikt med hinanden, og befolkninger er depriveret, så bliver magten illegitim, og folk(et) vil tage magten.